Nu tror jeg ikke, undulater har nogen særlig lang hukommelse - men de kan meget hurtigt føle sig ensomme! - så derfor gik turen forbi dyrehandlen på vej hjem fra arbejde i går for at købe en ny lille kone til min han-undulat.
Var der lige et par fugle, der blev overraskede! Den gamle, fordi der pludselig sad en fremmed fugl i buret, og den nye, fordi den pludselig var et helt nyt og ukendt sted.
Nysgerrigheden vandt dog imponerende hurtigt, og jeg tænker, at den nye fugl er af den skrappe slags. Normalt bruger en ny undulat et par dage med at sidde og stirre skræmt ud i luften, mens den har tyndskid af bare skræk, men ikke den unge dame her. Næh nej. 10 minutter, så havde hun fundet maden og spiste lystigt.
Since I don't trust budgerigars to have a very long memory - but they do feel very lonely very quickly! - I visited the pet-store going back from work yesterday, in order to buy a new little wife for my male bird.
What a surprise-party! The old one was very surprised over the new, strange bird suddenly sitting in his cage, and the new one was very surprised, being in a new, unknown place.
Curiosity got the better of them, though, and I think the new bird is a tough lady. Usually new budgerigars sit paralyzed for 1-2 days, having diarrhea just because of the utter terror, but not this young lady. Oh no, sir! All she needed was 10 minutes for finding some food, and then she was happily eating.
For at fejre den store begivenhed, fik de persille. MUMS! Der blev spist godt og grundigt, og også sammen. Foreløbig virker det altså, som om det nok skal fungere med de to sammen, men vi får selvfølgelig se. Der er heldigvis hverken afhuggede hoveder eller afrevne lemmer indtil videre!
Nu skal jeg bare finde et navn til hende...... Måske Yoda, hvis det altså ikke var et drengenavn. Hun fandt nemlig ud af, hvor lågen i buret var, og sad så og stirrede intenst på den i meget lang tid. Men den åbnede sig ikke......
For celebration of this very big event, they had parsley. YUM! They ate heartily, even together most of the time. So far it seems like it's going to work out with these two, but we'll se, I guess. So far, no-one lost any heads or limbs!
I just need to find her a name...... Maybe Yoda, if it just wasn't a boy's name. Very fast, she discovered the door to the cage, and stared intensly at it for a long time. But it didn't open......
Hvor herligt..... håber de gode vibrationer holder ved ;-)
SvarSletGodt med gode nye begyndelser, og jeg håber, de fortsætter. Det var trist med din gamle fugl, men jeg tænker, det må have været rart for hende at få lov til at leve de sidste øjeblikke i en rar og god hånd.
SvarSletIh hvor er det dejlig læsning, nu bliver jeg da helt glad på "hanfuglens" vegne.
SvarSletTillykke med familieforøgelsen, jeg håber lykken og freden varer ved ;O)
SvarSletTillykke med den nye fugl. Det er skønt når det lykkes, så vi må håbe borgfreden bevares.
SvarSletHvad med at kalde hende Margareth efter en anden bestemt dame (jernlady)?
Tak skal I have! Det er jo altid trist, når et kæledyr dør, men vigtigt at huske, at den tilbageværende nok har mere brug for selskab end en sørgetid....
SvarSletJeg håber, de bliver perlevenner!
Margareth var da et meget godt bud. Tak for det.
Trist når et dyr går bort, godt du kunne være der or hende og tillykke til den heldgie frk der nu får "pladsen"
SvarSlettror hun er helt lige glad med sit navn, bare hun får det godt :-)
Jeg var også glad for måske at kunne lindre en lille smule. Det var ret specielt - mine undulater plejer ikke at være rigtig tamme, og iøvrigt dør de typisk om natten. Det var også mærkeligt at hun først døde, lige når jeg var kommet hjem.
SvarSletMin nye undulat vil nok være ret ligeglad med navnet, ja. Jeg håber, hun finder sig godt tilrette, selv om det lille bur er pakket væk og de må nøjes med en 1-værelses!
oh, i'm glad she settled in quickly! what a sweetie!
SvarSletShe really is!
SvarSlet