tirsdag den 2. juni 2009

Fantastisk pinseferie

Rigtig ferie har det da været! (Min nakke og skuldre er ganske røde som bevis!) Med sol, sommer, is, sent-i-seng/sent-op og ufatteligt meget strikketøj. Er ikke helt færdig med det halve kongerige, men er dog nået til spidserne i yderborten, så det er til at se en ende på....
Er kommet i gang med at løbe igen. Har faktisk løbet hele 4 gange siden i torsdags (må lige prale!) - sidste gang i morges, lige væltet ud af sengen. Lige bortset fra, at kroppen nærmest er i chok på det tidspunkt (min er ihvertfald!) er det dejligt. Sol, ænder, gæs og fiskehejrer og så alle blomsterne lige nu. Som ekstrabonus bød løbeturen (der fører over i Frederiksberg Have, rundt i haven og hjem) på morgen"musik" fra Zoo, der også var ved at stå op. Musik er måske så meget sagt - det lød nærmest som én der skreg..... Det kom fra bavian-hjørnet, og hver "fugl" synger jo som bekendt med sit næb! Det dejligste kommer jo så, når man (igen) overlevede, og resten af dagen kan glæde sig over veloverståede strabadser uden at behøve at lette en finger fra sofaen!
M.h.t. den planlagte hovedrengøring og læsning af (mange) bøger, nåede jeg da ca. 10-15% af det planlagte. Lidt har også ret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails