Stephanie Pearl-McPhee har vist nok sagt, at strikning ganske vist er et mirakel, men et meget langsomt et..... Jo tak!
Strømperne her er nu ganske godt på vej. Og meget populære! I starten var jeg bekymret for, at de var for spraglede. Nu elsker jeg mønsteret. Elsker den blålilla farve og de to farver grøn, der laver striber med sig selv. Elsker det bløde, bløde garn, som jeg dog stadig er lidt skeptisk over: er det virkelig velegnet til strømper? Elsker mønsteret, der er så fint og så nemt at lære udenad. Strømperne er bare en anelse for store til mig, for de er strikket på pind 2,75 istedet for pind 2,5. Men det er der råd for! De passer min mors let hævede ben perfekt. Hun elsker også de her strømper, og jeg er helt overbevist om, at de vil få et godt, lykkeligt og langt strømpeliv hos hende, og blive behørigt beundret. Så de ender nok som en gave.... Til gengæld har jeg haft stor fornøjelse af at strikke dem!
Ellers står den på lørdag - eneste plan er babysitning af en knap 5-årig i aften, og det skal nok blive hyggeligt! Jeg er den lykkelige ejer af modeltog (arvet efter min far), diverse Disney-film og en Nintendo 64 (har skumle planer om at indoktrinere endnu et barn med Super Mario) samt en legeplads i haven. Mon ikke vi klarer os?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!