Det hvide er færøsk uld. Ret eksotisk i mine danske ører, og ikke gængs USA-vare, tror jeg. Så var der noget krøllet og glat dansk mohair. Fra Naturgarn. Noget af mit eget yndlingsgarn, og ikke noget, jeg så magen til derovre. Endelig lidt silkegarn fra Netto (kan man ikke altid bruge det?) Og til Jessica nogle Kauni-rester, så hun kun prøve at strikke med det (på forespørgsel).
Har lige i dag fået at vide, at gaverne nåede godt frem til alle 3 modtagere, hvilket jo var dejligt. Hvad ville du have sendt? Hvad er dit yndlings-danske-garn?
Dagens babysitning gik forresten fint. Den unge mand på knap 5 havde glædet sig og talt dage ned, men da far, mor og lillebror så havde vinket farvel, var det alligevel liiiige spændende nok. "Du ringer til min far, hvis jeg bliver ked af det, ikke?" "Jeg er lidt ked af det indeni...." Heldigvis ikke mere, end Super Mario og en gang togbane kunne rette op på det, og da vi nåede til pizza, is og popcorn, var humøret totalt i top. Heldigvis nåede vi aldrig at ringe til nogen! (Han "nåede" heller ikke at falde i søvn, til faderens store undren! Hvor mange børn er det lige, der har nemt ved at falde i søvn et nyt sted, mens man tænker på, om det er lige om lidt, far kommer og henter mig?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!