søndag den 7. juni 2009

Mutella-lagkage!

Har vist tilbragt vel rigelig tid med mindste-nevøen idag. Havde ikke set ham i 2 uger, så gensynsglæden var overmåde stor på begge sider, da vi mødtes i kirken i dag. Skulle se alt det nye han havde lært. Det lærenemme barn har jo en storebror på 9, så han sad nok så yndigt og strittede med f*ck-fingeren - på begge hænder!
Trods alt kom han med på togtur til mormor, og var vældig underholdende - hele vejen! (Med sin overmåde klare og tydelige barnestemme...) Han er jo lige i numse-prutte-alderen, og det er jo ganske fascinerende, så mange sætninger de ord kan bruges i... Heldigvis var han nu ganske overstadig, fordi han bare var så glad, så glad, så det hele er ham tilgivet (selv om jeg godt lige kunne have gravet mig ned under togsædet på enkelte dele af strækning). Vi havde Mutella (Othello) lagkage med - et meget stort hit. Der blev set Pingu, gynget, spist is, slik, frikadeller, pommes frites og slikkepind til den store guldmedalje, så det var vist nærmest optimal søndag! (Til gengæld er der ikke meget strikketid, når man er sammen med ham. Altså bortset fra, når barnet skal sove, men da havde jeg desværre ikke noget at strikke. Øv.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails