lørdag den 11. juli 2009

Fremskridt og en myrdet kaktus

Først den dræbte kaktus. Det imponerend eksemplar ligger her død på gulvet. Jeg har haft den i mange år, og den har egentlig opført sig ganske pænt - vokset, som om den blev betalt for det - og aldrig gjort større ståhej af sig selv (bortset fra den ene gang, hvor den havde lus. Det var godt nok besværligt at pille lus af mellem alle de hår og lange torne!). Hvad er så takken? Som det ses, var den temmelig lang, og tykkere i enden. Den kunne umuligt stå uden støtte, men lænede sig op ad et hjørne i vindueskarmen. En gang imellem blev det for meget, så den måtte lægge sig ned. Ikke kønt med alt det jord!
Her det sidste halve år har den så lavet 2 små nye kaktusser, der står nok så fint ved siden af. Eller. Små og små er måske så meget sagt.
De er kuglerunde, fyldt med hår og torne.
Nå. Men altså. I går, efter vinduespudsning, fik den så den store kniv. Så kan de små få plads til at vokse.
Mit juliprojekt er nu nået så langt, at jeg har sat masker på snor til ærmerne, og man kan nu rigtig se bærestykket. Resten af blusen skal bare være glatstrik - ikke mere hulmønster her.
Glæder mig vildt meget, til den bliver færdig! Garnet er sjovt, for selv om det laver (rimeligt gennemskuelige) striber, så er striberne ikke lige brede. Ret spændende..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails