Jeg tror faktisk, at stakkels Philip har hjemve. Han savner garanteret sine mennesker, for så snart jeg nærmer mig buret, spæner han ind under høet og nægter at komme ud. Prøver jeg at klø ham på maven, spæner han - hurtigt som et lyn! - rundt under halmen, til han endelig føler sig trængt op i en krog (hvilket han ret bogstaveligt også er) og lader mig kæle lidt for ham.Han bliver ellers passet efter forskrifterne - grøntsager morgen og aften, frisk vand og fuldfoder dagligt.
Jeg prøver jo endda at komme i kontakt med ham... Men jeg tror, at hvis noget marsvin kan have hjemve, så er det nok ham her. Lille pus.... Håber for ham, at det hjælper at trøstespise!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!