Så blev mit Kaunisjal helt færdigt. Forsøgte at spænde det op på snore på græsplænen, men som det ses, var det ikke helt optimalt....Derfor røg det ind på sengen til færdig-tørring, og nu ligger det dér og gør mig glad! Det var godt nok næsten tørt efter en gang på græsset i blæsten, men mangler alligevel lige lidt.
Sjaler vokser jo betragteligt efter vask og udspænding, og jeg er ualmindeligt tilfreds. Kauni-garn har åbenbart godt af at blive strikket på pind 5, for det er dejligt blødt og luftigt!
Jeg har brugt 150 g Kauni - 1 nøgle, indkøbt på Fåreavlerjulemarked i december.
Der var ikke aldeles garn nok til mønsteret, som du kan finde her, så de sidste ca. 10 pinde skippede jeg højt og flot, og sluttede istedet med 3 pinde retstrikning, hvorefter jeg lukkede af i ret fra vrangen. Der vil såmænd ikke være en kat, der opdager de manglende pinde. Faktisk tror jeg heller ikke, at jeg selv ser det...
Hvad er så bonusen ved at strikke et sjal, mens niecen er på besøg? Tjoeh... Oveni svogerens islandske sweater, nevøens flammetrøje og julekalenderstrømper samt konfirmations-sjal, skal jeg nu også strikke et hvidt sjal til hende på 15.... Hmm. Nå. Men det skal være hende vel undt. Skal man ikke have lidt godt ud af en strikkende faster? (Der oveni alle de bortlovede projekter mangler ca. 5 ting til mig selv i år...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!