lørdag den 4. juli 2009

Interim analyse

Når man sætter et større projekt i gang, laver man ofte en analyse et stykke inde i studiet - ser det her ud til at virke? Kan det fortsætte, eller skal vi bare droppe det? Er det sikkert? Virker det efter planen, eller kører det sit helt eget liv?
Så her er min lille analyse af 12 projekter i 2009, præcis halvvejs i processen.
Planen fra Ravelry var:
- få brugt noget af alt lagergarnet
- få færdiggjort nogle UFOer
- hvis dine projekter denne måned frem for os andre, der arbejder efter samme koncept.
Mine egne planer blev:
- Hver måned har ét projekt, der hører til denne gruppe. Jo - jeg strikker mere end 1 ting om måneden, men dette månedsprojekt skulle være noget særligt. Syntes også, at jeg kun vil have 1 ting fremvist - der er nogle, der ikke strikker helt så meget, og nogle, der viser 5 ting frem på en måned. Jeg deler mine ting op i måneds-projektet og "alt det andet"..
- Så vidt muligt skal det være til mig selv. De sidste år har jeg skubbet tingene til mig selv lidt til side, selv om jeg da også har strikket til mig.. Tænkte, det kunne være sjovt at prioritere ting til mig selv lidt mere.
Hvordan gik det så?
Altså - det er rigtig sjovt! Det er godt med tidspresset (selv om man gerne må tyvstarte projektet til næste måned) - for tingene bliver jo rent faktisk færdige, istedet for bare at ligge i kurven.
Det er vildt dejligt at skulle finde på en ny ting til mig hver måned. Noget, jeg kan nå at strikke, og som jeg nok også vil bruge. Foreløbig er det gået over al forventning - bortset fra februars nederdel, der endte hos niecen. Jeg er glad for tingene og bruger dem.
Jeg har haft god gavn af Ravelry - dén side er virkelig bare en uudtømmelig skattekiste af spændende ting - opskrifter, idéer, links til bøger, blade, garnbutikker, you name it! Det er spændende at se, hvad andre har lavet, og man får uhjælpeligt idéer langt ud over, hvad tiden (og garnet i lageret, tro det eller ej!) rækker til....
Derfor er halvvejskonklusionen: Det er godt nok endnu sjovere, end jeg troede! Jeg får ikke brugt meget lagergarn. Ikke udelukkende, ihvertfald. Glæder mig til de sidste 6 måneder også.
Juli-projektet bliver nok en sommerbluse i Katia Bombay med rundt bærestykke, strikket oppefra og ned med noget hulmønster... Vi får se...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails