Hurra! / Hooray!

Af alle elendige billeder på bloggen, må dette være det dårligste billede af et par strømper. Nogensinde. De første dage af de travle uger, har budt på kursus i Århus. Vældig hyggeligt, som altid!, men ikke meget tid til at strikke, for vi "legede med dukker" der skulle genoplives.
Til gengæld blev min artikel i aftes færdig og sendt ind. MEGET dejligt!
I dag i toget blev strømperne her færdige. Wollmeise, ja, ialt 155 gram i en sort-brun farve, som ikke hedder andet end forsøgskanin. En kedelig farve, der alligevel på en eller anden måde er flot, og det bringer mig så op på et total-forbrug i år på 1610 gram.
Strømperne er endt med at blive til professoren på Hvidovre. Fordi jeg havde lånt en bog, og ikke bare glemt at aflevere den, men først fandt den 3 måneder senere! Fordi vi har talt om strikkede strømper om morgenen, når jeg sad og strikkede for at holde mig vågen, og fordi jeg ved, at han vil blive mægtig, mægtig glad for dem. Specielt, når de IKKE er i en pang-farve.
Derfor blev de sidste masker strikket (stående) i lyntoget mellem Århus og København, og derefter overdraget til et par med-kursister, der i morgen vil give gaven med bog og strømper til professoren. Eneste minus? Jeg gad godt se ham i ansigtet.....

Of all hopeless photos on this blog, this specific photo must take the price as the most useless sock-picture. Ever. The first days of the busy weeks came with a course in Århus. Very nice, as always! Not with a lot of time for knitting, since we were "playing with dolls", trying to resuscitate them.
My article finished last night and was submitted. Wonderful!
Today in the train, going home, these socks were finished. Wollmeise, a total of 155 grams in a guinea-pig, black-brown color. Rather boring color that is very pretty, even if I'm not a huge fan. In total it brings me to 1610 grams of wollmeise so far this year.
The socks ended up becoming a gift for the professor at Hvidovre. Just because I borrowed his book and forgot to give it back, only finding it after 3 months.... Because we had been talking about knitted socks in the morning, when I sat knitting, staying awake, and because I know that he will be ever so happy with them. Especially since the color is not too noisy.
So I knitted the last few stitches (standing) in the train to Copenhagen, and then I gave the socks and the book to a colleague still working at Hvidovre, who will give the book and the socks to the professor tomorrow. Only bad thing? I won't be there to see his face.....