Ikke et øjeblik / Not a moment

I går var jeg på Frederiksberg. Til tandlæge efter arbejde. Det er meget mærkeligt - hver eneste gang jeg er på Frederiksberg, er jeg jo "hjemme" hvor jeg kender det. Og alligevel tænker jeg altid at der er så frygteligt mange sten og mennesker. Over det hele. 

Jeg kigger på lejlighederne overalt og savner det bare slet ikke. 

Yesterday, I went to Frederiksberg. For an appointment with my dentist after work. It's very strange - every time I'm in Frederiksberg, I'm "at home" where I know the neighborhood. And still I always think about all the stones and people. Everywhere. 

I look at the apartments everywhere and I just don't miss it. 

Jeg kan godt huske den der følelse at at komme hjem med metroen og gå gennem Frederiksbergcenteret, hvor de fleste butikker altid var lukket fordi jeg kom hjem efter kl. 19. Det var ikke så fedt, faktisk. At der altid var lukket. Nogle gange savner jeg en lille smule mine gåture. Jeg gik mange ture. Det gør jeg også nu jeg bor i Tårnby! Det er dejligt at gå tur! 

Man skal så anstrenge sig lidt mere for at bruge penge i Tårnby. Ikke alt for meget, altså - her er en del butikker, men jeg skal lige et stykke væk. Det er også meget godt. 

I do remember the feeling of getting home on the metro and walk through the shopping center where most shops already were closed because I got home after 7 p.m. It wasn't too fun, actually. Always seeing the closed shops. Sometimes I miss my walks a little bit. I went for a lot of walks. I still do, here in Tårnby! I love my walks. 

Here in Tårnby, it's not that easy spending money. Not too difficult either, though. There are quite a few shops here, but I need to go a bit from home. I guess that's good as well.