mandag den 7. september 2009

September og Tony Almeida

Det bliver vist en travl måned. Har lige fået mail om Hat Wars med regler og en adresse på mit "offer" (gnæk gnæk) - jeg skal sende en fin, lyn-strikket hue hele vejen over Atlanterhavet til USA. Det går rigtigt i gang d. 18. september, hvor mønsteret kommer på nettet, og strikningen kan starte. Lige som Hat Attack sidste år gælder det om at leve længst muligt - dog med den tilføjelse, at der i år også er præmie for at slå så mange ihjel som muligt!
Så er der en lille tur til en kongres i Wien midt i det hele. Jeg har aldrig været i Wien før, så det glæder jeg mig meget til.....
Sidste weekend i september står den på garn, garn og garn på Fanø. Det bliver bare fedt!
Og så er der jo lige "rosinen" - min ph.d., der skal afleveres 1. oktober......
Nå, men hvor kommer Tony Almeida ind i billedet? Jo, jeg sad i går og så det optagede afsnit af 24 timer. Jack Bauer er jo helt sikkert über-helten over dem alle, men hjemme i min stue havde Tony altså også en rimeligt høj stjerne..... Både i lækkerhed og alt andet. Hvad sker der så? HAN BLIVER OND!!!!! (Altså, helt ærligt!) Han døde i sidste sæson.... eller..... det gjorde han så åbenbart alligevel ikke. Hyggeligt, at han er tilbage!

2 kommentarer:

  1. ja, hvad skal så det betyde!? altså, når ens helte pludselig bliver antihelte? forresten, god rejse, Wien er en dejlig by.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Det er noget værre noget, Frida. Når en helt pludselig bliver en skurk!
    Jeg glæder mig til at se Wien. Og Hundertwasser huset. Mon de sælger strømpegarn dér?

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails