torsdag den 10. juni 2010

Der må være en blondekant

Det lillebitte prinsesse-tæppe er på vej mod at være færdigt.
Opskriften er denne her. Meget sød, hurtig opskrift, og intet mindre end genialt til at bruge rester!
Modtageren af tæppet er neonatalafdelingen på Hvidovre. De har svoret på, at det første tæppe var fint nok og at størrelsen er tilpas til en kuvøse. (For pludselig syntes jeg da godt nok tæppet var for lille til en "rigtig" baby og kæmpestort i forhold til en mini-baby).
Jeg lavede så et til. Fordi det er hyggeligt, ikke kræver meget tankevirksomhed og iøvrigt brænder nogle rester af.
Tæppet er egentlig bare lilla, men den lille blondekant er lige "Prinsesse"-piftet til tæppet, synes jeg. Glæder mig meget, til jeg når de sidste 240 masker rundt på tværs! (For så kunne jeg nok godt strikke et til. Har rigeligt af det dér Hjerte Bom-Mix til et par stykker mere....)

3 kommentarer:

  1. Ja-ja. Lidt royal har man da lov at være.
    Og dejligt med sådan nogle hurtige projekter. Nu nærmer du dig snart mit bud i din lille konkurrence, så kom bare i gang, du ;)

    Jeg har også planer om at strikke til neonatal - skal nemlig rydde op i garnlageret i weekenden, så mon ikke der dukker noget bomuld op?

    SvarSlet
  2. Når tæppet har fået den sidste række,tror jeg at din strikkevægt er ved at nærme sig mit bud: 4360g
    Forhåbentlig har du lange travle vagter de næste par dage ;0))
    I øvrigt - fint tæppe og rigtig fin blonde.

    SvarSlet
  3. Der strikkes skam på livet løs.... Men jeg ved ikke, hvad jeg ender på!
    Tak Kirsten - og ja, suk. - arbejd´, arbejd´!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails