fredag den 25. juni 2010

Sølle 5 cm.....

Mine fine Buttercup er så tæt på at være færdig.....
Faktisk så tæt på, at jeg havde lukket af forneden, strikket halskant og prøvet den på.
Den bliver rigtig fin! Jeg har strikket den i str. medium - burde måske have valgt str. large - og jeg er sikker på, at den bliver et hit. Sidder lidt tæt til kroppen, men ikke sådan klister-strække-tæt (alle med en delle hist og pist vil forstå, hvad jeg mener!).
Men, men, men, men...... Det ville nu være dejligt, hvis den lige var en anelse længere.
Halsudskæringen er nemlig lidt til den dybe side, og man skal ikke hive alt for meget ned foran, før den bliver forholdsvist uanstændig!
Så derfor blev aflukningen åbnet igen, den nederste kant trevlet op, maskerne sat på pinden og togturen udnyttet.
Nu er jeg så ca. dér, hvor jeg skal til at strikke hulmønster igen. Denne gang får den vist et par striber mere end i opskriften, og derefter mangler så bare de små ærmer. Jeg glæder mig til at vise det færdige resultat!

3 kommentarer:

  1. Og jeg glæder mig til at se ;0))

    SvarSlet
  2. Ih - den bliver fin! Og lige nu har jeg endda købt stof til en matchende nederdel.... Spændende!

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails