tirsdag den 22. juni 2010

På høje tid!

Mit arme Paradis-træ har det virkelig ikke nemt. Det har i lang tid tigget om ny jord, og egentlig burde det være pottet om sidste år.
Men det ene tog det andet og jeg manglede en større potte (ikke underskålen, men selve potten) og så stod det bare der og så mere og mere trist ud.
Det burde ellers vide, at det kræver drastiske metoder at få ny jord herhjemme! Sidste nye jord kom efter tilbagevendende episoder hvor træet kastede sig ned på gulvet fra vindueskarmen og jeg langt om længe indså, at det manglede lidt mere balance..... Denne gang har det bare set tiltagende trist ud.
Men til mit videobånd af Victorias bryllup fik det endelig sin jord, og jeg forventer nu liv og fine blade til gengæld!
(Iøvrigt - hvor var prins Christian dygtig! Selv om hans stolte farfar forsøgte at distrahere ham godt og grundigt på vej ud af kirken, så gik han alligevel nok så koncentreret. Dygtig dreng!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails