Som tidligere nævnt, så var der rigeligt garn tilbage efter færdigstrikning af kollegaens sjal.
Faktisk var der et helt nøgle med 100 g ud over de 65 g fra det strikkede nøgle. Nok til alt for mange sjaler efter min smag.... (Især når man tænker på alt det lace-garn der i forvejen bor hjemme hos mig)
Der var jo ingen banderole på, men jeg tog det under armen for at besøge Bettedesign. Og - jamen-dog! - både garn, strikker og sjal blev genkendt. På stedet!
Garnet viste sig at være gotlandsk pelsuld fra Sverige, spundet til den tynde tråd, der ikke var længere end 600 m pr 100 g (jeg havde gættet på 1000, må jeg sige) Lækkert, lækkert (og dyrt!) garn. Der hjertens gerne måtte byttes, altså.
Men til hvad? (tænke-tænke)
Nu lå landet sådan, at jeg netop havde købt opskriften på Spidskompetence uden garn, som tilbud hos Bente Geil. Og hos Bettedesign var der sandelig Geilsk bomuld-uld på tilbud i alle farver. Inklusive den smukkeste mørk-pink/lilla farve.
Det vildeste var næsten, at det ene nøgle overskuds-sjalsgarn kunne byttes til hele 5 nøgler Geilsk på tilbud. Det bliver en usædvanlig billig udgave af Spidskompetencen, men jeg glæder mig!
Ja, man har jo lov at være heldig en gang i mellem, glæder mig til at se spidskompetence i dén farve:) Den er bare så smuk. Jeg tror det er samme farve jeg laver løbetid i:)
SvarSletOkay - spændende! Jeg kan virkelig godt lide den farve... Dejlig varm og fin og frisk på én gang, synes jeg!
SvarSlet