I går morges følte jeg mig som en "rigtig" nordboer, altså en af dem fra nord for polarcirklen. Jeg sad i toget. Til den rigtige side, med udsigt til Sverige og stirrede efter den længe ventede solopgang.
Er det ikke fint? Jeg har virkelig glædet mig til at det begynder at være bare en lille smule lyst om morgenen. Om nogle uger er det jo helt normalt, og helt henne i oktober kommer jeg til at tænke, at "lidt vintermørke er vel ikke så slemt".
Ih, hvor bliver det dejligt med forår!
People ask how my garden looks. The easiest answer is just "dark", I guess. Because it's almost always dark when I'm at home. Dark when I get up and leave home, dark when I return back home.
Yesterday morning, I felt like a "real" Northerner, you know one living north of the polar circle. I sat on the train. In the right side, looking towards Sweden and stared after the long awaited sunrise.
Isn't it pretty? I've been so looking forward to seeing just a little bit of light in the morning. In a few weeks, it will be perfectly normal, and when I get to October, I'll think that "a bit of winter darkness really isn't that bad".
Oh, how wonderful spring will be!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!