torsdag den 8. marts 2018

Sne og biler / Snow and cars

Jeg har ikke bil. Faktisk har jeg aldrig haft bil, og jeg har heller ikke kørekort. Et par gange om året savner jeg det. Lidt. I 5 minutter.
Når der er sne og lange køer, savner jeg det ihvertfald ikke!
Den vigtigste grund til at jeg ikke savner en bil? Man KAN ikke køre bil og strikke samtidig. Det er også meget mere afslappende ikke at skulle hidse sig op over alle idioterne der også kører på vejen.
Jo, der er også idioter i toget, og nogle gange kører det ikke. Så der er jo fordele og ulemper ved alt.
Jeg går ud fra at de fleste andre herinde har bil?

I don't have a car. I actually never had a car, and I don't even have a driver's license. A few times a year, I miss it. A little. For 5 minutes.
When there is snow and long queues, I definitely don't miss it!
The most important reason for not missing a car? It's impossible to ride a car and knit at the same time. It is also very relaxing not having to get angry about all the idiots out there in the road.
Yes, the train has idiots, and sometimes it doesn't go. There are ups and downs about everything.
I guess most of you people in here have cars?

12 kommentarer:

  1. Ja, jeg har bil og kørekort (og er glad for begge dele), men jeg har også installeret en gemal, der som oftest sidder bag rattet, så jeg kan strikke eller hækle, mens vi kommer herfra og dertil på længere ture :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, DET er jo smart! Jeg strikker også i biler, og det er jo så aldrig mig der kører....
      Det er dejligt at kunne bruge de mange timer på noget fornuftigt. Og hyggeligt.

      Slet
  2. Nej, vi har ikke bil og heller ikke kørekort. Har aldrig haft og savner det sjældent - måske i regnvejr...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo hyggeligt at det ikke bare er mig! Måske kan regnvejr også få mig til at savne det. Lidt. Men mest, hvis jeg skal noget langt udenfor den offentlige transports grænse.

      Slet
  3. Nix. Har heller ikke bil. Cykler til det meste (omend det er svært at strikke og cykle samtidig), men er ellers glad for det offentlige. Har kørekort, men ville få stress af at sidde i de københavnske bil-køer hver dag....

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget interessant! Bilerne i København bruges vist rigtig nok mest til at sidde i kø. Jeg ville også få stress - det er klart bedre at cykle forbi køerne!

      Slet
  4. Ingen bil hos os, og heller ingen kørekort. Vi cykler til det meste, og ellers til toget. Savner det meget, meget sjældent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo spændende at der er andre som også lever fint uden bil! Og at jeg ikke er den eneste uden kørekort. Jeg synes jo også det går fint uden.

      Slet
  5. Jo, jeg har bil og er afhængig af den for at komme på arbejde. Bor ikke i en storby, så bilkøerne her påvirker ikke blodtrykket. En dyr luksus, og en frihedsfølelse,som jeg nødig vil undvære. Ville ønske jeg kunne strikke når jeg er passager - bliver utilpas desværre.
    Ann 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, hvis man bor uden for en storby kan man bestemt ikke klare sig uden bil!
      Den anden store ting der er svær uden bil, er børn. De er så utroligt nemmere at transportere rundt i en bil.

      Slet
  6. Jeg har en lille, gammel Fiat. Selvom jeg kun har 14 km på arbejde, og cykler på el-cykel en stor del af året, så tager det en hel time med busser til arbejde, så jeg er glad for bilen. Men jeg bruger den ikke tit, og fravælger den altid, hvis det er noget med midtbyen og vanskelig parkering.
    Den nye letbane i Aarhus kommer måske på et tidspunkt til at køre til den by, hvor jeg arbejder, men for det første kører den jo ikke hurtigt, for det andet vil det tage 20 min. at komme hen til den, - og så bliver det nok først, når jeg er gået på pension, så det får jeg ikke glæde af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Biler er tit helt uundværlige! Det er dejligt at have den selvstændighed. Det er også det eneste der gør at jeg ind imellem savner den - det er ind imellem træls at skulle spørge folk om at blive hentet eller kørt. (Men jeg gør det godt nok også kun, hvis jeg er tvunget!)

      Slet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails