fredag den 19. februar 2010

Mærkelig uge

Det er underligt at rydde alle sine ting op på kontoret.
Jeg har "kun" siddet her i 4 år, men det er imponerende, så mange ting jeg har slæbt herind. Det kommer med hjem lidt ad gangen (det er begrænset, hvor meget der kan være i rygsækken!) og samler sig så lidt i en kontor-bunke derhjemme. Der skal jo lige findes plads!
Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan det så en dag bliver at sige farvel efter mange, mange år. Jeg ved jo, at jeg kommer tilbage igen - et kig ind engang imellem, og rigtigt om et par år.
Men sådan er det vel altid. Vemodigt og spændende på samme tid!
Dagens billede er mine meget kærlige tulipaner, der elsker orkideen meget højt. Er det ikke sødt?
I morgen kommer den 13-årige niece og skal blive et par dage. Så skal der hygges! (Og strikkes Ravelympics-trøje)
Det gode ved at være faster er jo, at de så er vældig søde og glade, når de besøger mig, mens forældrene får "fornøjelsen" af oprøret. Jeg sørger så også for at nyde det så meget som muligt! Hvad vi mere præcist skal lave, finder vi nok ud af hen ad vejen. En biograftur plejer at være på tapetet, en dvd-film og et besøg på et eller andet museum. Desuden Nintendo ds, strikketøj osv.osv.osv.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god weekend med niecen, det skal nok blive huggeligt. Sidder lige og bliver i tvivl om hvornår det er OL slutter???
    Denne weekend er fyldt op med alt andet end strik, så gad vide om jeg når det???

    SvarSlet
  2. Selvfølgelig kan du nå det, Kirsten. Der er 10 dage endnu! Det slutter næste søndag, så vidt jeg ved.
    Mange tak - min niece er meget skrap, men sød hjemme hos mig (håber jeg!)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails