tirsdag den 2. februar 2010

Den uendelige historie og lidt godter!

Man siger, at den tid, der er gået godt, ikke kommer skidt tilbage. Jeg vil tillade mig at sige det samme om den eeeeeendeløse montering af min sweater. Inden jeg folder mig ud i jamren skal du da lige kunne nyde synet af halskanten, der er helt færdig.
Jeg hæfter ender i evigheder, strikker halskant i timevis og det hele ser virkelig ud til at gå i slowmotion. For at føje spot til skade er det gået op for mig, at ærmerne lige er 4-5 cm for korte, så jeg skal lige trevle lidt op og strikke lidt på.
Altså - og det går jo også nok alt sammen, hvis bare ikke det hele tager så lang tid!
Hele weekenden gik faktisk bare med at få bullen klar, og i aften har jeg hæftet ender på et ærme (der endnu ikke har fået strikket det sidste på). Januar-projekt? Ja, det bliver det altså! Basta! Forhåbentlig er den også færdig til lørdag, hvor jeg meget gerne vil have den på.
Når jeg ser på den, kommer jeg mest til at tænke på historien om Thor i Midgård, hvor han skal løfte katten, der bare bliver længere og længere og længere og til sidst løfter det ene ben en smule. (I virkeligheden var det Midgårdsormen) Denne sweater føles sådan.
Efter sådan en god gang klynk må jeg lige dele gårsdagens bogudsalg med dig. Jeg har simpelthen sparet en formue på disse bøger! Fine, fine opskrifter og bunker af inspiration. Uh - jeg er glad for, at jeg nåede derhen, mens bøgerne var der!

4 kommentarer:

  1. Hør hov, bogudsalg, hvorhvor??
    Håber the neverending sweater bliver færdig som ønsket!

    SvarSlet
  2. Jeps! Såmænd hos Bog og Idé - jeg købte på torvet foran Føtex i Frederiksberg Centeret. Først var jeg lidt ærgelig, for jeg kunne ikke finde Wilfert bogen, men det viste sig, at den lå under bordet i stedet for PÅ bordet.

    SvarSlet
  3. Hmm, skal du nu lokke mere i fordærv?
    Jeg har tildelt dig en lille award.

    SvarSlet
  4. Undskyld! (Men du kan jo ikke købe nogen, vel? Du er for langt væk!)
    Tusind tak for award. Min første! Tænker grundigt...

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails