tirsdag den 9. februar 2010

Fart på!

Efter pille-arbejdet med min egen sweater, var det en sand fornøjelse at vende opmærksomheden mod nevøens Wallaby.
Godt nok mangler jeg opskriften, men jeg har da strikket den før, og på pind 5, med dobbelt og tre-dobbelt garn går det i lyntempo derudaf.
Specielt efter jeg kom forbi flammemønsteret, hvor de 6 pinde med 3 farver virkelig var langsommelige.
Nu er lommen færdig og strikket sammen med forstykket, det ene ærme er færdigt, og der mangler ikke mange centimeter, før det første ærme skal strikkes på kroppen, og jeg skal i gang med det andet ærme.
Mandag var ellers en spændende dag. Dels var min pc rullet om på ryggen og reagerede ikke på noget som helst. Ikke engang opladning. Den er derfor sendt til det store computer-værksted, mens jeg venter i spænding for at se, om noget mangler. (HUSK at tage backup af din computer! Husk det nu!)
Desuden var jeg noget spændt på, om jeg ville nå at få lov at forsvare min ph.d. inden jeg skal skifte arbejde. Det når jeg desværre ikke, men må vente til tidligst april. Øv. Men hvad - det går jo nok, mon ikke? Alternativet var om 13 dage, og det er alligevel liiiiiige tæt nok på, synes jeg.
Tirsdag bliver lidt mildere ved nerverne, forventer jeg!

2 kommentarer:

  1. ej, det ser lækkert ud! er spændt på at se den færdig.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Ja - den bliver "hot"! Lige nu strikker jeg om kap med is-vinteren, så han kan nå at få rigtig glæde af den.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails