De sidste krampetrækninger....

Efter en ihærdig (når jeg selv skal sige det) arbejdsindsats i går, er det ene ærme nu syet helt fast i sweateren.

I aften står den så på de sidste 3-4 timers montering; der mangler at hæfte de fleste ender på det andet ærme, belægningen skal syes fast og ærmet skal i trøjen.

Hold da op, denne bluse trækker tænder ud! Til gengæld er den besværet værd. Garnet er så blødt, så blødt. Dejlig varm bliver den også. Den er lige lidt kortere og tættere end jeg normalt foretrækker, men den vil være meget fin til en nederdel.

Sådan én skal jeg have på i morgen, så dér skulle sweateren meget gerne være nyvasket (og tør!), når jeg tager til 10-års fødselsdag hos min venindes søn. Hun glæder sig helt sikkert til at se sweateren - da garnet blev indkøbt (hos "Det halve kongerige" på Langeland, gav hun mig nemlig det sidste skub ud over kanten, da jeg stod og beundrede sweateren.....

Sekretærens lange halvhandsker er kommet i gang. Muligvis noget af en boomerang. Jeg medbragte det foreløbige i går (hvor hun desværre ikke var der) og fremviste cashmere-blødheden for alle, der gad mærke (+ et par stykker mere....). "Takken"? Jo, de andre vil da også gerne have sådan nogle, og hende, der skal have dem, vil også gerne have nogle ærmer i lilla. Da jeg spagfærdigt argumenterede med, at nu skulle jeg jo stoppe og flytte hospital, havde det ingen effekt. Overhovedet! "Så kan vi da bare mødes i Frederiksberg Centeret" var svaret. Vi bor jo ikke så langt fra hinanden. AAAAAARRRRRRGGGGHHHHH!!!!!

Okay. Skal lige øve mig igen. "NEJ!!", "nej-nej", "Næeh....." og "Narj".

Går i skarp træning!