Så er sekretærens handsker skudt godt i gang. Cashmere-garnet fra Christen Seyfarth er usandsynligt blødt.Det går hurtigt derudaf på pind 3,75, og der er vist rigeligt garn. Nu må jeg se.
Det er meningen, der skal være en bladbort øverst, ligesom på den halsvarmer, hul-mønsteret er hentet fra.
Jeg troede, inden jeg startede at:
- jeg skulle tage ind på vej ned ad armen
- sekretæren havde vældig slanke overarme
Det viser sig, at hun har gode overarmsmuskler, og at der ikke behøves tage ind. Jeg kan passe dem selv, og de sidder godt til. Så foreløbig går det fint, og hvis det fortsætter med samme fart, så skulle de være færdige, til når hun kommer hjem fra skiferie. Det er et rigtig godt lille ta´-med strikketøj.
Vi får se!
I aftes skulle nevøens flamme-hættetrøje så genoptages. Men - ak og ve! - jeg kunne simpelthen ikke finde mønsteret... Skyndte mig at købe et nyt på nettet, og håber så, at det kommer med ekspresfart over Atlanterhavet. Heldigvis har jeg jo strikket den engang før, og det ene ærme er allerede klar, så jeg kan sagtens strikke op til ærmegab (inkl. lomme foran) og det andet ærme. Jeg får først rigtig brug for mønsteret, når jeg kommer til halsen og hætten. Mon ikke det når frem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!