lørdag den 13. februar 2010

Så er vi i gang!

Jeg blev da også lige nødt til at have et billede af Vinter-OL Bob på min blog!
Vinter OL er skudt igang nu. Kl. 3 i nat. Der sov jeg, men til gengæld har jeg set åbningsceremonien kl. 10 og kommet i gang med mit OL projekt.
Foreløbig ser det lovende ud.
Faktisk skippede jeg en strikkeprøve og gik bare direkte i gang med ærmet. Det gamle ærme var ret smalt, og jeg satsede på, at det nok passede meget fint på 1 nummer større pinde med samme antal masker.
Og ja - det ser det faktisk ud til at gøre! Dermed bliver ærmerne min "strikkeprøve" som jeg skal regne maskeantal til forstykke og ryg ud fra.
Spændende!
Garnet er Cascade 220 Heather, og det er da noget dejligt garn.... Meget, meget blødt og lækkert og en ganske fin farve. Jo, jeg synes den lover godt!
Ærmekanten kan du se her - mønsteret på kanten er eneste mønster på ærmer og ryg, og det passer mig vældig godt. Med 15 dage at løbe på skal det ikke være alt for besværligt!
Desuden er jeg vældig glad for at have lært at lave snoninger uden en ekstra pind - det går nemlig lige noget hurtigere!
Så er der jo det med de "15 dage" - det holder jo bare ikke.... Nevøens sweater og de lange handsker til sekretæren skal bare være færdige. NU!
Sweateren er nået så langt, at alle dele sidder på samme rundpind, og om lidt skal jeg begynde at lave raglanindtagninger. Mit håb om at få opskriften inden sweateren er færdig holder (forhåbentlig) ikke. Jeg håber kraftigt på at have den færdig til mandag, hvor nevøen hamselv kommer på besøg.
Handskerne må også have opmærksomhed. Den første er næsten færdig, men skal bagefter have en strikket kant foroven.
Under alle omstændigheder begynder jeg at kunne se enden på alle disse pligt-strikketøjer, og det er dejligt. De næste projekter haster ikke så meget, og når disse to er afleveret, får det meste lov at vente lidt. Sjalet til en af niecernes konfirmation skal jeg have gang i, men det skal nu nok blive meget sjovt. Så længe jeg starter i rigtig god tid inden maj!

2 kommentarer:

  1. Hep Hep for dit projekt, det tegner allerede så fint syntes jeg. Jeg har læst om Cascade flere steder, og det må jeg vist ha mig lidt af :-)

    Jeg selv er i gang med et kæmpe projekt jeg har givet mig selv som årets udfordring, det kan du læse mere om på min blog.

    God lørdag og tjuhej med strikkeriet
    kh Henriette

    SvarSlet
  2. Mange tak, Henriette!
    Jo, jeg har lige smugkigget om dit tusindfrydsjal. Jeg tror bestemt, du kan klare det og bliver glad for at prøve kræfter med det!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails