Ikke mange dage tilbage / Not many days left

Der er ikke mange dage tilbage hernede, og jeg har travlt med at se det sidste. I går var jeg på et helt andet hospital for at møde nogle der arbejder med en helt anden slags patienter. (Okay. Stadig noget med lungerne) Hospitalet lå kun 1,6 km væk, så selvfølgelig gik jeg! Jeg havde bare glemt det der med at 1,6 km op ad bakke og trapper ikke lige er noget man gør på 20 minutter....
Nå. Turen gik gennem hyggelige Ein Karem, hvor jeg mødte hunden her!


There are not many days left here in Israel, and I'm busy seeing the last bits. Yesterday, I went to a totally differente hospital to meet some doctors working with a different kind of patients. (Well. Still something to do with the lungs) The hospital is only 1.6 km away, so of course I walked! I just kind of forgot the fact that 1.6 km uphill with lots of stairs isn't something you do in 20 minutes.....
Anyway. I passed through nice Ein Karem, meeting this dog!

Det må være verdens bedste udsigtspost for en nysgerrig hund, men jeg var lidt nervøs for om den ville hoppe ned i hovedet på mig..... Det gjorde den heldigvis ikke!
Jeg kom op ad alle trapperne, og da jeg skulle hjem igen var det den rene fornøjelse at gå ned igen.


This must be the world's best view post for a curious dog, but I was a bit nervous thinking of whether it would jump down on me.... Fortunately, it didn't!
I climbed all the stairs, and when I was going back home again, it was pure pleasure walking downhill.

Et af punkterne på min ønskeliste var at se tunnellerne ved Grædemuren, så det gjorde jeg om aftenen. Mens jeg ventede på at turen startede, slog jeg op til en strømpe og udfordrede mine motoriske evner ved at stille mig ovenpå denne rist (man kunne læne sig så dejligt op ad muren!). Heldigvis tabte jeg ikke noget - ikke engang en maske!


A point on my  wishing list was seeing the Western Wall tunnels, so I went there in the evening. While I was waiting for the tour to start, I cast on for a sock and challenged my motor skills by standing on top of this grate (you could lean against the wall very nicely at this place!). Fortunately, I didn't drop anything - not even a stitch! 

Turen i tunnellen var overhovedet ikke som jeg troede, men absolut spændende alligevel.
Man fulgte muren omkring tempelpladsen ind under det muslimske kvarter og så nogle af de ældgamle sten og gader som var fundet der. De store sten passede bare sammen - der er ingen mørtel! - og sad så fint og tæt at man ikke kan få noget ind imellem. Det var meget imponerende.


The trip through the tunnel was not at all what I thought, but still extremely exciting.
You follow the wall around the temple-mount all the way under the Muslim neighborhood and can see some of the ancient stones and streets found there. The huge stones just fitted together - there is no mortar! - and were sitting so nice and close that nothing can be put between them. It is so impressing. 

Et sidste blik på Grædemuren i lygternes skær, og så skulle jeg tilbage til hospitalet. Er allerede begyndt at spekulere over 1) hvordan jeg skal få pakket alting, 2) hvordan jeg skal få det hele med bussen til den anden ende af byen og 3) hvordan jeg skal få det med tilbage til toget tidsnok til at jeg når mit fly om aftenen.

Hvad gjorde man uden bekymringer?

One last look at the Wailing wall in the lamp-light, and then I needed to go back to the hospital. I already started wondering 1) how to pack everything, 2) how to take Everything with me on the bus to the other end of the city and 3) how to get it back to the train in time for my flight in the evening.

What would you do without worries?