søndag den 14. februar 2010

Sort i sort - med lyspunkter...

F.eks. tulipanerne her... De er da skønne at se på, som de står dér - midt på sofabordet, midt i alle strikkepindene! Her arbejdes nemlig. For fuld kraft!
Jeg får faktisk set en del OL, hvilket er rigtig hyggeligt og meget imponerende. Bl.a. Freestyle på pukkelpiste - altså, sæt mig op på sådan en, og jeg ville nok brække sådan lidt hist og pist, eller bare nægte at hoppe ud over kanten til at starte med. Men damerne derovre i Vancouver laver forlæns og baglæns saltoer og kører i overlegen stil dernedad. Virkelig imponerende!
Desværre får jeg ikke lige strikket på Ravelympics trøjen endnu. Nevøen kommer i morgen, og jeg ville da synes, det var vældig smart, hvis han så kunne få sin nye flammetrøje. Der mangler stadig en del, og der skal strikkes rigtig meget, men jeg burde altså kunne nå det!
Lige nu er alting sort på den trøje. Flammerne forneden lyser godt op, og jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til pasformen. Jeg vil vældig, vældig gerne give ham den i morgen....

2 kommentarer:

  1. Endnu engang må jeg ta`hatten af for din arbejdsiver. Først sweater til nevøen, så de lange til sekretæren og så kommer Ravelympic projektet. Hvilken sørrelse har sweateren?
    Jeg er sikker på du nok skal nå det hele - jeg hepper ;0)

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten - mange tak. Mine ikke-strikkende venner ryster vist på hovedet af, at jeg gerne skynder mig at strikke noget færdigt så jeg kan .... strikke noget mere...
    Nevøen er 10 og sweateren er helt pæn i størrelsen, må jeg sige.
    Glæder mig til at se ham med den!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails