søndag den 31. januar 2021

Man vænner sig til det / You get used to it

Det er mærkeligt med vinteren. Man vænner sig til mørket. Jeg har svært ved at forestille mig at det nogensinde bliver lyst om morgenen igen når jeg skal på arbejde, og samtidig glæder jeg mig helt vildt til februar når det er lyst ved den tid jeg kører over Øresundsbroen. (På samme måde om sommeren. Jeg har svært ved at forestille mig at det holder op med at være lyst når jeg kører hjemmefra!)
Men så i går, da jeg skulle på arbejde, var det helt frostklart uden en sky på himmelen, og der kunne man så skimte den allerførste lysstribe inde over Sverige. 
Åh, hvor var det skønt! 

It's strange with the winter. You get used to darkness. I have problems imagining that it will ever again be light in the morning when I leave for work, and at the same time I just can't wait until it's February when the sun is up by the time I cross the Øresund bridge. (It's the same in the summer. I have problems imagining that it will ever be dark when I leave home!)
But then yesterday, when I was going to work, it was a frost-clear sky without a cloud, and there you could catch a glimpse of the very first stripe of light over Sweden. 
I just got so happy!
På vej hjem her til morgen var der skyer nok, men eftersom det var lidt senere på morgenen var det jo lyst nok. 
I morgen starter februar, og jeg er ved at være klar til at så tomatfrø så de forhåbentlig kan blive store nok til at blive plantet ud når vi kommer så langt. Jeg glæder mig til forår......

On the way back this morning, there were plenty of clouds, but since it's a bit later in the morning, it was light. 
Tomorrow, February starts, and I'm almost ready to plant my tomato seeds and then they will hopefully get big enough to move out in the garden when we get that far. I'm longing for spring......

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails