Det øverste billede viser resultatet, som jeg er fuldstændig tilfreds med. Jeg var ret rå og brutal, må jeg indrømme, men det må man jo være ind imellem. Før opstramning så den ud som til højre i indlægget, og det kunne jeg bare ikke leve med. Det er ikke lige mig med store, løse halskanter!
Jeg samlede derfor masker op hele vejen rundt langs opslagskanten. Jeg havde valgt, at den side i opslagskanten, der mest lignede retstrik, skulle udad, og nu samlede jeg så masker op på indersiden af opslagskanten. Derefter strikkede jeg 1 pind ret (fra bagsiden) og på næste pind strikkede jeg 1 ret, 2 ret sammen hele vejen hen (undtagen de to opklipningsmasker i hver side). Derefter strikkede jeg yderligere 5 pinde ret, hvor jeg lukkede af på den 5. pind, dvs. fra vrangen.

Resultatet er, at man overhovedet ikke kan se fra retsiden, at der er samlet masker op. Det eneste, man kan se (når man ved det) er, at opslagnings-retrillen er i samme farve. Men det var den også før, så..... Ellers er alle andre pinde nemlig i hver sin farve, men jeg tvivler nu på, at nogen vil se det.
Jeg har en meget, meget god mavefølelse over denne trøje. Jeg glæder mig bare SÅ meget til den bliver færdig!
Kender godt det med for løse halsudskæringer.
SvarSletJeg synes faktisk at bærestykket er blevet flottere, efter du har givet det nogle omgange i ret.
Og halsudskæringen er blevet rigtig fin.
Mange tak. Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg kan langt bedre lide den lidt bredere halskant! (Så er det jo godt, man kan lave det, præcis som man lyster...)
SvarSlet