Så blev det påske igen. Den anden Corona-påske. Hvor sidste år mest var usikkerhed og isolation, så er det jo blevet lidt hverdag i år med al den isolation og afstand, hvilket bare er dejligt.
Sidste år tog jeg ingen steder. I år nåede jeg op på kirkegården med flere påskeliljer til dem der allerede står på mine forældres grav. Jeg er taknemmelig for at de ikke skulle opleve det her med Corona-virus.
Som altid synes jeg ikke der er noget bedre sted at virkelig glæde sig over påsken og opstandelsen end på en kirkegård. Døden er et vilkår for os alle. Den KAN være velkommen nogle gange, selv på en børneafdeling, men jeg kommer aldrig til at elske den.
Så - med døden som vilkår er det mig en stor glæde at kunne fejre opstandelsen i dag! Glædelig påske.
So it's Easter again. The second Corona-Easter. Last year was mostly uncertainty and isolation, but this year it feels a bit more normal with the isolation and distance, which is nice.
Last year, I went nowhere. This year, I made it to the graveyard, bringing more flowers to the ones already on my parents graves. I'm grateful they didn't have to live through this Corona-virus.
As always, I do think that the best place to really celebrate Easter and the resurrection is a graveyard. Death is something we all have to face. It CAN be welcome sometimes, even in the pediatric ward, but I will never, ever love it.
So - with death as part of this life, I'm happy to celebrate the resurrection today! Happy Easter.
Glædelig påske
SvarSletTak skal du have.
Slet