torsdag den 11. marts 2010

Hektisk, men godt

(Okay - billedet har ikke noget med noget at gøre, men er en påmindelse til mig selv om, at det har været værre vinter end nu...)
Bare en lille opdatering på det nye arbejde.
Det er SÅ fedt. Skønt at starte et nyt sted og blive brugt! Skønt at mærke, at selv om det er længe siden, så KAN jeg faktisk noget, og starter ikke helt fra bunden igen.
Skønt at være nødt til at stå tidligt op. Skønt at have nogle praktiske problemer, der skal løses, og så er det dét. Skønt at cykle ½ timer i stedet for 10 min til arbejde. Skønt at bruge hjernen så meget, selv om den godt nok virker temmelig overstimuleret og gerne lukker ned lidt tidligere end vanligt på aftenen.
Der er ikke meget PC tid mere, men pyt med det...... Det føles helt OK at sidde og læse lidt fagligt, hvis jeg har en aften til det, for nu er det pludselig noget, der rent praktisk skal bruges - måske i morgen!
Det er også skønt, at jeg en dag kan komme tilbage til mit gamle sted. Det var superdejligt at sende invitationer til mit ph.d. forsvar ud, og jeg glæder mig over, at de stadig vil have plads, hvis jeg kommer en dag i ny og næ.
Alt i alt er jeg træt, men vældig tilfreds! (Og strikker fortsat, så snart jeg har chancen!)

4 kommentarer:

  1. det lyder bare godt. spændende med ph.d. forsvar, bliver nok en stor lettelse når det er klaret.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt og positivt at læse! Hvor længe skal du være på Hvidovre?
    Måske et dumt spørgsmål, men hvad handler din afhandling om??

    SvarSlet
  3. Tak skal I have. Dejligt med et arbejde, der lover godt!
    Kirsten - min afhandling handler om en sjælden infektion ved en (næsten) sjælden sygdom. Så det er lidt nørdet :-)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails