Tidligt i går morges døde min mor. Ikke uventet, men alligevel pludseligt. Stille og fredeligt i sin seng, som hun ønskede det.
Stille og fredelig har weekenden været, mens vi sang hende ud af lejligheden og fik lavet diverse aftaler.
Jeg tror, vi skal ses igen i Himlen, men indtil da må jeg savne hende. Allerede nu er det mærkeligt ikke at ringe til hende hver aften, som en slags livline for hende. Det bliver mærkeligt at kunne tage til kor onsdag uden at skulle forbi med indkøb og suse rundt og ordne ting. Det bliver mærkeligt at kunne planlægge weekender uden at skulle huske at der skal være tid til et besøg hos hende.
Det bliver også dejligt med lidt mere tid, og vi er alle glade for, at hendes liv fik lov at slutte så fredfyldt og godt. Men lige de næste dage og uger skal jeg vænne mig til det mærkelige.....
Very early on Saturday morning, my mother died. Not unexpected, but still suddenly. Quiet and peacefully in her bed. Just as she hoped for.
This weekend has been quiet and peaceful, when we sang for her as she was leaving her apartment in the coffin, and as we made the different, necessary arrangements.
I believe we'll meet again in Heaven, but until then I'll miss her. Even now it feels very strange not calling her on the phone every night, so she knew I was right here for her. It will be very strange on Wednesday when I won't have to visit her and do her shopping and all kind of practical stuff before going to my choir-night. It will be very weird in the future, being able to plan my weekends without having to remember to leave enough time for a visit to her.
I'm looking forward to having a bit more time in my life, and all of us are really happy that her life could end in such a peaceful way. But the next days and weeks I'll have to get used to all this new strangeness.....
Kondolerer. Det er aldrig let at miste een man holder af.
SvarSletOgså jeg kondolerer.
SvarSletDe bedste ønsker.
Kondolere - man kan altså ikke forberede sig på det - det rammer :(
SvarSletDet gør mig så ondt. Det er altid svært at miste sin mor, uanset hvor gammel man er. Det er trods alt det menneske der har givet os livet, der nu er borte.
SvarSletHvor var det godt at din mor fik lov at leve længe og at hun havde dig til at besøge og hjælpe hende lige til det sidste. Godt er det også hun fik lov at dø stille og fredeligt i sin egen seng.
Jeg ønsker dig alt godt fremover til du og din mor mødes igen en dag i himlen.
Kondolerer og sender et kram i din retning...
SvarSletKondolerer. Sender varme tanker til dig og dine.
SvarSletMå jeg kondolere dig- uanset hvad- så kan jeg godt forstå at du er taknemmelig selvom det altid er uventet, når døden kommer og intet mere bliver som det var før. Håber du kommer godt gennem den næste tid og vænner dig til, at det nu er dig, der er en af de ældre i familien.
SvarSletTak skal I have. Det varmer rigtig meget med jeres hilsener!
SvarSletKarin - uha, ja.... Min bror huskede også at minde mig om, at nu er det vores tur til at "sidde yderst på grenen". SÅ gamle er vi altså heller ikke....
Der findes en smuk gospelsang "till we meet again" som jeg har sunget og holder meget af, for hvem ved.... måske skal vi mødes igen i himlen? Marie Carmen Koppel har fortolket den på smukkeste vis.
SvarSletSender dig og dine kære en varm tanke!
kondolere... at miste sin mor må være ganske tist. Du er heldig at have gode relationer til dine søskende, og din tro.
SvarSletØnsker dig det bedste i tiden der kommer
Om lidt bliver der stille... jeg har tit tænkt at det jo egentlig er den anden vej - den afdøde ved jo ikke at der blev stille, men de der er tilbage mærker stilheden, i at der ikke skal besøges og man ikke lige kan ringe og fortælle at....
SvarSletJeg synes det lyder som en meget fin og afklaret afsked I har fået taget med din mor.
Hvis der bliver for stille og du trænger til selskab, er jeg lige her...
kram, Linda
Tusind tak skal I have.
SvarSletBerit - den sang må jeg prøve at finde!
Rikke - det er dejligt med søskende lige nu, og det fungerer rigtig godt.
Linda - det kan sagtens være jeg pludselig ringer. Det bliver mærkeligt med al den tid!
Kondoler, altid trist at miste en som man holder af. Og man holder ikke op med at synes der mangler noget, når man har mistet sin mor. Jeg gør ihvertilfælde ikke, selv om det er 7 år siden jeg mistede min.
SvarSletsøde Christine, mine varmeste hilsner til dig i den svære tid der følger.
SvarSletkh.fra Island
Frida (ligenu faktisk i Danmark)
Tak skal I have. Ja, det er meget mærkeligt når det er ens mor. Hun har jo ellers altid været der!
SvarSletKondoler Christine. <3
SvarSletOgså kondolancer herfra, Christine! Ja, det må være meget underligt at mangle sin mor... Godt at din søster nåede hjem! Kram
SvarSletEn varm og kærlig hilsen til dig ♥
SvarSlet