torsdag den 15. december 2011

Wollmeise!

For 2 år siden købte jeg mine første bundter Wollmeise over nettet. I har jo nok regnet ud, at det er blevet til en del siden da, så jeg er vel efterhånden blevet rimeligt en haj til det der.....
Nu er der et par stykker, der har spurgt hvordan, og det handler dette indlæg om.
Den virtuelle Wollmeise-butik er næsten altid tom, men kun næsten. Hver fredag (undtagen helligdage og sommerferie) bliver den fyldt 2 gange.
Det gælder om at være klar! Lige før butikken er fyldt, er hjemmesiden grå, og der står noget i retning af "vent venligst". Opdatér nogle gange, og vupti - pludselig er der varer! Man kan aldrig vide, hvilke typer eller farver der kommer på hylderne. Det afhænger totalt af, hvad de lige har farvet eller har for meget af, og man ved heller ikke, i hvor store mængder.
Udover "In Stock" listen kan man være heldig under de enkelte garntyper at finde farver, som ikke lige fremgår af listen. De kaldes "æg" (ligesom at finde skjulte påskeæg!)
Lace-garnet sælges som et stort bundt på 300 gram, mens strømpegarn sælges i 150 grams bundter. For alle bundter gælder, at der ikke er nogen knuder! (Wauw! Hvor mange firmaer kan prale af det?)
Om morgenen, ca. kl. 8, bliver der lagt "rigtige" farver i. Man køber 1 bundt ad gangen, men man skal være hurtig med at betale. Ellers bliver indkøbskurven måske tømt.
Om eftermiddagen, ca. kl. 16.30-17.00 bliver butikken fyldt igen med "fejlfarver". Disse sælges i poser med enten 2 bundter eller 5 bundter. Man kan vælge farvetema og som regel også, om det skal være meleret eller flerfarvet. Derudover kan man bare krydse fingre!
Nå ja. Jeg kan vel bare ønske god fornøjelse, hvis du sidder klar ved tasterne i morgen, men pas på! De fleste farver er altså ret flotte og afhængighedsskabende....

Two years ago I bought my first skeins of Wollmeise online. I guess you know I bought quite a few since then, and I guess I know my way around the shop....
A couple of people asked how to get the yarn, so this is what this post is about.
First of all, you need to be ready! The online Wollmeise shop is empty almost all the time, except on Fridays. Twice every Friday, the shop is filled. Right before the shop is full, the page turns grey and says something like "please wait". If you refresh the page, suddenly the goods are there! You never know, what colors will be sold. It depends entirely on the shop-workers. Likewise, you never know how many skeins in each color that will be available.
Besides the "In Stock" list, sometimes you can find other colors listed under the different yarn types. They are called "eggs" (like finding a well hidden Easter egg!). Lace yarn is sold as 300 grams skeins, while sock-yarn is sold as 150 grams skeins. Every skein is without a single knot. (How many yarn shops can guarantee that?)
Every Friday morning around 8 a.m. (central European time), all the "regular" colors are sold. You can buy 1 skein at a time. But you have to pay quickly! Otherwise, you might find your shoppingcart empty, all of a sudden.
In the afternoon, around 4.30-5 p.m. (also central European time) all the "we're different" colors are sold. You can buy grab bags with 2 or 5 skeins in it. Usually, it is possible to choose a general colorway and it's possible to choose wether you want variegated or multi-color yarn. And then just hope for the best!
Well. Good luck if you're trying! It's dangerous, though. The colors are very pretty and addictive....

8 kommentarer:

  1. Det ser altså også lækker ud det garn. Nu er det ikke strømper jeg får strikket mest, har faktsik kun prøvet at lave et enkelt par ragsokker, men hvor meget garn går der typisk til at par strømper str. 37. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle bruge garnet til, hvis jeg ikke fik nok til mindst ét par.

    SvarSlet
  2. Jeg må prøve en dag - klar parat på tasterne! Jeg strikker heller ikke uanede mængder af sokker, men det kan vel bruges til så meget andet ;O)

    SvarSlet
  3. Charlotte - et bundt bliver fint til et par strømper i størrelse 44.
    Jer begge - man behøver jo ikke strikke strømper.... Det er ret blødt, holder godt i vask (og fås med og uden nylon) og passer både til sjaler og tøj.

    SvarSlet
  4. Rigtigt fint indlæg. Jeg har i et stykke tid haft lyst til at prøve men har glemt det hver fredag.
    Jeg tror nok det lykkedes mig i morges. Jeg har fået et bundt twin sock i heavy metal og tror nok det er sort/gråt.
    Glæder mig til at få det hjem og er lidt spændt på hvor lang tid det tager, med ferie og alt.
    'Tak for hjælpen!

    SvarSlet
  5. Elsebeth - jeg glæder mig til at høre, hvad du synes.

    SvarSlet
  6. mon jeg har gjort noget forkert, sad fredag morgen klar ved tasterne, men ingenting skete:)

    SvarSlet
  7. Sonja - det var da ærgeligt! Har du husket at opdatere siden jævnligt? Man kan gøre det enten på den lille "knap" med pilene øverst ved adressen, eller ved at trykke på F5.
    Håber, du får mere held i sprøjten en anden gang.

    SvarSlet
  8. jeg må prøve efter jul, kan se de har noget lækkert garn:)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails