Camouflage vest

Langt om længe har jeg fået strikket en vest til min tidligere kollegas baby. Vi sad på kontor sammen i flere år, og jeg vidste jo, at hun nok vil blive glad for lidt strikket, men efterhånden er baby 4 mdr, så hurtigt er det ikke ligefrem gået med strikkeriet.....
Starten gik, efter at jeg havde fundet de fineste robot-knapper i New York. Hører små drenge og robotter måske ikke sammen? Derfor er det blevet til en af de klassiske veste i camouflage-farvet wollmeise. Den vejer 70 gram, og er blevet god, synes jeg. Siderne har jeg strikket sammen - det er så svært at sy sådan noget retstrik pænt sammen! Jeg samlede en lænke op i hver rille hele vejen i begge sider og strikkede så "maskerne" sammen hele vejen, mens jeg lukkede af. Rimeligt simpelt, omend lidt besværligt, og ret pænt.
Nu skal jeg så bare have afleveret den!

Finally I've made a little vest for the baby of my former colleague. We shared office for several years, and I was certain she would love having something homemade, but since the baby is 4 months by now, I didn't exactly speed-knit......
I started, though, after finding some great robot-buttons in New York. Little boys and robots belong together, don't they? And so I made a classic vest in camouflage-dyed wollmeise. It weighs 70 grams, and I think it turned out well. I knitted the sides together - I find it very difficult to sew garterstitch together in a beautiful way! I picked up a "stitch" for every ridge all along both sides, and then I knitted these stitches together while casting off. A simple, yet a bit troublesome, way of doing it, and it looks nice.
Now I just have to give it away!