På vagt / On call

Når jeg har vagt på sygehuset, skal jeg ikke nødvendigvis være på sygehuset. Jeg skal bare kunne komme i løbet af en halv time hvis der sker noget. 

Eftersom jeg jo bor for langt væk til at det kan fungere, får jeg lov at sove på patienthotellet, hvilket er helt fint. De har gode senge, og på hverdage når jeg også at få morgenmad. Men altså. Lidt kedeligt er det alligevel. Kedelig er jeg også. Hver eneste gang går jeg ned i byen og køber en salat i supermarkedet (den samme slags hver gang som jeg kan lide) og så køber jeg koldpresset juice. 

Før var der mange kanaler på fjernsynet, og jeg elskede at sidde og se sådan noget rigtigt dårligt, amerikansk reality læge-tv med mærkelige sygdomme. Det er så slut nu! Nu er der 5 svenske kanaler, så som regel ender det med at jeg ser et eller andet på computeren. 

Efter en vagt er det bare fantastisk at skulle sove i min egen seng igen. Uden telefon. Glæder mig til det i aften!

When I'm on call at the hospital, I don't necessarily need to be at the hospital. I just need to be able to be there in 30 minutes if anything happens. 

Since I live too far away for that to work, I get to sleep at the patient's hotel, which is fine. The beds are really good, and on weekdays I even get breakfast. But really. It actually is a bit boring. I'm also boring. Every single time I walk down town and buy a salad at the supermarket (the same kind every time, the one I like) and then I buy som cold-pressed juice. 

There used to be a lot of channels on the tv, and I love to sit and watch the kind of really bad, American reality-medical tv with weird diseases. That's over now! There are only 5 Swedish channels now, so usually I end up watching something on my computer. 

After an evening and night like this, it's amazing to get to sleep in my own bed again. Without a phone. Looking forward to tonight!

 

For 2 år siden / 2 years ago

For 2 år siden var jeg i gang med at pakke og male så jeg kunne flytte. Det startede med at jeg pillede mit indbyggede skab ned. 

2 years ago, I was busy packing and painting in order to move. Everything started by taking down the built-in closet. 

Det var faktisk meget terapeutisk at gå og male alle væggene hvide, for "min" lejlighed forsvandt jo lige så langsomt.

It was actually kind of therapeutic to go around painting all the walls white, since "my" apartment disappeared slowly. 

Der kom flere og flere flyttekasser, og jeg blev mere og mere træt. Heldigvis fik jeg lidt hjælp fra familien. 

More and more boxes piled up, and I got more and more tired. Fortunately I got some help from my family. 

Det er mærkeligt hvordan man kan elske en del af byen og så flytte til en anden del og elske den endnu mere. Jeg gider ikke lige flytte igen, men er nået så langt at jeg vil have malet min stue. Ikke at jeg gider, men er startet med at male en (lyse)gul klat på væggen for at irritere og inspirere mig. Og herfra tænker jeg så at stædighed kommer til at hjælpe en hel del.....

It's strange how you can love part of the town and then move to another part and love it even more. I don't want to move again, but I've gotten so far that I want to paint my living-room. Not that I love the thought, but I started by painting a (light) yellow spot on the wall to irritate and inspire me. And from there I think that me being stubborn will help quite a lot.....

8

Nu er jeg tilbage på strømpesporet. Strømperne til dagens fødselar er nemlig færdige! Jeg kiggede i Sokkebogen igen, for der er mange fine mønstre, og denne gang blev det så nummer 16 i bogen. Tilpas meget mønster og tilpas meget glatstrik. Tilpas med farver til at jeg kunne bruge nogle rester.

Alt i alt rigtigt fine synes jeg! 

So I'm back on track with the socks. The socks for today's birthday girl are done! I took a look in the Soxx Book again, with all it's beautiful patterns, and this time I made the number 16 pair. Just the right amount of pattern and the right amount of stocking stitch. Enough colors to use some left-overs. 

All in all they turned out really well, I think!

Jeg er blevet meget bedre venner med boomerang-hælen. Denne gang strikkede jeg den i første forsøg. (Tror jeg. Muligvis trevlede jeg lidt op på første strømpe....) Faktisk slet ikke tosset!

De er strikket i Arwetta på pind 2,5 og de vejer ialt 55 gram. 

I've become better friends with the boomerang-heel. This time, I made it on my first try. (I think. I might have unraveled a bit on the first sock.....) Not bad at all!

They are made with Arwetta on size 2.5 mm needles, and they weigh 55 grams in total.  

Der kom sne søndag, men foråret er stadig på vej / So there was snow on Sunday, but spring is still coming

 

Jeans

I går var jeg hjemme. Alene. Der var virkelig mange ting jeg havde tænkt på at lave. 

Men de der jeans som jeg havde klippet råbte højest, og så gik jeg i gang med at sy. Jeg startede med bagsiden. Den er nem og hurtig og man føler man har nået noget!

Yesterday, I was at home. Alone. There were so many things I had been thinking of doing. 

But the jeans that I cut out screamed louder than anything else, so I started sewing. I started with the back. It's easy and quick and feels like you really got somewhere!

Bagefter blev det så forsidens tur. Jeg har det ikke supergodt med at sy gylp. Jeg synes det er SÅ svært! Men til min store overraskelse gav det for første gang mening! Så den blev syet uden at jeg kiggede i min sædvanlige sybog. 

Den røde denim sytråd ser virkelig godt ud! Den forsvandt også hurtigt, fordi den er en del tykkere end almindelig tråd. 

Afterwards, it was the front's turn. I'm not too comfortable sewing the fly. It's really difficult! 

But I was very surprised when everything made sense for the first time ever! So I sewed it without even checking out my usual sewing book. 

The red denim sewing thread sooks really good! It disappeared fast, since it's a bit thicker than the normal sewing thread. 

Eftersom de ser ret hjemmesyede ud, endte jeg med at sy en vild knap i som jeg engang har købt i Prag. 

Bukserne er blevet helt ok. Jeg skal have dem på i dag. 

Der var mange ting som jeg måtte lave om. Altså - jeg har syet jeans før efter et andet mønster, og de blev ret gode. Så blev jeg lidt tykkere og købte et andet mønster i en stofbutik. Og så købte jeg det her mønster i en tredje butik. De her jeans var ret lavtaljede, så jeg ændrede i mønsterdelene for at få dem til at passe. Næste gang jeg syr jeans (ja. Tror jeg gør det igen en anden gang) bruger jeg nok et andet mønster. 

Since they really look home-sewn, I ended up choosing a pretty button that I bought once in Prague. 

The jeans turned out very okay. I'm wearing them today. 

There were so many things I had to change. Well - I sewed jeans before using another pattern, and they turned out really nice. Then I got a bit more chubby and bought another pattern in a fabric store. And then I bought this pattern in a third store. These jeans were quite low-waisted, so I changed a few things to make them fit. Next time I'm sewing jeans (yes. I guess I'll do it again some other time) I think I will use another pattern. 

Jeg havde et påskeæg / I had an Easter egg

Min søde, islandske kollega, som desværre flyttede tilbage til Island for et par år siden, har snakket meget om islandske påskeæg, og hvor gode de er. I år sendte hun så et islandsk påskeæg med min anden islandske kollega (som også er flyttet til Island. Hvad SKER der for dem?) som arbejder 40%. 

Jeg tænkte egentlig bare det var et påskeæg hvor der var lakrids i chokoladen, men jeg blev klogere....

My very dear, Islandic colleague, who unfortunately moved back to Iceland a few years ago, talked a lot about Icelandic Easter eggs, and how yummy they are. So this year, she send me one of the eggs with my other Icelandic colleague (who also moved to Iceland. What is WRONG with them?) who works 40%. 

I thought it was just an Easter egg with licorice mixed in the chocolate, but I got wiser......

Der er godt nok lakrids i chokoladen, hvilket bare smager helt vildt godt, men der er så også slik indeni påskeægget. 

Heldigvis havde jeg min bror og nevø på besøg i går som kunne hjælpe med at smage på det, for ellers havde jeg fået mavepine. Det er så lækkert! Og næste år, når jeg nu er blevet afhængig, må jeg lige huske at købe mig et henne ved Fields. 

So there is licorice in the chocolate, which tastes incredibly good, but there is also candy inside the egg. 

Fortunately, my brother and nephew came visiting yesterday and helped me taste it, for otherwise my stomach would really hurt today. It is so delicious! And next year, now that I'm addicted, I'll remember to buy an egg in the North Atlantic shop. 

Glædelig påske! / Happy Easter!

Så blev det påske igen. Den anden Corona-påske. Hvor sidste år mest var usikkerhed og isolation, så er det jo blevet lidt hverdag i år med al den isolation og afstand, hvilket bare er dejligt. 

Sidste år tog jeg ingen steder. I år nåede jeg op på kirkegården med flere påskeliljer til dem der allerede står på mine forældres grav. Jeg er taknemmelig for at de ikke skulle opleve det her med Corona-virus. 

Som altid synes jeg ikke der er noget bedre sted at virkelig glæde sig over påsken og opstandelsen end på en kirkegård. Døden er et vilkår for os alle. Den KAN være velkommen nogle gange, selv på en børneafdeling, men jeg kommer aldrig til at elske den.

Så - med døden som vilkår er det mig en stor glæde at kunne fejre opstandelsen i dag! Glædelig påske. 

So it's Easter again. The second Corona-Easter. Last year was mostly uncertainty and isolation, but this year it feels a bit more normal with the isolation and distance, which is nice.

Last year, I went nowhere. This year, I made it to the graveyard, bringing more flowers to the ones already on my parents graves. I'm grateful they didn't have to live through this Corona-virus. 

As always, I do think that the best place to really celebrate Easter and the resurrection is a graveyard. Death is something we all have to face. It CAN be welcome sometimes, even in the pediatric ward, but I will never, ever love it. 

So - with death as part of this life, I'm happy to celebrate the resurrection today! Happy Easter.

7

Foråret er en travl tid med hensyn til strømper. Der er mange fødselsdage! Der er hoppet endnu et par strømper af pindene. De blev lidt for sent færdige, men egentlig også for tidligt. Færdige er de ihvertfald!

Denne gang er de til min nieces mand (en anden niece og dermed en anden mand) som fyldte 30 i mandags. Det blev de ikke færdige til. Til gengæld holder han først fest til sommer, og i forhold til det er de jo i ret god tid.....

Denne gang blev det dejlig Opal i ribstrik, og de er faktisk næsten ens. Der er lige en grøn prik på tåen på den ene strømpe, hvor den anden er brun. Men det går forhåbentlig. De vejer 80 gram og er strikket på pind 2,5. 

Spring is a busy time sock-wise. So many birthdays! Another pair of socks jumped off my needles. They got done a bit late, but actually also too soon. The main thing is that they are done!

This time they are for my niece's husband (another niece, so it's also another man) who turned 30 this Monday. They didn't get done in time for that. But since he will only have his party in the summer, the socks are very early for that.....

This time, I chose lovely Opal and ribbing, and they are actually almost identical. One of the socks have a green spot on the toe, and the other one is brown. But I'm sure it's fine. They weigh 80 grams and I used size 2.5 mm needles. 

Mystisk / A mystery

Hvert år tænker jeg det er slut fordi alle nu er så store, men nogle år bliver jeg så alligevel begavet med et gækkebrev. 

Dette mystiske brev kom for nogle dage siden i min postkasse. Adresseret til "faster Christine Rønne". Med 6 prikker. Og med tegninger som passer med, at dem som kan have sendt det og har navne med 6 bogstaver begge er 3 år. Så nu er der indkøbt lidt flere påskeæg på vej hjem fra arbejde i går. Det er godt nok spændende, om så nogen husker at ringe og afsløre sig, eller om jeg skal spise dem selv......

Every year, I think it's over because everybody grew so old, but some years I still get to have a "gækkebrev", a Danish tradition where you send a beautifully cut letter with a poem (usually) and your name in dots and a snowdrop (a "Vintergæk" in Danish). The recipient gets until Easter - if they guess your name, you owe them an Easter egg. If they cannot guess it, they are obliged to give you an Easter egg as a prize. 

So this mysterious letter came a few days ago in my letterbox. It was for "auntie Christine". With 6 dots. And with drawings that fit nicely with the fact that those who could have send it and have 6 letter names both are 3 years old. So now I bought a few more Easter eggs when going back from work yesterday. It's really exciting now if anyone remembers to call me and reveal themselves, or if I get to eat the eggs myself......

Flere strømper / More socks

Jeg er bagefter med strømper. Faktisk skal jeg lige have strikket 2 par mere i løbet af et par uger. OG blive færdig med dem jeg har på pindene. 

Men altså - så ER det jo dejligt at man kan gå op og tage sine strømpegarnskasser ned og kigge efter hvad man lige føler for. Jeg skal lige strikke en hel del flere strømper inden jeg løber tør for strømpegarn. Det ville være en skrækkelig tanke at løbe tør for det!

I'm behind with the socks. Actually, I need to knit another 2 pairs within a few weeks AND finish the ones on my needles. 

But really - I just LOVE being able to go upstairs and take down my sock yarn boxes and look for the kind of sock yarn I feel like using. I need to knit a whole lot of socks before finishing all my sock yarn. What a horrible thought if I ran out of that!

Jeg elsker krokus / I love crocus

 

Se lige her / Look at this

Lige pludselig i weekenden gik det stærkt. Pludselig havde jeg lukket af til halsen, strikket den ene skulder og så den anden skulder, og nu har jeg et helt forstykke! Det er jo for vildt!

Suddenly this weekend things sped up. Suddenly, I cast off stitches for the neck, knit one shoulder and then the other shoulder, and now I have the entire front! It's crazy!

Det er jo en opskrift som ikke er helt færdig, og der har været knas med ærmerne for at få dem til at passe til skulderen. Jeg havde ændret i det øverste af ærmet, og så strikkede jeg forstykket så det ville passe til ærmet. 

Så altså - halsen ser ret dyb ud. Men det går nok. Nu mangler jeg kun ryggen i perlestrik.......

The pattern is a work in progress, and we had some trouble with the sleeves to make them fit nicely with the shoulders. I've changed the top of the sleeve a bit, and then I made the front so long that it would fit the sleeve. 

So, well - the neck looks kind of deep. But it will be fine. Now I just need the back without pattern.....

Snart påske / Almost Easter

Påskeliljer hører bare til i påsken. Selv om de nogle gange blomstrer for tidligt, andre gange for sent. Dagens mønster er til påskeliljer som blomstrer lige præcis når du har lyst til det. Mønsteret finder du her.

Narcissus is a flower of Easter. Although they sometimes bloom too soon, other times too late. Today's pattern is for narcissuses that will bloom whenever you want them to. The pattern is right here. 
 

Bukser / Pants

Her under Corona-nedlukningen fik jeg et større og større bukseproblem. Jeg har jo haft det så luksus-agtigt at jeg har købt jeans i USA, men de var efterhånden slidte (det bliver de når man cykler). 

Der var syet lapper på, men trods lapper blev hullerne større, og det var jo ikke så fikst.....

During the Corona-lockdown I had a pant-problem that just grew. I've had this luxurious possibility to by my jeans in the US, but they started to be worn down (because of my biking).

I sewed on patches, but in spite of those, the holes just grew, and it didn't look too nice....

Jeg havde bestilt bukser som niecen skulle have med hjem, men hendes rejse blev forsinket og hullerne bare større, så til sidst fandt jeg mønster og stof frem og klippede. Huskede lige at måle på mine bukser som passer, så mønsteret blev tilrettet en hel del. 

I bought pants online for my niece to bring back home to me, but her travel got delayed and the holes just grew, so in the end I found a pattern and denim and cut new. Remembered to measure on my pants that fit, so the pattern got customized quite a bit. 

Og så? Så kom niecen alligevel hjem med nye bukser, og stoffet lå bare der og ventede. Nogle gange på en stol, nogle gange i en skuffe. 

Jeg synes det tager SÅ lang tid at sy, fordi man ikke kan lave så meget andet imens, og jeg ved jo ligesom først om de passer når de er syet. Men i går var vi så i stofbutik (og måtte stå i KØ UDENFOR FOR AT KOMME IND!) og jeg købte jeans-tråd og nåle. Må vist hellere bare tage mig sammen.....

And then? Then my niece came home with new pants and the fabric just lay around waiting. Sometimes on a chair, sometimes in a drawer. 

I do think sewing is SO slow, because you can't do anything else while sewing, and I will only see if they fit once they are done. But then yesterday, we went to a fabric shop (and had to WAIT IN A LINE OUTSIDE JUST TO GET IN!) and I bought sewing thread and needles. Need to step up.....