Sofastrik / Couch knitting

Jeg ved det lyder kedeligt, men jeg elsker at bruge aftenerne herhjemme i sofaen med mit tv. Og strikketøjet. Lige nu når det bare er mørkt gider jeg ikke så meget. Mon ikke I andre har det på samme måde? Jeg tror det!

Ihvertfald vokser nummer to ærme stille og roligt. Der skal være 10 af de her spidser når jeg skal begynde aflukning, så jeg er snart halvvejs! Det er bare rigtig fint. 

I know it sounds boring, but I love spending the evenings at home on my couch with my tv. And my knitting. Right now when it's dark all the time, I don't feel like doing a lot. I guess all you out there feel the same way?

So anyway the second sleeve is slowly growing. I need 10 of these spikes before beginning the cast-off, so I'm almost halfway! It's looking really good. 

Stadig ikke helt / Still not quite

Jeg synes faktisk jeg arbejder målrettet, men sjalet er STADIG ikke færdigt! Nu er det dog så langt at kanten i den anden ende skal sys på og så skal der hækles en række eller to for enderne, og SÅ kan jeg vaske det og spænde det ud. 

Bare det at spænde det ud kommer nok til at tage lidt tid.......

Ih - jeg glæder mig til at se hvor stort det bliver!

I actually do think I'm working very focused, but the shawl is STILL not done! By now it's so far along that the edge for the other end just needs to be sewed on, and then I'll have to crochet a row or two at the ends, and THEN it can be washed and blocked. 

Just the blocking part will probably take some time.......

Oh - I am so excited to see how big it will become!

Prøver at holde fokus / Doing my best to keep the focus

Det har virkelig hjulpet at kun strikke på min sommertop - faktisk nåede jeg også langt nok op på ryggen og er startet på det første ærme. 

Det mest overraskende er nok at jeg faktisk synes den bliver pæn nu. Har været temmelig skeptisk på grund af at farverne klumpede som de gjorde, men nu tror jeg den bliver god. 

Skal dog lige fortsætte med at strikke monogamt hvis den skal blive helt færdig. SÅ sjov er den heller ikke! På pind 3!

It really helped knitting only on my summer top - actually I'm done with the back and started knitting the first sleeve!

The most surprising thing is that I actually think it looks nice now. I have been so skeptical since the colors pooled the way they did, but now I think it will turn out fine. 

I do have to continue knitting exclusively on this one, though, if it will ever get done. It is NOT a fun knit! On 3 mm needles!

Det hjalp faktisk / It actually helped

Det var en god ide at tage min uendelige sommerbluse med til møde i Kolding, for et par dages møde og togturen frem og tilbage uden andet at strikke har faktisk rykket!

Nu er jeg forbi ærmegabene og skal lige have lavet ryggen færdig, og så kan jeg ellers tænke på ærmerne. Jeg ved ikke om jeg tør starte på noget andet inden denne her er færdig! Det ville være så ærgerligt at gå i stå igen!

It was a good idea bringing my never-ending summertop to the meeting in Kolding, because a few days of meeting and the train ride there and home again made a difference!

I've cast off for the sleeves, and I just need to finish the back, and then I can start thinking about the sleeves. I'm not sure I even dare starting something else before this one is done! I would just hate to let it lie around for years again!

Se lige her / Look at this

Lige pludselig i weekenden gik det stærkt. Pludselig havde jeg lukket af til halsen, strikket den ene skulder og så den anden skulder, og nu har jeg et helt forstykke! Det er jo for vildt!

Suddenly this weekend things sped up. Suddenly, I cast off stitches for the neck, knit one shoulder and then the other shoulder, and now I have the entire front! It's crazy!

Det er jo en opskrift som ikke er helt færdig, og der har været knas med ærmerne for at få dem til at passe til skulderen. Jeg havde ændret i det øverste af ærmet, og så strikkede jeg forstykket så det ville passe til ærmet. 

Så altså - halsen ser ret dyb ud. Men det går nok. Nu mangler jeg kun ryggen i perlestrik.......

The pattern is a work in progress, and we had some trouble with the sleeves to make them fit nicely with the shoulders. I've changed the top of the sleeve a bit, and then I made the front so long that it would fit the sleeve. 

So, well - the neck looks kind of deep. But it will be fine. Now I just need the back without pattern.....

Det begynder at ligne noget / Starting to look like something

I går aftes, efter en meget lang uge, hyggede jeg med virtuel strikkeaften med mine veninder. Med Gin og Tonic. Det var helt perfekt!

Jeg strikkede på min DNA sweater. Det føles som om det er 27nde gang jeg strikker den, men så nåede jeg op til at tage ind til ærmegabene, og pludselig føltes alt meget lettere!

Nu er der kun nogle centimeter til jeg skal lukke af til hals. Det bliver SÅ dejligt når forstykket er færdigt! Så føles den jo nærmest færdig......

Last night, after a very long week, I had a virtual knitting night with my friends. With Gin and Tonic. It was just perfect!

I knit on my DNA sweater. Feels like I'm knitting it for the 27th time, but suddenly I was at the decrease rows where the sleeves start, and then everything felt so much easier!

There are only a few centimeters left before starting the neck. It will be SO wonderful once the front is done! By then it will almost feel done......

Fremskridt / Progress

Forstykket vokser. Og vokser. 

Med lidt opmærksomhed og strikketid er jeg faktisk snart oppe ved ærmegabet igen. Det er SÅ dejligt! 

Jeg begynder selvfølgelig at spekulere over hvad der ellers kan forsinke den, fordi man skal jo nødig tro det bare begynder at gå nemt, vel? Men indtil videre ser det godt ud.

The front is growing. And growing. 

With a bit of attention and knitting time, I'm almost at where the sleeve will be sewn on. I love it!

Of course I start wondering about how else this could be delayed, because you shouldn't start think that it just suddenly becomes smooth, right? But so far it's looking good. 

Dybt suk / Deep sigh

Forstykket til min DNA sweater var kommet så langt at jeg nærmede mig ærmegab. Af en eller anden grund havde jeg ikke målt på den. Jeg stolede 100% på min venindes matematiske evner - altså, hun er jo forsker, ikke? Og ivrig strikker. Så hvorfor skulle maskeantallet være forkert?

Jeg syntes den så fint stor ud. ALT for stor, viste det sig!!!!! Så nu er hele forstykket kommet tilbage på spolen, og jeg er startet om med færre masker. Min veninde, som designer, regnede om og fik noget som passede med min (nye) fornemmelse, og denne gang skal det nok gå. 

På den positive side kan jeg så fortælle, at jeg meget stærkt håber og tror at jeg nok skal finde samme slags garn i samme farve. Tak for jeres tips med facebook-gruppen. 

The front of my DNA sweater had grown so far that I was getting close to where the sleeves begin. For some reason, I hadn't measured it. I trusted my friend's math skills 100% - you know, she is a scientist! And a really good knitter. So why would the stitch number be wrong?

I thought it looked nice and bit. Far TOO big, as it turned out!!!!! So now the entire front is back on the cone, and I started again with fewer stitches. My friend, who is designing this, re-calculated and got a number that fit with my (new) feeling, so I'm sure it will be fine this time. 

On the up side I can tell that I very strongly hope and believe that I will find the same kind of yarn in the same color. Thank you for your tips with the facebook group. 

En eller anden gang / Some time

På Instagram faldt jeg over denne reklame. Er det ikke sjovt? Altså, ikke at jeg gad købe sådan nogle, men tanken om at strikke strømpebukser selv af strømpegarnsrester er da meget sjov!
Det ville tage en evighed, og det skulle i så fald være noget man gjorde når man ikke opdagede at man strikkede. Jeg ville aldrig vise mig offentligt i sådan nogle, og de ville sikkert hænge både her og der når man havde haft dem på en time.
Men bortset fra det har jeg virkelig lyst til det!

On Instagram, I stumbled across this commercial. Isn't it fun? Well, I would never buy a pair like that, but the thought of knitting panties from sock yarn leftovers is really fun!
It would take forever, and if I should ever finish them, they should be made when I was not aware that I was knitting. I would never show up in public in pants like this, and they would probably hang weirdly here and there within an hour.
But apart from all that I really feel like doing it!

Så langt / This far

Babytæppet er nu kommet så langt, at jeg skal til yderborten. Det bliver så fint!
Jeg synes også det er pænt i multifarvet garn. Det eneste bekymrende er, at jeg kun har brugt halvdelen af garnet indtil nu, så kanten kommer til at tage den anden halvdel. Det er en lang kant! Babyen skulle komme om knapt en måned, så det er vel bare at komme i sving......

The baby blanket has come so far that I only need to make the outer edge. It's so pretty!
I do think it looks nice in multi-colored yarn. The only worry is that I only used half of the yarn so far, which means the edge will take the other half. That's a very long edge!
The baby is due in slightly less than one moth, so I'd better get started......

En spæd begyndelse / A tiny start

Det der tæppe er lige så stille kommet i gang. Her i foreløbig 2 forskellige nøgler farveskiftegarn. Jeg tror, det bliver rigtig godt i alle de røde nuancer!
Som altid starter jeg med at hækle en firkant om dagen og tænker, at jeg selvFØLGelig fortsætter med det i 3 måneder, og vupti - så har jeg et tæppe!
Helt sikkert.
Men altså. Det er jo godt at starte på den måde. Det sidste tæppe blev på 96 firkanter og blev pænt stort. Det går jeg efter igen.

The blanket has gotten started. So far using 2 different color-schemed skeins. I do think it will turn out nicely with all the red shades!
As always, I start making one square a day and think that I'll continue that way. Of COURSE! Just 3 more months, and suddenly I'll have a blanket!
Definitely.
But anyway. It's a good way to start. My last blanket was 96 squares big and became a really nice size. I'm planning for that size again.

AMANDA!!!!!!

Det er jo helt vildt og næsten uforståeligt, men da jeg først havde strikket det sidste, tog det overhovedet ikke lang tid at få Amanda færdig!
Næsten 5 år, heraf de fleste i skammekrogen, er blevet til en virkelig dejlig trøje.

It feels crazy and hard to understand, but after I knit the very last bit, it didn't take long to finish Amanda at all!
Almost 5 years, most of them spent in the the basket of shame, turned into a really nice cardigan.

Knapperne købte jeg i Göteborg, og de er virkelig fine tinknapper. De passer ret perfekt!
Halsen lavede jeg lidt anderledes. Jeg tog ca. hver 3. maske ind da jeg havde samlet masker op og skulle strikke rib. Jeg synes halsen er virkelig stor i opskriften!
Det blev rigtig godt.

The buttons were found in Gothenburg, and they are really pretty metal buttons. Fits perfectly!
I changed the neck a bit. I decreased every third stitch when picking up the stitches, before doing the ribbed edge. I do think the neckline is very wide in the pattern!
It turned out really well.

Trøjen passer mig rigtig, rigtig godt. Den er blevet vasket 2 gange og er nu lige så blød, som den var krads inden!
Den er strikket i 2 tråde Højlandsuld fra garnudsalg.dk. Farverne (Atlanterhav og Indigo) er faktisk ret forskellige, men sammen går det godt og laver en helt tredje blandingsfarve. Trøjen er strikket på pind 4,5 og 5 mm, og den vejer 585 gram.
Jeg elsker den. Tænk, så hurtigt man glemmer hvor meget man hadede den!

The cardigan fits really, really well. I washed it twice and it is as soft now as it was hard and itchy before the wash!
I made it with 2 threads of Højlandsuld from garnudsalg.dk. The colors (Atlanterhav and Indigo) are quite different, actually, but putting them together is working out well and hte combination is a third color. I used size 4.5 and 5 mm needles, and the total weight is 585 grams.
I love it! It is amazing how quickly you forget the hatred!

Jeg overvejer terapi / I'm considering counseling

Matador er færdig. Det er Amanda IKKE! Jeg troede, at halsudskæringen og kanterne ville blive færdige i går - den besværlige del, som jeg absolut ikke gad lave.
Faktisk havde jeg så lidt lyst til at strikke på Amanda i går aftes, så jeg lige brugte 10 minutter inden jeg skulle køre på at sidde og hade den stakkels trøje meget intenst.
Den har vakt så stærke følelser i mig, at jeg tænker, det kunne hjælpe med en psykolog? Eller også hjælper det at få det allersidste færdigt.......

Matador (the tv-serie) is finished. Amanda is NOT! I thought the neckline and the edges would get done yesterday - the troublesome part that I really didn't want to do.
Actually, I felt so little like knitting Amanda last night, that I spent 10 minutes before leaving, just sitting there, letting myself feel intense hate to the poor cardigan.
It woke such strong feelings in me, that I think a psychologist might help? Or it would help if I finish the very last bits......

Forhekset / Bewitched

Det er jo ikke rigtigt, men det føles virkelig som om, at den sidste del af trøjen er forhekset. Jeg strikker og strikker, men det føles som om der ikke bliver færre masker!
Er nu nået til 18 indtagninger. Ifølge mønsteret skal der være 20 indtagninger, men så bliver halsen ret vid. Mere end 20 gør, at rude-mønsteret ikke slutter med en hel rude. Det synes jeg ikke er pænt.
Heldigvis har jeg jo så tid til at tænke, mens jeg strikker og strikker, fordi maskeantallet ikke skrumper.....

It's not the truth, but it sure feels like the last bit of the cardigan is bewitched. I knit and knit, but it feels like the same number of stitches are left on the needle!
I've reached 18 decreases. According to the pattern, I need 20 decreases, but this will leave the neck quite open. More than 20 will make the cable pattern look unfinished, since the squares will end in the middle of the pattern. I don't like that.
Fortunately, the never decreasing number of stitches leaves me with time for thinking while I knit and knit.....

3 afsnit, 13 pinde / 3 episodes, 13 rows

Kære Amanda var med til at se Matador igen i går. Det var virkelig effektivt!
Faktisk kan det mærkes, at der er 8 masker færre for hver retpind, så selv om der er mange snoninger, og selv om de der snoningspinde tager imponerende lang tid, så er det ikke nær så slemt som jeg troede.
Især, fordi det er de mest irriterende snoninger der forsvinder lidt efter lidt.....

Dear Amanda joined us for watching Matador again last night. That was very effective!
The loss of 8 stitches for every knit row can be felt, so even if there are lots of cables, and even though the rows with most cables take forever, it isn't quite as horrible as I thought.
Especially, since it's the most annoying cables disappearing bit by bit......

Så ja, man kan se, at det bliver til en cardigan. Jeg er ret spændt på, hvor mange rækker det bliver til på næste Matador-aften. Tør man håbe på 16?

So, yes, you can see this will become a cardigan. I'm kind of excited about how many rows I will manage next night with Matador. Dare I hope for 16?

2 ærmer! / 2 sleeves!

Stakkels Amanda har nu 2 ærmer! DET er da fremskridt.....
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver at komme igang med hele bærestykket med de helt utroligt mange snoninger på hver 4. pind. Mere end de 50 der var på kroppen, ihvertfald! I det mindste bliver der færre og færre masker.
Nu er Amanda klar til en dejlig vinter med Matador, og så håber jeg VIRKELIG at den arme trøje rent faktisk bliver færdig inden sit 5-års jubilæum til januar.......

Poor Amanda now has 2 sleeves! THAT is some serious progress.....
I cannot really face the thought of knitting the yoke with all the incredible amount of cables on every 4. row. More than the 50 cables of the body! At least, the stitch number decreases from here.
Now, Amanda is ready for a lovely winter with Matador, and then I REALLY hope the poor cardigan will actually be done before the 5 year anniversary........

Jeg mener det / I mean it

Amanda har været med i toget den sidste uge, og det første ærme er faktisk færdigt! Nummer 2 er i gang, og jeg er helt overdrevet tilfreds med mig selv......
Det bliver en dejligt varm og fin trøje (når den engang er færdig!), selv om alle de der snoninger virkelig er kedelige.....

Amanda has joined me on the train this past week, and the first sleeve is actually done! The second one is coming along, and I am incredibly happy with this......
It is going to be a very warm and pretty cardigan (once it's done!), although all the cables are really, really boring......

Der var en fejl på trøjen - 2 forkerte snoninger! Jeg samlede mod og klippede en snor og rettede de to snoninger. Det blev ikke perfekt, men okay.
Altså indtil jeg opdagede, at jeg havde "rettet" den ene snoning til samme fejl som før. Som man kan se på billedet.

There was a mistake on the body - 2 cables going the wrong direction! I gathered my courage, cut a thread and corrected these cables. Didn't turn out perfect, but okay.
Well. Until I discovered how I "corrected" one of the cables to the same mistake as before. As you can see from the photo.

Faktisk var det ved at blive sådan 3. gang også, men heldigvis var jeg lidt mere vågen denne gang! Sådan ser det ud efter en gang klipning og syning, og det er da helt okay. Især, når det er under armen!

The third time almost turned out the same way, but fortunately, I was more awake this time!
This is how it looks after cutting and sewing, and I do think it's okay. Especially since it's under the sleeve!

Et stort øjeblik / A big moment

I går aftes skete der noget meget stort. Det er ikke sikkert, I kan huske det, men vinterens projekt har været at få set hele Matador. (Foreløbig er vi kommet præcist halvvejs. Det er SÅ hyggeligt!)
Alle aftener med Matador har jeg strikket på stakkels Amanda. Hun blev startet op for 4 år siden, men har for det meste ligget med alle sine snoninger i kurven og ventet. (Uden at blive angrebet af møl. De små kræ hader spindeolie......)
I går aftes nåede jeg så til ærmegabet! DET er stort! Jeg er gået i gang med det første ærme, og lur mig, om ikke den sidste halvdel af Matador får has på det meste af resten. Der er lys for enden af tunnellen!

Last night, something great happened. You may not remember, but this winter's project has been to watch the entire serie of Matador. (So far, we're exactly halfway. It's SO much fun!)
All these evenings of Matador, I have been knitting on poor Amanda. She was started 4 years ago, but most of the time, she has been lying in my basket with all her cables, waiting. (Without being attacked by moths. The small bastards hate spinning oil......)
Last night, I reached the point where I cast off for the sleeves! THAT is something! I started the first sleeve, and I feel quite sure that the last half of Matador will help me do most of the rest. I see light!