onsdag den 29. september 2010
tirsdag den 28. september 2010
Vi strikkede faktisk også.
Der blev skam strikket på livet løs!
Som det ses af bordet med samtlige efterladenskaber i en pause var det sådan en anelse kaotisk (med system, selvfølgelig!).
Der blev startet adskillige nye ting op, og enkelte endda afsluttet! Der var mini-garn-pakkeleg med super gaver til alle (Garn!) og bare generel hygge.
Min spidskompetence fik et ordentligt hug, og jeg mangler nu "bare" 2/3 af det sidste ærme. Men som altid foregår alle "action"-øjeblikke i et adstadigt tempo der ikke ville gøre en snegl forpustet.... Dog har jeg berettiget håb om at den rent faktisk bliver færdig i september. (Vi får se...)
September projektet blev startet op. (For havde jeg ventet til oktober havde det nok været lidt snyd at kalde det september-projekt, ikke?) Efter en forrygende Wollmeise-start måtte jeg så trevle ca. halvdelen op, fordi jeg nok havde læst fremad i opskriften, men ikke lige havde bemærket, at jeg skulle læse fremad hele to steder..... Godt, jeg ikke var nået så langt!
mandag den 27. september 2010
Kan du lide grise? Og babyer?
Dagens opskrift er én af dem, hvor jeg simpelthen savner ord! (Det sker ellers ikke så tit)søndag den 26. september 2010
Fuldstændig Fantastisk Fanø-Feriedag
Mens jeg prøvede at komme mig over chokket, kørte vi videre til Sønderho og Uldsnedkeren. Hvor jeg IKKE købte noget (mere GISP!) for første gang nogensinde ved et besøg dér.
Det var bare ikke dén dag, der var mojo til Dansk Pelsuld, som jeg ellers har et mindre lager af derhjemme....
Dagens sidste visit var i Kunstladen. Hvor jeg egentlig heller ikke plejer at købe så meget.
Men eftersom det var "Rasmus-Modsat" dag, så købte jeg .... et KIT!
Jeg så nemlig den helt vidunderlige "Cecilia" hænge i butikken og tabte mit hjerte helt. Bare 300 g garn.
Ekspedienten spurgte høfligt, om hun skulle vinde det op, og fik et - meget forskrækket - "nej-nej-nej, det skal jeg nok gøre selv! Jeg har et krydsnøgleapparat......"
Sikken en dag.
lørdag den 25. september 2010
Den feeeeedeste garnbutik...
Vi var ret målrettede, må man sige. Lige fra tidspunktet fra afgangen fra Kbh var det planlagt i detaljer (hurra for Rejseplanen!) hvordan turen skulle gå forbi Ho i åbningstiden. Det lykkedes glimrende!
Den første halve time gik med "Næh, ih og åh", "se dér!" og med bare at kigge lidt omkring. Derefter fulgte koncentreret beslutsomhed og fokuseret søgning og efter ca. 1,5 time kunne hjernen ikke mere, men fortrak til bord og stole og strikketøj i gården.
MED diverse indkøb, altså. Efter yderligere en halv time kom vores veninde fra arbejde, og så måtte jeg da liiiige med ind igen. Og seancen fra før gentog sig, med det resultat, at det sødeste lille nøgle jeans-farvet strømpegarn også hoppede ned i min pose (de sokker bliver SÅ seje!)
Desuden fik jeg en bæver med hjem og lidt Cherry Tree Hill (på imponerende tilbud, og jeg kunne ikke vælge mellem det blå og det røde!), det gamle Amimono hæfte og sort bomuld og silke til min svigerindes sjal.
Fantastisk butik med et imponerende udvalg og meget, meget venlig og hjælpsom betjening.
Den kan simpelthen ikke anbefales nok, hvis du nogensinde kommer på de kanter!
fredag den 24. september 2010
Have a break...
Den engelske reklame lød "Have a break - have a KitKat" (den danske "snup en pause - snup en KitKat" - ikke nær så god....)Det er utroligt, som en enkelt uge kan tage posen med ens energi-overskud og ryste det hele ud!
Dejlige aftener med hyggelige mennesker, dage med sent i seng og (alt for) tidligt op samt en enkelt aften-nattevagt til at lave et stort hul i posen var ligesom nok til at jeg kan føle mig lidt drænet.
(Faktisk sad jeg lige og udfyldte et arbejds-tilfredsheds skema i dag, men kunne alligevel ikke få mig selv til at svare ja til "synes du, dit arbejde går ud over din fritid?" - jeg mener, jeg kan vel ikke holde fri hele tiden?)
Nå. Men nu skal der fyldes på! Ikke med KitKat, men med garn og hygge i stride strømme......
Kom bare an, weekend!
(Der kommer et grundigt indlæg fra Ho strik. Bare vent!)
torsdag den 23. september 2010
Strømper! Igen!
De har været et stykke tid undervejs, for (host) strømper er jo ikke ligefrem min drømmebeskæftigelse. (Hvem skulle tro det? Jeg strikker dem jo konstant!)
Strømperne er til min veninde i Odense. Hun har brugt en del af de 18 år vi har kendt hinanden til at samle mod til at spørge om strikkede strømper. (Mod af dén kaliber skal belønnes, ikke?) Det er meningen, at de skal være ca. str. 38, og det er vist ikke helt galt, selv om de nok godt kunne have været en anelse længere. (Om 18 år kan hun få et par mere)
Garnet er "Lang", "Jawoll Magic", indkøbt i I-knit London. Sølle 60 gram brugt. Vældig søde farver til striberne, synes jeg, og meget tilfredsstillende, at de er blevet (næsten) nøjagtigt ens.
Dermed mangler jeg kun 3 par, før jeg kan vende blikket mod julegavestrømperne. (Oh yes....)
Det er jo godt at vi alle ved, at jeg aldrig, aldrig beklager mig over at strikke strømper til andre, ikke?
onsdag den 22. september 2010
tirsdag den 21. september 2010
Tør man tro det?
Jeg tager som regel til Hillerød 2-3 gange om ugen, og i under spor-arbejdet har rejsen, der normalt tager ca. 1 time hver vej, taget mellem 1½ og 2½ time. (1½ time en enkelt gang på en meget, meget god dag...)
Det har været - for at sige det mildt! - MØG-irriterende!
Alternativ køretur til Farum i et overfyldt tog, herefter videre med (yderligere) overfyldte S-togs-busser (hvis de altså kørte efter planen. Nogle gange kørte de bare i garage) til Hillerød.
Sådanne rejser er virkelig noget, der sætter fut i temperamentet! Ikke bare hos mig (selv om jeg har et meget vel-udviklet temperament, som enkelte niecer kan få til at bryde ud i lys lue på ca. 5 split-sekunder. Og de véd det!), men også hos med-passagerer. Sådan noget smitter (der er ikke noget som at dele sit dårlige humør med andre, vel?) og jeg har virkelig været på vej til hidsighed mange gange, hvis ikke.....
Hvis ikke hvad? HVIS IKKE JEG HAVDE MIT STRIKKETØJ!
Der er strikket mange, mange, mange masker takket være BaneDanmark. Når turen har taget dobbelt så længe, har jeg bare måttet glæde mig over, at jeg nåede dobbelt så langt på strikketøjet.
Og det er da alligevel en stor ting for noget så irriterende!
På søndag skulle det slutte. Det fører mig direkte tilbage til overskriften. Tør man tro det? Jeg krydser fingre og holder strikkepindene klar, just in case!
mandag den 20. september 2010
Tid til svampehøst
Måske har du hørt om det, måske har du ikke.Men jeg synes, efteråret har været præget af, at svampe kan være nogle svære nogle at genkende, samt at nogle af dem er (meget) giftige.
Champignon og kantareller kan de fleste vel se hvad er, men derudover er de fleste af os nok lidt tøvende?
Dagens opskrift er en helt igennem ugiftig svamp. Så snup du bare et par stykker!
Opskriften på den glade champignon finder du her.
søndag den 19. september 2010
Et dejligt sjal
Jeg kunne godt have tænkt mig, at det blev et rigtig kæmpestort sjal, men kan bestemt ikke klage over, at det trods alt blev så stort på de to bundter....
Som på nåle!
Malabrigo sjalet ligger til tørre. En tur-retur (med spor-arbejde) til Hillerød var mere, end garnet kunne række til, så det blev næsten alt for hurtigt færdigt!Ikke helt så stort som håbet, men pænt stort for et sjal.
Spidskompetencen er også blevet luftet, og er nææææææsten kommet til halslukningen i ryggen.
Takket være Linda (med i) og dr. Who - de to tilsammen kan udvirke mirakler for et stakkels, forsømt august-projekt!
(Men NU SKAL DET OGSÅ VÆRE FÆRDIGT!!!!!! - blev der sagt! Mon ikke jeg kunne lufte det færdige udstyrsstykke på Fanø næste weekend?)
Udover det ligger mit Wollmeise og frister. Der er indløbet diverse strikkeønsker ("nye" "ekstra" strømper på svogerens ønskeseddel betyder f.eks. 2 par, var han så venlig straks at forklare) og desuden er der lige planer om et par sjaler mere.
Nå. Men så har jeg da ikke tid til at købe så meget garn.....
lørdag den 18. september 2010
Skal jeg være bekymret?
Hvorfor?Jo, for lige siden jeg fik mit krydsnøgleapparat har jeg haft en ubændig trang til at vinde ALT mit garn op i fine, fine nøgler.
I "gamle dage" (før krydsnøgleapparatet) kunne jeg ikke forstå, hvordan folk kunne få sig til også at krydsnøgle pæne, præ-fabrikerede garnnøgler. Nu er svaret på dét et højt, hysterisk "HAHAHAHAHAHAHAHA" - selvfølgelig skal det krydsnøgles. Hvordan skal man ellers se farveskiftene tydeligt, måske?
fredag den 17. september 2010
Et blødt, varmt sjal....
Jeg har fundet det fineste sjalsmønster på Ravelry, "198 yards of Heaven".
Et fint, lille sjal, beregnet på 100 gram tykt, dyrt garn.
Nok til at lave en luksusting, og rigtig fint i kombinationen af tykt, tykt garn og hulmønster.
Nu var jeg jo i besiddelse af det perfekte garn - i foråret vandt jeg 2 nøgler Malabrigo Worsted i Karen´s give-away. Virkelig blødt garn i de fineste røde nuancer.
Jeg har dog tænkt mig at lave sjalet en hel del større. Faktisk af begge nøgler garn, så det bliver ca. dobbelt så stort som opskriften. Foreløbig går det godt. Det bliver stort, varmt og blødt. (uhm....)
torsdag den 16. september 2010
Uhuuuuuu-gle kjole
Designet af Else Schellerup for designclub.dk.
Meget, meget blødt og til at vaske i maskine.
onsdag den 15. september 2010
tirsdag den 14. september 2010
Øv, en tiger!
Nummer 4, faktisk! (Men til et nyt barn, som aldrig har haft sådan en før...)
Mønsteret er det gode gamle, der bare suser afsted. Garnet er det gode gamle Coop strømpegarn, 65 g ialt. Ombukningskanten indvendig er denne gang blevet meleret blå-lilla, så den er lidt anderledes end de andre eksemplarer!
Sidste år strikkede jeg 3 spiderman-huer på knap 1 måned.
Min veninde syntes de var gevaldig søde og mente helt bestemt, at hendes drenge også ville blive glade for én hver!
Men - ærlig talt. Op til jul fik jeg næsten kvalme ved tanken om spiderman-mønster. Heldigvis har de kære børn fødselsdag en gang om året, og da jeg nu ligesom er kommet mig over min akutte reaktion og kan holde ud at strikke den igen, så skal de da have én hver....
Så her er den første. På lørdag er han 4-års fødselar. Hans storebror får en i grå og sort (han er alligevel næsten 8) og så må jeg lige klø mig i nakken over søsteren!
Huen skal bare lige vaskes inden den ryger afsted, men den lille bunke af uldtøj venter på at uglekjolen bliver helt færdig (det sker lige om lidt!)....
mandag den 13. september 2010
Har du husket toiletpapir?
Dagens opskrift er kun for sjov!!!! Jeg gentager lige for en sikkerheds skyld KUN FOR SJOV!!!!! søndag den 12. september 2010
40 år - på den fede måde....
d´Angleterre var så venlig at flage - var det ikke sødt af dem? De grå skyer og fin-regnen var højst uvelkomne, skulle jeg iøvrigt hilse at sige... Men. Hmm. Nok om dem. (Kunne da umuligt være min skyld?)
Jeg havde jo prøvet det før og omhyggeligt undladt frokosten. Det viste sig at være klogt!
Derefter kommer fadene på bordet. Dels et med sandwiches (dels m. agurk, dels m. laks) og scones (med tilhørende clotted cream og syltetøj), dels 2 med kager. Sikke kager! Alle mulige lækkerier i mini-størrelse, og jeg må indrømme, at vi under ingen omstændigheder kunne spise op. Ikke engang halvdelen af kagerne gled ned, selv om vi sad der i 3 timer!
lørdag den 11. september 2010
Mine strømper
Igen 2 x 2 rib - de kan strikkes i søvne og er enormt dejligt elastiske. (Meeeeen - med alle de dejlige strømpemønstre derude skulle jeg måske snart finde på noget andet?)
Farven er "Versuchskaninchen 2". En sjov farve-kombi, men rigtig flot!
Strømperne tæller ikke med i de 7 pligt-par, men jeg er dog trods alt nede på kun at mangle 3½ par, så det hjælper alt sammen.
I dag er det iøvrigt min fødselsdag. For en gangs skyld har jeg glædet mig!
Jeg har jo fejret og er blevet fejret på alle leder og kanter i år, og lige til i dag havde jeg så tænkt, at det også skulle være rigtig hyggeligt. (40 år er trods alt et skarpt hjørne der skal blødes lidt op, ikke?)
Derfor skal jeg med 3 veninder (2 kolleger og 1 søster) på d´Angleterre og drikke eftermiddagsthe.
Jeg har været der en enkelt gang før med min søster og 3 niecer, og det var bare super-fantastisk! Lidt dyrt, jovist, men i forhold til frokost, middag mm. vist i den billige ende af restaurantens repertoire (så længe det kun bliver hvert 3-4 år går det nok).
De reklamerer godt nok ikke meget med det på deres hjemmeside, men det findes heldigvis fortsat. Skal nok vise billeder i morgen!
fredag den 10. september 2010
Jeg må lære
Jeg gad godt...
Der kom nyt fra Knitty i går - en lille efterårsoverraskelse!Jeg blev fuldstændig forelsket i denne model med det samme - normalt er jeg ikke sådan til åbne veste og flæser, men Brunello er altså for sød...
Mit turkis-blå Wollmeise ville da være fint! Desuden har jeg regnet på antal meter, og det skulle bestemt kunne lade sig gøre.
Så...... - suk - jeg må se at få gjort noget af alt det andet færdigt.
Bliver det ikke færdigt nu, så kommer det jo bare til at ligge endnu længere!
Men jeg tør nu godt vædde et eller andet på, at denne fine vest er skudt igang inden Fanø, så den både kan nå at komme med på strikke-hygge-weekend OG bliver september-projekt!
P.S. den anden nyhed fra Knitty er disse strømper.
torsdag den 9. september 2010
Faktisk har jeg lavet noget færdigt
Nu var jeg jo på hendes workshop ved Knit Nation (der iøvrigt har fået ændret næste års dato til 15-17 juli. Håber bare, jeg kan få fri!) - vældig spændende! Godt nok er hun ret "amerikansk" i sin måde at fortælle på, og pointerede meget, at alle hendes sjaler var strikket nøjagtigt, som de gamle damer i Estland havde sagt, men jeg tager hatten af for hendes opskrift.
Der er enkelte modifikationer. Knopperne er lavet med 7 masker i stedet for 5, og jeg har strikket 3 masker sammen i siderne på de sidste pinde istedet for 2, for at undgå den mærkelige, bulede kant der er i original-modellen.
Sjalet er til min mors gamle nabo. Den sødeste dame, man kan forestille sig, og utroligt nok bor hun nu i samme bebyggelse som min mor. Hun er helt utroligt hjælpsom, beskeden og noget genert, men som alle andre har hun fødselsdag ca. en gang om året (på mandag) og min mor havde spurgt, om jeg ville strikke et sjal hun kunne få som gave.
onsdag den 8. september 2010
tirsdag den 7. september 2010
En produktiv dag
I går havde jeg fri.En lillebitte smule fagligt blev der også plads til, heldigvis.
Men jeg begrænsede mig nu, gjorde jeg. Gavekortet endte i dette smukke Noro hæfte med mange flotte modeller. Ganske simple modeller, faktisk, men smukke pga. garnet og farverne.mandag den 6. september 2010
Inden han spiser dit garn....
En lille g´ skal da ha´ lidt ma´, skal den nutte det?Det går jo virkelig ikke at Frank æder alt dit garn, fordi han ikke kan finde andet!
Dagens opskrift er på strikket majs.
Åh - jeg mener glad strikket majs. (Lige indtil den er spist...)
Opskriften kan du finde her.
søndag den 5. september 2010
Pludselig var den væk....
I dag står den på arbejde igen. For min skyld kunne ferien godt have varet lidt længere!
Det var en dejlig ferie - der skete en masse, og alligevel var der tid til at tage tingene i god ro og orden. Den sluttede for tidligt, men med mere energi på kontoen, så den har vel varet længe nok?
Det samme kan man næsten sige om sommeren. Den kom sent, var vældig intens og meget varm, og pludselig var den suset videre til andre himmelstrøg. Nu er det umiskendeligt efterår!
Ikke, at det gør noget, altså. September er en god måned! Det må strikkemæssigt blive min "gør-tingene-færdige" måned, for hold op, som min lejlighed er invaderet af UFO-er lige nu!
Det er også måneden med the på d´Angleterre, planlagt plukning af hyldebær og - ikke at forglemme! - en strikkeweekend på Fanø. MED godt selskab, masser af hygge OG indlagt besøg i Ho.... (ho ho ho!)
lørdag den 4. september 2010
Hvad kan man bruge det til?
fredag den 3. september 2010
Efterårs-afhængighed
Det er efterår - der er vist ingen grund til at ignorere det.... Mon ikke vi alle har mærket morgen-køligheden på cykelstien?
Der sker noget med mig om efteråret. Jeg eeeeelsker duften af skovbund, og jeg kan ikke bevæge mig hurtigt gennem en skov. Bl.a. af de to årsager du kan se billeder af her.torsdag den 2. september 2010
Ser det her måske færdigt ud?
onsdag den 1. september 2010
tirsdag den 31. august 2010
Magnolia-tæer
Har jeg nævnt for nylig, at jeg elsker det her garn?
Jeg synes, farven er flot, og selv om det bare er 2x2 rib strømper ser de ganske fine og præsentable ud, hvis du spørger mig!
De blev pludselig hurtigt færdige. Jeg er på fokuseret ophold i denne uge og skulle læse en del. Alle ved jo, at strømpe-strikning gør ufatteligt meget godt for læsehyggen!
Det sjoveste (advarsel! De næste sætninger er ufatteligt nørdede!) er næsten, at skafterne har "modsatte" striber af den lyse og mørke. Nærmest som "Garn-gudindens" "modsat"-garn. (Sej og sjov måde at farve strømpegarn på!)
Strømperne er tiltænkt min søster (de måtte også gerne blive hos mine forfrosne tæer!). Garnet dufter jo dejligt, men som den mindste niece så tørt bemærkede, så bliver de nok ikke ved med at dufte sådan, når hendes mor har haft dem på et par gange..... (Niecens egne tæer, derimod, mon de dufter af violer i længden?)
100 gram garn er der gået til strømperne. Der er 60 gram tilbage af 150-grams bundtet. Endnu en grund til at kunne lide Wollmeise!
mandag den 30. august 2010
En lille ge´
Dagens opskrift er på søde, lille Frankie-boy her.En nuttet lille ged (eller - ge´, som de siger på Fyn!), der måske nok stanger, men det gør helt sikkert ikke ondt!
Mest af alt ser han nu sød og venlig ud, og mon ikke han vil nyde at spise lidt uld-rester?
Geder er jo som bekendt nærmest alt-ædende, men en ulden ged er vel lidt forudindtaget....
Opskriften på Frank finder du her.
søndag den 29. august 2010
Åååååhhhhh..... Suk.
Den kom med i toget i dag, der blev strikke lystigt, men da jeg stod af (med strikketøj) var det desværre uden opskrift. Øv-øv-øv-øv
Nå. Men. Den lyse side af sagen er, at jeg har strikket det ene forstykke med ærme og derfor kunne fortsætte på det andet forstykke med ærme. Bagstykket havde jeg læst forud på (eller sådan noget) og resten kunne jeg vel evt. sjusse mig til. Desuden skal jeg til strikkeaften med Bente Geil på torsdag, og i tilfælde af vild panik kan jeg vel altid spørge hende om lidt hjælp? (Evt. pr. mail forud) Endelig har jeg altså meldt det savnet, men strikkeopskrifter (og deres pris!) er vist undervurderet ude i det virkelige liv!
Så kom jeg heldigvis hjem. Og så, at Pia har usandsynligt meget lækkert garn billigt til salg. Og kom til at skrive til hende, at jeg vældig gerne vil aftage det meste af hendes Zauberball.
P.S. Er der ikke nogen af jer, der snart har fødselsdag og inviterer mig, så jeg kunne give en garn-gave og få lidt balance i mit lager? Er der ikke?
P.P.S. Måske skulle jeg bare skrive til hende om de sidste to nøgler også? Er det ikke synd at skille dem ad? (Ja, jeg spørger bare!)
Jeg har en plan
Det handler om strikkeplaner resten af året, og involverer (ud over det, I har hørt om de sidste dage!)1 elefant
1-2 Spiderman-huer
1 DNA streng
1 partyhue
Garnet på billedet er Noro (hvad ellers, med de farver?) og kunne nok godt blive til verdens hidtil fineste og sejeste udgave af elefanten Elijah (Ravelry-link). Jeg har lovet at strikke en elefant til nevøens band, nemlig!
Spiderman-huer? Et par gaver...
DNA-strengen? Gave til ph.d. forsvar. Om gener. Nu skal jeg sådan set bare have fat på base-sekvensen, så det bliver helt rigtigt!
Party-hatten? Til min søde kollega, der gerne vil tage min dagvagt d. 24. december, så jeg kan nå til Jylland. Hun vil gerne have en "smart" hat til sin vagt nytårsaften, og det skal hun da have!
Hvilke strikke-planer har du for efteråret?
lørdag den 28. august 2010
De to første
Jeg strikkede på livet løs og har lavet de to første par af de 7 par bestillings-strømper. Ganske vist de to allermindste par, så bunken er ikke blevet enormt meget mindre, lige bortset fra, altså, at jeg har 2 halve par næsten klar...
Strømperne er Wollmeise, "Raku Regenbogen", nøje udvalgt af mindstenevøen og omhyggeligt vundet op til et nøgle af selv samme dreng.
Der er et par i ca. str. 27 og et par i baby-størrelse. Dem i babystørrelse er altså bare for NUTTEDE!!!!! (Men vis mig lige et par hjemmestrikkede babystrømper, der ikke er nuttede...) De er sandsynligvis for store til hans baby-kusine på 4 måneder, men i den kolde vinter, når hun er ca. dobbelt så gammel, vil de forhåbentlig passe.
Farverne er totalt for fede! Desværre har jeg brugt ca. 85 gram, så der er slet ikke garn nok tilbage til strømper til mig. Men så må jeg jo bare tage til Knit Nation næste år og / eller på udflugt til Pfaffenhofen og købe noget mere, ikke?
Strømperne er pakket i 2 pakker. En lille og en stor. De blev afleveret i går og skal åbnes i dag, når børnene er sammen til familie-træf. Nevøen var ved at gå til af spænding i går, da han så pakkerne. "Hvad er der i?" Da han så - efterhånden - kom i tanker om, at det nok var strømper, blev han en anelse lang i hovedet..... (Men han skal nu nok blive glad nok for dem!)
fredag den 27. august 2010
Egentlig burde jeg ikke være overrasket....
Man må træne og træne og øve og læse lidt mere inden man bliver ekspert.
Altså, hvis det var en "rigtig" spidskompetence.
Den Geilske af slagsen er så lidt af samme skuffe, må jeg sige. Det tager så lang tid. Ind imellem er det ret kedeligt, når man bare venter på de næste 2 skrå striber, der bliver til en spids.
Den bliver flot, det er ikke det, men - øhm - august-projekt? Det kommer nok til at knibe lidt... Men den bliver færdig, når den bliver færdig. I oktober kan ingen alligevel huske, hvornår den blev færdig!
I går fik den lige en skalle mere. Jeg tilbragte nemlig en meget hyggelig dag hos Lisbeth. Dorthe fik jeg også lige hilst på. Det var så hyggeligt! Strik og snak og mere strik og så gik de vilde arbejds-historier igang. Superhyggeligt! (Og nok meget godt for Dorthe, at hun ikke hørte det hele...)
Som bonus fik jeg en dejlig cykeltur fra Frederiksberg til Hørsholm. I solskin og næsten ingen blæst. (men jeg tog nu godt nok toget hjem det meste af vejen!)
torsdag den 26. august 2010
En lille indsats med stor effekt
Men - det kan man jo sagtens rette med en lille hæklenål, ikke?
Så mens mindste-nevøen så Anders And film i min sofa fik jeg hæklet 2 rækker med kædemasker indeni halsudskæringen. Det var hverken svært eller langsommeligt, men effekten var til at tage og føle på!


.jpg)