Folk spørger ind imellem HVORDAN jeg kan sige at jeg strikker af kærlighed når jeg ind imellem bare har lyst til at kaste det hele ud af vinduet fordi det bare ikke vil som jeg vil?
Og ja. Jeg bliver helt enormt frustreret og skælder rigtig meget ud. Derefter retter jeg fejl og strikker videre. 2 skridt frem, 1 tilbage. Sådan føles det!
Hver gang de spørger svarer jeg, at kærligheden består i at det faktisk bliver færdigt.
Det gør det her også! Jeg brugte hele dagen i går på at undgå at samle kantmasker op, så jeg nåede ikke dem alle. Det er en udfordring at samle 258 masker op i 166 kantmasker!
Sometimes people ask me HOW I can claim that I knit with love, when I sometimes just want to throw everything out the window because it does not behave like I want it to?
And yeah. I get extremely frustrated and it comes out my mouth. Afterwards, I fix the mistakes and knit on. 2 steps forward, 1 back. Or so it feels!
Every time they ask, I say that the love is that things actually get finished.
This will also get done! I spend all day yesterday trying to not starting picking up stitches for the edge, so I'm not quite done with that. It's a challenge picking up 258 stitches along the selvedge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!