Garn fra New York / New York Yarn

Hvis I troede, I havde hørt det sidste om New York, så tog I nok fejl.....
Her kommer lige lidt mere garn- og shoppe-info!
Først lige lidt om nogle af indkøbene..... For der røg da lidt i kufferten! Først var der jo Knitpicks. Det blev både til 4 sock-blanks, som er "tæpper" strikket i glatstrik af dobbelt strømpegarn. Dem farver man efter forgodtbefindende, trevler op og strikker fine (og mystiske!) strømper. Desuden købte jeg flere farver, og skulle nu kunne trylle nogle spændende ting frem! Jeg kom også til at købe 100 gram alpaca-strømpegarn, i farven "Evil Stepmom". Meget fine blå og lilla farver, synes jeg, og helt utroligt blødt garn!
Hos Seaport Yarn kom jeg jo 2 min i lukketid og endte med at skynde mig at købe et nøgle temmelig pink og lilla strømpegarn. "Friske" farver, men det er fra Lorna´s Lace, som vist er et ret godt mærke. Bliver sikkert fine strømper til det grå vintervejr!
Jeg var også forbi "Lion Brand" - de har usædvanlige mængder acrylgarn (som jeg dog sprang over!) - hvor jeg fandt et nøgle uld og ståltråd (jeps!) - det tynde, sorte garn på spole. De havde et tørklæde hæklet i det, hvilket var ret stift, så jeg tænkte, at det lille nøgle mohair og silke ville gå godt sammen med?
Hos "Purl Soho" fik jeg Koigu, uld og silke. Meget fint, meget, meget dyrt, men med 25% rabat gik det alligevel. 1 nøgle købte jeg, 1 nøgle fik jeg af Dorina. Det skal blive til et Chevron tørklæde. Til sidst er der det grønne "græs"-garn og det mørk-pink silke på spole. Købt hos "Habu Textiles".
Virkelig, virkelig anderledes butik!
For det første ligger den på 8. etage, og har man ikke adressen, finder man den bare aldrig. Men den er besøget værd! Mærkeligt garn i store mængder, f.eks. papirgarn, som på det nederste billede....
Var det så alt om garnbutikker? Nej... Jeg besøgte også "Knitty City", der ligger dejligt tæt på Central Park. Men jeg købte ikke noget garn. (Andre ting? Ja! Garn? Næh...)

Maybe you thought I finished talking of New York, but you were wrong.... Today a bit about yarn and shopping yarn. Some skeins managed to jump into my suitcase, although I didn´t have much room... The first to buy from was Knitpicks. I got 4 sock blanks and more dyes to use, and I am sure it will be some interesting socks! I also bought 2 skeins of alpaca-sockyarn in the colourway "Evil Stepmom". Very, very nice and soft! At "Seaport Yarn" I entered the store very late, and out of politeness (!) bought a pink and lilac skein of Lorna´s Lace sock yarn. Exceptionally bright colours and hopefully good for cheerfull winter-socks!
I also visited the "Lion Brand" store. Filled with acrylics (which I didn´t buy!) but also with some interesting stuff, like the black wool and stainless steel yarn. In the shop I saw a crocheted scarf in that yarn - it was a bit stiff, but I guess that in combination with the skein of mohair and silk it will work out nicely.
At "Purl Soho" I got some of the very finest luxury; Koigu yarn in wool and silk. I bought one skein myself and the other I had as a gift from Dorina. Beautiful colours for a Chevron Scarf!
Finally, there is the green "gras"-yarn and the dark pink silk-yarn. Both bought in "Habu Textiles". A very, very different shop! First of all, it is located on the 8th floor, and if you don´t have the adress, you will never find it... But it is really worth a visit! Strange yarn in unimaginable materials. For example yarn made from paper! (The bottom picture)
So - was that all? Well, no. I also visited the "Knitty City" shop. Very, very nice and cozy shop and conveniently located near Central Park. But I didn´t buy any yarn in there. (Other stuff; yes. Yarn; no)

Et fint lille sjal (A fine little shawl)

Niecens sjal blev smidt i vaskemaskinen og spændt ud straks efter hjemkomst i går.
Resultatet? Uh, det er et smukt lille sjal, synes jeg!
Jeg har brugt 1 nøgle Crazy Zauberball - der var ikke helt garn nok, så jeg undlod de sidste 6 pinde af hulmønsteret, så det sluttede et fornuftigt sted.
Opskriften på "Fizzi" kan du finde her.
Der er ét eneste lille problem med mønsteret - man ender aldrig nogensinde med 251 masker til hulmønsteret, hvis man følger opskriften. Man er simpelthen nødt til at lave 2 masker ekstra på et tidspunkt. Iøvrigt godt mønster!
Niecen får sjalet i morgen. Hun bliver helt sikkert glad. Hvis ikke, var der et par stykker i New York, der meget gerne ville overtage både sjal og jobbet som niece!
Fra og med i dag får min blog iøvrigt lige lidt ekstra - teksten på engelsk også. (Eller i det mindste uddrag) Det er svært at finde et oversættelses-værktøj fra dansk til engelsk, så jeg kommer nok til at gøre det selv....

One of the first things to do after arriving home was to wash the shawl for my niece and block it. The result? A very pretty little shawl! I used one skein of "Crazy Zauberball" - I didn´t have quite enough yarn and didn´t knit the last 6 rows of lacepattern to have the pattern end in a reasonable way.
The pattern for "Fizzi" can be found here. The pattern is well-written, but there is no way it will ever end up with 251 stitches for the lace-pattern, unless you increase 2 extra stitches at some point.
My niece will receive the shawl tomorrow, and be happy about it, I´m sure! If she isn´t, I know there are a few girls in New York who would be happy to take over - not only the shawl but even the "job" as a niece....
From this day on my blog will be in English as well as Danish. It is really difficult finding a translation-tool from Danish to English, so I guess I will have to do it myself..... (So if you stumble across any obvious language-deficiencies, please let me know. I will be happy to improve my skills!)

Effektivt!

Der er bare ikke noget der kommer op på siden af kongresser og kurser når der skal strikkes igennem! (Nå jo - flyveture er heller ikke at foragte...)
Min Cecilia-kjole er nået rigtig, rigtig langt. Ryggen er snart færdig, og så skal forstykket lige strikkes, og derefter mangler der kun ærmer og halskant.
Jeg må ærligt indrømme - havde det ikke været for alt det, jeg skulle høre på, så havde den lige nu ligget og skammet sig i en pose derhjemme. For - GAAAAB - som det er kedeligt at strikke ret-og-ret-og-ret-og-ret kun afbrudt af et par snoninger!
Men færdig bliver den, og jeg tror nok, den bliver et hit. Uh - hvor er mønsteret fint!
Derudover er niecens sjal også færdigt. Skal bare vaskes og spændes ud. I får et billede, når det er sket.
Ellers er der bare tilbage at "glæde" sig til hverdagen starter igen mandag. Heldigvis er der også et godt, stort kursus i november, så mon ikke der bliver lidt tid til at strikke?
Hvad jeg glæder mig rigtigt til? På fredag, når mindste-nevøen skal farve garn til sine strømper. Jeg tror nok lige vi skal hygge os!

Garnbutikker

Jeg har selvfølgelig også set et par garnbutikker derovre i det store land!
Kongressen var i Baltimore, og jeg opdagede, at der faktisk lå en garnbutik "tæt" på hotellet. Hurra for Ravelry!
"A Good Yarn" så faktisk rigtig hyggelig og lovende ud, - der var rimeligt langt at gå (som i et par km), men hvem får ikke gerne lidt motion? (Ja - især når man efterfølgende skal sidde stille i 3 dage!)
Men da jeg kom derhen, så jeg skiltet på det øverste billede. De havde nemlig strikke-workshop. Så det blev ikke til så meget snusen rundt og kigge garn den dag....
(Til gengæld kom min pakke fra Knitpicks, så jeg kan ikke rigtig klage.....)
Dorina og hendes piger tog mig på tur hen til "Purl Soho".
Uh, for en butik! Virkelig, virkelig fed på den ret dyre måde!
Billedet under er noget af garn-udvalget. Super lækkert og i rigelige mængder.
Men faktisk holdt jeg mig ret meget i skindet.
Jeg købte kun en (pink) hæklenål og 1 nøgle Koigu (på tilbud), og så fik jeg et nøgle Koigu af Dorina.
Jeg tror nok, det skal blive til et "Chevron Scarf" (Ravelry-link) - opskriften er ret simpel og ret effektfuld, og jeg må nok indrømme, at jeg har luret mønsteret af i bogen og bare strikker det efter hukommelsen....... Under alle omstændigheder bliver det meget, meget smukt, og det vil være et fint minde!
Den sidste garnbutik, jeg lige vil nævne i forbifarten, er "The Yarn Co.".
Ligger nok så fint lige vest for Central Park, men man skal have øjnene med sig.
Den ligger nemlig på 1. sal, så man falder ikke lige over deres udstillingsvindue!
Derinde holdt jeg mig virkelig i skindet. Min kuffert er vist fyldt så rigeligt (én kuffert, 32 kg, må jeg tage med hjem!), så det blev bare til nogle feeeeede knapper.
Hvad kan jeg ellers nævne? Jeg var forbi "Seaport Yarn", lige ved Wall Street og World Trade Center.
Igen - man skal have øjnene med sig, for butikken ligger på 4. sal (5. etage på amerikansk) og gør ikke væsen af sig.
Desværre kom jeg ca. 2 min i lukketid, så der var ikke meget tid til at ose og fotografere, men butikken er fed, og de har virkelig meget garn.
Hvad man ellers kunne få tiden til at gå med i New York?
Tjoh. Empire State Building, M&M´s butikken, Times Square, musical, Central Park, kunst-museum, ture i undergrunds-banen.
Eller hvad med Frihedsgudinden? Ellis Island? Shopping?
Evt. hyggelige gåture langs vandet, eller på den nye højbane-sti. Eller et par ture (eller 5) i boghandler eller hos Starbuck.
Hmm. Egentlig har jeg nået ret meget!

Eksempler på mad på rejse

Hvad Ravelry kan medføre.....

For ca 6 mdr siden var jeg med i en garn-bytteleg på Ravelry. Den gik ud på at sende sjalsgarn til en anden, og få en pakke fra en tredje.
Jeg var vældig frisk og meldte mig på til 2 personer..... Den ene var Dorina fra New York - vi blev Ravelry-venner, og jeg fik at vide, at jeg var velkommen til at kigge ind, hvis jeg kom forbi.
Og så skulle jeg til kongres i Baltimore. Pga. den korte afstand planlagde jeg efterfølgende ferie i New York.
Og tænk engang! Ikke bare tilbød Dorina at hente mig på stationen (hvilket jeg var vældig, vældig glad for. New York er en stor by, og man føler vist meget nemt, at man "kommer ind med 4-toget"!) - jeg blev også inviteret på aftensmad og mødte hele hendes familie (billedet ovenover), inkl. den ældste datter, der dog ikke kom på billedet.
Jeg kunne bo hos hendes veninde, der også strikker, og fantastisk nok bor midt i "Greenwich Village" - det mest utrolige sted med gamle, "små" huse (3-4 etager), mange træer og lige i nærheden af Hudson River, hvor der er den fineste sti langs floden.
Lige på Manhattan, og helt utroligt.
Så - lige dér i New York har jeg siddet og blogget, med Starbucks-morgenmad, som det ses!
Det er utroligt, hvad virtuelt venskab kan føre til. Utroligt at møde mennesker og føle at man kender dem, selv om man aldrig har set dem før.
Så tusind tak, Dorina!
Og til jer andre? Skynd jer at bytte noget garn og få nogle Ravelry-venner i den store verden. Man ved aldrig, hvad der sker!

En hæklet holder

Den sidste brystkræft-awareness ting i denne omgang.
En hæklet kop-holder med et lyserøde bånd.
Kop-holdere bliver faktisk mere og mere noget, man har brug for, gør det ikke? Også i DK trasker flere og flere rundt med sådan en pap-kop kaffe (måske fra Baresso?) og så kunne det faktisk på en måde være sjovt lige at lave sit eget lille statement med hjemmelavet holder.
Igen - jeg har faktisk ikke prøvet andet end de dér pap-ringe, men det kunne være, jeg skulle prøve noget nyt!
Ihvertfald - opskriften på de hæklede holdere finder du her.
(Jeg vil skynde mig hen på Ravelry og lede efter nogle flere. Der må være nogle rigtig sjove nogle!)

Og pludselig så man mig her...

Lige HER.
I skal nok snart få en lang historie, men det var meget, meget hyggeligt (og jeg skal besøge Dorina igen inden jeg skal hjem)

Harry Potter strømper

Disse strømper har været meget, meget længe undervejs, og jeg tror nok, modtageren glæder sig!
Faktisk er det ca. et år siden at søsterens ældste dreng faldt for garnet - Opals "Hedwig" i Harry Potter kollektionen (der nu er udgået).
Desværre havde de det ikke i Uldstedet i Fiolstræde, så han måtte nøjes med noget, der lignede lidt (men alligevel overhovedet ikke).
Jeg tror nok, jeg endte med at finde garnet alligevel hos Nanna, og nu er det så blevet til strømper. Dermed mangler jeg faktisk kun 1 par af de lovede 7!!!!!!! (hurra)

Et nyt blad

Jeg har fået fingre i et nyt strikkeblad - Interweaves Knit Weekend. Jeg fik også fingre i det sidste år, hvor der var mange, mange fine modeller. Sådan fordelt på ude- og indeliv, på landet og (vist nok) byen, lidt jul og så´n.
Nu har jeg så det fra i år.
Først blev jeg lige lidt forvirret, for de første opskrifter var forårsopskrifter, men så gik det op for mig, at det i virkeligheden var årstids-tema i år og at det var dér, fidusen var!
Der er lidt af hvert i bladet, og mange sjove ting.
Lige umiddelbart er der dog ikke noget, jeg lige brænder helt vildt for at lave.
Bortset fra måske denne trøje? Aran-mønstrene er da enormt fine, ikke? Sjalskraven ser dejlig ud, og resten kunne man så selv snedkerere videre på, tænker jeg....
(Nå ja - skal lige have strikket en kjole OG en vest færdig først. Plus det løse. Men så kunne jeg vel godt gå i gang?)

En ægte celebrity

For første gang nogensinde forsøger jeg mig med en video her. Ved ikke helt, om det lykkes, men I skal da lige se denne lille, lækre fisk.
Jeg mødte den i et akvarie, og den må have en meget travl tilværelse, hvis alle kameraer skal have samme mængde opmærksomhd!
Eller... Lille og lækker er måske så meget sagt, men stjerne-attitude havde den rigeligt af!
Faktisk så meget, at den fulgte kameraet rundt i akvariet, så den hele tiden var i fokus. Godt nok ved jeg ikke, om det var af kærlighed eller had - måske mest det sidste, men sjovt så det ihvertfald ud....

Et skørt tryllesjal

Tirsdag havde jeg en masse strikketid, der desværre ikke kunne bruges på kjolen.
Men tiden skulle jo ikke spildes af dén grund, så strikkes skulle der ihvertfald!
Min mindste niece fik i sommers et sjal af garn, hun selv havde farvet.
Temmelig kradsende når det kom til stykket, viste det sig.
Derfor tænkte jeg, at hun nok trængte til et blødt et af slagsen?
Valget faldt på et nøgle "Crazy Zauberball" i lilla og blå toner (deraf navnet skørt tryllesjal) og mønsteret blev "Fizzi" (Ravelry-link) - lavet specielt til Zaberball.
Hurtigt og nemt mønster (som jeg altså ikke er færdig med endnu, trods god tid!) - hvis man husker at læse opskriften og ikke bare tro, at man ved hvordan det skal være. (Heldigt, at jeg ikke gør sådan noget!)

Efterår - i baggård og skov

Smuk og dejlig

Min Cecilia kjole fik et ordentligt igangsætnings-puf til sidste uges kursus.
Godt 30 cm nåede jeg på 3 dage, og det var jeg virkelig vældig tilfreds med!
Den bliver sådan en smuk og dejlig kjole - det er jeg helt sikker på, selv om billedet er helt elendigt.
Farven er i virkeligheden sådan støvet jeans-blå. Meget smuk og anvendelig, og en anelse meleret.
Pindestørrelsen er pind 3 (suk) - men med undervisning går det jo nok. Til gengæld tegner jeg ingen krudseduller!
Garnet er ren merino - en anelse kradst nu, men det bliver garanteret blødere og lækkert i vask.
Maskemarkørerne? Ja, jeg er blevet totalt afhængig.... Sikke noget!

En give-away

Hos Helle.
Uhm - varme, bløde vanter!

God varme

Dagens opskrift er både fiks, varm og sjov at strikke.
Nu har jeg faktisk aldrig selv prøvet at strikke skyggestrik, men jeg synes godt nok, det er vældig fascinerende!
Igen er det en opskrift med den lyserøde sløjfe.
Hvis du nu er novice i skyggestrik, ligesom mig, så er dette tørklæde måske et godt sted at starte?

Kastanjefryd II

Kastanjerne var altså et kæmpe hit! Alting gik godt - børnene var så super søde, at det ikke var nogen sag at underholde dem, selv om jeg kun havde sovet 3-3½ time.

Selv om jeg havde glemt den elementære børnelærdom, at der skal bruges mange (mange) flere tændstikker end kastanjer, og derfor kun havde 2 æsker tændstikker med, gjorde det ikke noget.

Vi fandt smykketråd og perler i krea-kassen og lavede "smykker" med kastanjer. (Eller. De gjorde. Jeg bandt mest knuder, når det var tiltrængt!)
Nogle hjalp endda med at rydde op!
Tilbage er så at forblive vågen indtil (lidt før) sengetid, så jeg forhåbentlig sover godt i nat og er knap så meget rundt på gulvet på vagten i morgen, som man ellers kan være efter en nattevagt.

God efterårssøndag til jer alle sammen!

Kastanjefryd

Det gode ved at bo på Frederiksberg er, at der altid er mennesker.
Det er nærmest umuligt at gå på en ensom, mørk, øde gade.
Her er totalt fredeligt og hyggeligt og bunker af børnefamilier.
Det dårlige ved at bo på Frederiksberg er, at der er så mange børnefamilier. Specielt når det kommer til kastanjer! Frederiksberg Have er nærmest støvsuget for kastanjer inden de rammer jorden, og det er jo noget skidt, hvis man nu skal bruge dem!
Dét er nemlig lige, hvad jeg skal. Jeg skal underholde børn i kirken i dag (efter en aften-nattevagt, så de har bare at være søde!) og havde tænkt kastanjedyr. En dejlig, hyggelig efterårsbeskæftigelse, som vi alle ved.
Men heldigvis har jeg da lært at kende træerne fra hinanden ved at kigge opad - på blade og grene, og fandt derved et kastanjetræ inde mellem de andre træer, endnu uberørt af barnehånd. HAHAHAHAHAHAHA - tag DEN, børnefamilier! Nu har jeg nemlig kastanjer nok.... (Og jeg afslører ikke, hvor træet er. Hvis jeg nu får brug for det en anden gang?)

Når weekenden ikke rigtig vil indordne sig....

I går var der kulturnat.
For første gang i 4 år kunne jeg tage af sted, for jeg havde besluttet, at mindstenevøen nu var stor nok til at tage med familien, og derfor ikke behøvede tage i Tivoli med mig, så de andre kunne tage af sted. (Det plejer nu ellers at være totalt hyggeligt, men han er også så stor nu, at han er ved at være ret dyr at tage med....)
I går var også min første fridag efter 12 dage med arbejde og kurser, og inden en aften-nattevagt og en meeeeeget lang arbejdsdag mandag (13 timer).
Med alt, hvad det kræver af sociale kompetencer, tålmodighed og høflighed, når der nu er så mange andre mennesker involveret! Ihvertfald var jeg helt utroligt mast. Så træt, at tanken om kulturnat og at stå i en klump med et par hundrede andre mennesker var langt ud over hvad jeg orkede. Især efter lidt familie-rundtur med undulat-aflevering i løbet af dagen. Så aftenen endte......
I Tivoli! (Kulturpas eller ej)
Som sædvanlig var der ikke mange mennesker netop den aften, og en lille rundtur med kig på alle de fine græskar, heksehuse og hvad de ellers har, var lige, hvad jeg trængte til, inden turen gik hjem til stilheden i lejligheden.

Vild orkidé

Jeg har generelt andre mennesker mistænkt for at være orkidé-mestre.

Dén etikette har jeg aldrig nogensinde - i min vildeste fantasi! - tiltænkt mig selv.
Altså - hvis jeg kan få dem til at overleve er jeg bare glad.

Derfor har jeg nu i flere år haft en lille orkidé i vindueskarmen. Den har stået og sundet sig efter den første blomstring som den blev købt med.

Fået blade. Vokset. Fået flere blade.

Pludselig i foråret var den inspireret til at få blomster første gang. 4 stks. i alt. Dejligt!

I september skete det så igen, denne gang 3 stks.
Men lige nu er den da gået helt amok! Ikke nok med at den sidste stump blomster-knop er begyndt at vokse og dele sig.

Nede ved bladene er der såmænd også et nyt blomsterskud på vej. Jeg er virkelig glad! Tænk, hvis mine andre 3 orkidéer (der fortsat er i restitutionsfasen) også begynder at få blomster? Det bliver jo vildt.
(Hvad jeg gør? Sætter dem i blød i vand fra vandhanen ca. 10 minutter hver uge. Såre simpelt)

Fortsættelser

Min september-vest er godt på vej.
I går i toget fra Aarhus strikkede jeg videre på borten forneden, og mangler nu ikke så forfærdeligt meget.
Derefter er der så de lidt mindre kanter på forstykket samt ærmerne.
Mon ikke den snart kunne få lov at blive færdig? Hvis jeg nu virkelig går til den?
Den bliver rigtig fin, kan jeg godt løfte sløret for. Både i størrelse, facon og - ja - det hele. Glæder mig!
Efter jeres overbevisende meninger forleden om strik til børn, der er blevet forfærdeligt store, så har jeg faktisk besluttet mig for, at de alle skal have noget. Som de selv vælger. Samtlige nevøcer. (Suk)
Næste år skal derfor hedde "12 projekter til familien" i stedet for de 12 til mig. (Men pletskuddet kunne godt tænkes at komme i gang inden)
Det værste er næsten, at en del af dem glæder sig. Så jeg slipper nok ikke!

Seriøst stor! Mit livs første Buggi-burger....

En forklaring

Jeg sværger på, at jeg i Aarhus så hende her. Så sikker var jeg, at jeg fortalte min kollega, at "nej, altså - hende dér står hele tiden model til de modeller fra det firma, jeg strikke en kjole fra".
Dernæst googler jeg - og hvad finder jeg? At dette firma´s ejer har en butik lige her.
Også lige om næsen på hotellet. Fortæl mig så lige, at det ikke er i Aarhus, det "sner"!
P.S. det værste er vel næsten, at jeg passerede lige forbi butikken i går uden at ane, hvad ejeren åbenbart har gang i. (Ja, den var - også - lukket)

Desværre

Der er så mange, mange fede butikker i Aarhus, men alle har lukket når kursus-dagen er slut og vi er tilbage i byen.
Askeladen her gad jeg virkelig, virkelig godt se indefra, men der kommer jo nok flere kurser og chancer.
Tænk - hotellet ligger midt mellem Askeladen og Isager´s butik, hvor alle Annette Danielsens nye modeller hang i vinduet. (Men hos Isager ville jeg nok gøre mig umage for ikke at købe noget. Det er en "anelse" dyrt....)

Et sikkert hit!

Lige så sur jeg blev på min "Spidskompetence" under strikningen, lige så glad (og lidt til!) er jeg for den i færdig tilstand.

Garnet er simpelthen så blødt, og mønsteret så utroligt smidigt. Nærmest elastisk i alle retninger.

Størrelsen er fin, den er dejlig varm og så er den en meget, meget god grund til at bruge min sjalsnål, som jeg fik af en kollega som ph.d. gave.

Jamen, kan man ønske sig mere? Den kan varmt anbefales.

Pink oktober

Oktober er jo som bekendt brystkræftmåned.
Alle mulige steder kan man købe ting og støtte kampen mod brystkræft.
Jeg vil skam ikke holde mig tilbage, selv om du ikke skal betale for opskrifterne her, og selv om jeg (ahøm) er kommet lidt sent i gang.
(Jeg vil forsøge at finde nogle nye opskrifter i år, så de ikke bliver ligesom sidste år)
Den første, pink opskrift her i oktober er på disse fine vanter.
De er ikke bare pink, men der er både mønster med pink sløjfer, og ordene "håb" og "mod" står forneden.
Er de ikke fine? (Og så er de ovenikøbet også varme!)
Mønsteret kan du finde lige her.

Kursus-klar

Fra i morgen venter 3 dages kursus.
(Som jeg dog lærer noget!)
Intet kursus uden strikketøj, som I måske har bemærket? Og jeg er helt klar...
Det bliver mit oktoberprojekt der skal startes op, nemlig en smuk, smuk Cecilia-kjole.
Til min skræk har jeg opdaget, at den skal strikkes på pind 3. (HVAD tænker de på? En KJOLE! På pind 3? Og hvad tænkte jeg dog på, da jeg købte den?)
Heldigvis skal den jo så med på kursus, hvor mine hænder alligevel skal beskæftiges med et eller andet, og har således rent faktisk en chance for ikke at henslæbe sin tid i en strikkepose i en bunke når jeg opdager, hvor lang tid den tager.
Nu kan den blive kick-startet mens jeg bliver klogere. Forhåbentlig når jeg et godt stykke på 3 dage, men ellers er der mere kursus senere på måneden, så jeg når det nok....
Den bliver ihvertfald et hit, er jeg sikker på! (Jeg prøvede nemlig modellen i garnbutikken. Vældig smart.)
Inden kursus står den lige på lidt mere arbejde, samt en bunke på ca. 2 cm papirer der skal gennemlæses. Hurra for strømper! (Ellers kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig. Jeg har vist taget alvorligt skade af alt det strikkeri!)

Rap i replikken

Jeg er også blevet den heldige ejer af Annette Danielsens nye bog "Strik en stund".
Dejlig, dejlig bog med mange fine opskrifter, og faktisk havde jeg allerede smugkigget i den et par gange, inden jeg købte den i går.
Den blev bestilt hos en (næsten) lokal boghandel, hvor min nevø på næsten 19 har fået arbejde et år. Man må jo støtte, hvor man kan! (For ikke at tale om at holde et vågent øje med ham...)
Nå. Men fordi jeg havde smugkigget, havde jeg jo set opskriften på "Pletskud" og skulle lige vise ham "blusen, man ikke skal gå rundt i på Nørrebro!" (Ha ha, vældig vittigt, ikke?)
Hvad svarede han så? "Du kan jo strikke den, så skal jeg nok gå i den på Nørrebro. Vi kan jo vædde, om jeg tør!"
Og så stod fasteren dér. Øh bøh...... (Dumme er de altså ikke)
Men altså - hvor er retfærdigheden i at strikke sjaler til niecerne (evt. en bluse hvert 2. år), men ikke gide strikke til nevøerne, fordi de er så store? En af 2-meters fætrene spurgte også for ca. et halvt år siden "Kan man så spørge dig om at strikke noget?" - og han så såmænd helt glad ud.
Hvad siger man så? Mon ikke jeg skulle bløde en anelse op overfor de store nevøer, når nu mit eget klædeskab er ved at være fyldt godt op..... Jeg tror det næsten!

Niecens strømpegarn

For ca. 1 år siden var jeg i USA sidst. Havde endelig "set lyset" og for første gang bestilt garn fra Knitpicks til hotel-adressen (FEEEEEED fidus, by the way!). Blandt varerne var et enkelt eksemplar af et "strømpegarnstæppe". Et firkantet stykke, strikket af strømpegarn, klar til farvning, hvorefter det kunne trevles op og strikkes.
Ca. 1 måned efter var min yngste niece hjemme hos mig til garnfarvning. Vældig, vældig hyggeligt! Hun fik også lov at farve "tæppet" - præcis som hun lystede - til strømper til hende selv. (Til hendes lillebrors konstante misundelse lige siden...)
Det strikkede stykke blev farvet som vist ovenfor. Det sidste, hvide stykke blev farvet sort.
Derefter blev der strikket et par strømper til damen. Som det ses, var det ret umuligt at forudse mønsteret i de færdige strømper!
Garnet er ret "blødt" i det, så jeg havde ikke lavet dem alt for store, af frygt for at de blev for slaskede. Faktisk var de nok liiiiige til den stramme side, men heldigvis var der garn til et par strømper mere!

De er blevet færdige nu. Igen - umuligt mønster at forudse, men vældig, vældig funky, hvis man spørger mig.
Hun får overrakt dem i dag, hjemme hos sin mormor, og så er det spændende, om den utålmodige unge dame har tålmodighed til selv at tage dem på.
For igen - de sidder altså til benet, men de skulle passe hende fint. Hun kan bare ikke åbne dem og stikke foden ned. De skal lige trækkes langsomt på, tror jeg.

Og Mosteren? Ha ha - jeg skal sandelig have mere af det garn! Det er da vildt sjovt at se det færdige mønster! Mindstenevøen skal også have lov denne gang..... Med garanti for nogle surrealistiske strømper!

(Strømperne er den almindelige 2x2 rib, strikket i søvne med den ene hånd på ryggen - vældig godt til kurser og artikellæsning!)

Man har planer indtil....

I dag havde jeg faktisk en del planer.
Først noget med at nyde min fridag ved at tage en tur til Odense. Både for hyggens skyld og for at høre foredrag med Annette Danielsen.
Så blev jeg spurgt om noget undervisning, og tænkte - nå ja. Stor chance. Fridag.
Selvfølgelig måtte jeg da sige ja! (Selv om jeg så kunne vinke farvel til Odense-tur. Desværre!)
Men SÅ kom jeg til at kigge på det endelige arbejdsskema.
Som var anderledes end det midlertidige arbejdsskema.
Så jeg havde slet ikke fri!
Faktisk kunne jeg også skyde en hvid pind efter undervisningen - medmindre altså ikke lige min søde, søde kollega lovede at være stand in for mig den sidste 1½ time, så jeg alligevel kan nå at undervise "efter" arbejde.
Sådanne folk er guld værd!

Centralt i Sønder Ho

September projekt

Mit september-projekt er kommet så langt at det kan fotograferes.
Lad mig lige starte med at sige
- det er ikke helt snyd. Det blev startet i september. På Fanø.
- farven er overhovedet ikke så grøn som på billedet. Den er sådan mere turkis på den changerende måde. (Den feeeeede Wollmeise-måde)
- jeg satser helt sikkert på, at maskerne bliver meget finere og glattere efter vask, så blusen ikke ser så bulet ud som nu.
Opskriften er denne her fra Knitty. Jeg tror, den bliver rigtig, rigtig fin! Jeg har næsten brugt det ene nøgle og krydser tæer for, at det andet nøgle er nok til samtlige kanter og ærmer osv. (Ellers må den få en mørkeblå kant rundt foran).
Mandag og tirsdag hedder obligatorisk kursus, med gode strikkemuligheder. Til gengæld er min blok ikke overtegnet, ligesom de andre deltageres.....

Forsøgs-marsvin

Faldt lige over denne opskrift på Ravelry.

Marsvin!

Der skal dog vist lidt øvelse til at få den til rent faktisk at ligne et marsvin og ikke en pølse...

Marsvin er altid hyggelige, ikke?

Denne, strikkede, version er så noget stille i det, med mindre du selv siger marsvine-lyde, hver gang du åbner den forjættede køleskabsdyr, hvor ethvert marsvin med respekt for sig selv jo godt ved, at de lækre sager bor. Gulerødder, agurker, rød peber, salat!

(Måske kunne du strikke et køleskabsmarsvin?)

Med ekstra protein

Det har været den helt store husmor-weekend. Årets husmor-weekend, kan jeg vel nærmest sige!
Jeg har simpelthen fået plukket hyldebær i går og kogt saft til hyldebærsuppe (med melboller. Mums!).
Det er faktisk 2 år siden sidst, så det var på høje tid at lave vitamin-tilskud!
Det "hyggelige" ved hyldebær er, at der altså er mange små dyr som også elsker dem og gerne kommer med hjem i køkkenet. Specielt adskillige små snegle, edderkopper og enkelte ørentviste.
Som det ses, nåede de snegle, jeg ikke lige havde set, at stikke af fra gryden. Altså. Tror jeg! Ellers bliver det nok lidt protein-beriget. Men det skulle vel også være sundt?
Resten af flugtfangerne røg i skraldeposen, der blev forsvarligt bundet og smidt ud inden sengetid. Jeg skulle jo nødig blive vækket af en snegl på næsen, vel?

Spidskompetence

Her er så endelig den færdige spidskompetence. Farven er til dato det mest korrekte. En gammelrosa/lilla/hindbærrød ting hvis den skal udtrykkes præcist.

Jeg har jo haft mine kvaler med denne trøje. I starten troede jeg, at den var sådan en lille hurtig ting, men jeg blev (alt for) langsomt klogere....
Den er ikke blevet helt som Bente Geil havde planlagt.

Jeg kunne ikke nænne at stoppe en skråstribe under ærmet, og kunne ikke forstå, at det virkelig skulle være meningen, så den fik lov at leve sig om på ryggen ved at strikke trøjen lidt længere.

Til gengæld nåede striberne så ikke at "gå op i en spids". Men det er min egen variant!

Kraven lavede jeg lidt længere. (Ca. dobbelt så lang som opskriften) Jeg kan godt lide, at den kan bukkes lidt om, som den kan nu.

Ærmerne blev til gengæld lidt kortere, så de passer fint.

Trøjen er lige en anden model end jeg er vant til. Åbenbart er jeg en "tilknappet" type (ha ha!), for det med en sjalsnål eller broche til lukning har jeg ikke lige prøvet før.

Den er vældig, vældig sød. Derudover er den dejligt blød og varm og tilpas lang. Så hvad kan man ønske sig mere?

Modellen kan helt sikkert anbefales - især hvis man ikke bryder sig om at montere. Mønsteret er gennemtænkt, og da jeg forliste opskriften, fik jeg lov at få en kopi, så hjælpen er også tæt på, hvis der bliver problemer.

Når nu den er færdig, kan jeg så måske godt afsløre, at den endte med at hedde "Den dér", fordi alting bare tog lang tid. Men ikke, når den hørte det, for så lavede den straks problemer! Jeg har desuden opdaget, at jeg ikke er så monteringsforskrækket. Faktisk vil jeg gerne sy lidt, hvis det betyder at jeg ikke skal have en ekstra pose til det store strikketøj, fordi det ikke kan være i rygsækken.

Mere Bente Geil? Ja da... Jeg skal da også have lavet mit rundstykke!

470 gram

Nu kan august endelig lægge sig helt til at dø. Trods en uge, der ikke har holdt sig tilbage hvad angår oplevelser og aktiviteter, blev spidskompetencen færdig i aftes.
Takket være en babysitter-tjans hos søsteren, og en meget spændende udsendelse på DR HD om en bjergbestiger, der slæbte sig ned af en gletscher med smadret knæ/lårben/underben. (Det tog ham nogle dage og bestyrkede mig kraftigt i, at jeg har valgt den rigtige hobby!)
470 gram garn er der i den, og trods det er der stadig 55 gram tilbage af de 10 nøgler jeg lagde ud med. Bente Geil er altså ikke én af dem, der fylder for lidt i nøglerne. Det er dejligt!
Den mangler at blive syet under det ene (vel egentlig det andet?) ærme og få hæftet et par ender, og så er den klar til den store vasketur og rigtig fremvisning i morgen.....