Sneet inde? Altså, bare sådan lidt?

Vågnede til det vildeste syn. Sne, sne og sne. Jeg skal måske allerede nu starte med at undskylde. Jeg ved jo godt, at resten af Danmark i flere omgange har været begravet i sne op til halsen, mens København kun har haft et par timers intenst snevejr hist og pist, som så på forhånd er kaldt "snestorm".

Så det her er jo heller ikke rigtig at være sneet inde. Ikke engang halvvejs. Men det er nok til at jeg tvivler kraftigt på, at metroen kører særlig stabilt. Det er nok til, at jeg bliver hjemme her til formiddag, og nok til, at mindstenevøen ihvertfald IKKE får lov at komme med på nogen togtur op til mormor, som det ellers var planen. Det er så også nok til, at jeg har et par timer til at sy ender fast, strikke et par kanter mere og begynde at tænke på halskanten på min sweater med slangespændetrøje. (jubiii!)

Den sweater er stadig kendetegnet af, at alting virker til at tage en halv krig. Oveni har jeg opdaget, at jeg måske gerne ville have haft den ihvertfald 5 cm længere. Havde ikke lige tænkt dybere tanker end "juhuuuu - nu er jeg nået til ærmegabet!" mens jeg strikkede bullen. Men nu må jeg se hvordan det ser ud, når den kan prøves på (og hvor meget den kan trækkes i efter vask!)

En stump forår

Med sne i (små) dynger, frostgrader og udsigt til fortsat vinter, så vil jeg alligevel nyde lidt forår indenfor.
Jeg havde strikkeaften i går - min kirke-strikkecafé. Vi havde rekord - 11 mennesker! Der var god gang i snak og strikketøj, selv om et enkelt projekt måtte lade livet for at blive genstartet. (Snøft)
Blomsterne fik jeg som forårspust, og de var da vældig velkomne! Der er nu ikke noget som tulipaner, vel?
Peanutbutter-småkagerne smagte vældig godt. De var heller ikke svære at lave. Hvis du har lyst, kan du finde opskriften her.
Nu fik jeg faktisk ikke strikket vildt meget i går. Jeg havde inden i går nævnt for aftenens yngste deltager på 7½ år, at der var mulighed for at lave øreringe. Hendes mor havde ingen chance for at undgå en tur ud i snevejret, for datteren VILLE afsted! Derfor gik en del af aftenen med at hjælpe hende med at lave øreringe. Som tak fik jeg det ene par - det andet skulle hendes mormor have. Jeg må indrømme - de ser temmelig hjemmelavede ud, men jeg var ikke lige bedste venner med smykketangen i går.... Hyggeligt var det ihvertfald! I dag fortsætter hyggen - jeg skal i biffen med en 5-årig, der derefter skal med hjem og spille SuperMario, indtil hans forældre og lillebror kommer og spiser pizza. Ønsker også dig en dejlig dag - denne lørdag med lokal udsigt til "Frikadelle-regn"!

Det holder hårdt!

Altså, mit nytårsforsæt. Der er gode tilbud hist og pist. F.eks. hos Geilsk, der har noget (ualmindeligt lækkert) bomuld og uld på tilbud. Et rigtig godt tilbud! Så er der Markno, der helt holder op med alm. garn og derfor har sat jeg-ved-ikke-hvor-meget strømpegarn ned til næsten ingenting. Desuden er der altid Wollmeise, hvor et heldigt øjeblik med varer i butikken frister ualmindeligt meget. Vævestuen i Ho er også altid god for lidt udsalg på en eller anden måde. Suk.
Jeg har dog ikke købt noget endnu. Til gengæld glæder jeg mig! Til juli er der Knitnation i London (klik på billedet ude til højre) - og der kommer selveste Fru Wollmeise! Jeg forventer stormløb på hendes bod, så snart den åbner. Håber meget, at hun medbringer rigelige mængder, og vil være tilfreds med (næsten) alle farvekombinationer. Senere på året kommer september, hvor jeg skal på en ganske uautoriseret strikketur til Fanø en hel weekend. Vil du tænke dig - jeg har opdaget, at Hostrik ligger i ganske bekvem afstand fra Esbjerg! De andre var straks med på ideen, så nu kan jeg også se frem til et lille besøg dér. (Er lige med det samme begyndt at spare op!)
Endelig er der jo bogudsalg fra på søndag. Med op til flere fine strikkebøger..... (dem er der jo - endnu! - ikke restriktioner på!)

Overflade og indhold

Jeg har faktisk ondt af den arme "Jetsetdronning", der i disse dage sidder og bliver pillet i småstykker i retten. Når man så åbenlyst hele sit liv har været så fokuseret på at få facaden til at fremstå blankpoleret og smuk, så må det være usædvanligt bittert nu at være vidne til, at hele verden kan se skeletterne vælte over hinanden på vej ud af skabet og se den aldeles almindelige, u-glamourøse bagside, der nærmest er stik modsat af, hvordan hun gerne ville opfattes.
Generelt fatter jeg så heller ikke det der overflade-koncept. Nu er jeg så nok også lige modsat - jeg vil til enhver tid hævde, at indholdet er vigtigst. På den anden side falder jeg altid for folks overflade. Ihvertfald i starten. Hmm. Håber, jeg lærer det efterhånden!
Dagens billede er resultatet af anstrengelserne i går aftes, hvor jeg i et par timer hæftede ender på bullen til slangespændesweateren. Jeg blev ikke engang helt færdig! Når man så dertil lægger, at ærmerne har endnu flere ender, så kan man da godt føle sig lidt træt.... Men der er ikke andet at gøre end at klø på. Den SKAL bare være færdig nu! Helst senest på søndag, men vi får se.
I aften kommer der strikkegæster, så efter arbejde skal jeg bage chokoladekage og så prøve de her. Ser de ikke lækre ud? God fredag.

Min ømme strikke-samvittighed og mere frost

Når folk spørger mig, om jeg ikke kunne strikke dit og dat til dem, siger jeg som oftest nej.
Hvis de spørger længe nok, eller jeg bare synes, at "det er da også synd" eller "de ville blive så glade" - så siger jeg til sidst ja.
Lige nu har jeg det ikke helt godt med nogle af disse samtykker. F.eks. lovede jeg jo sekretæren at strikke håndledsvarmere/ærmer til hende. Betingelse: at hun købte cashmere. Det har hun så gjort, i dyre domme! Men jeg er ikke startet endnu. Jeg kan altså ikke lige overskue det, når jeg nu arbejder hårdt for at få min egen sweater færdig. Så snart den er færdig, skal jeg dog nok gå i gang. På Spejderære!
Alligevel får den konkurrence fra nevøens strømper (opstart i december), nevøens hættetrøje med flammer (der også burde have været færdig nu, så han kunne få gavn af den i vinterkulden) og en lille babyvest (jeg kom vist nok engang til at sige, jeg ville strikke lidt til ham, og endnu en Ruth Sørensen undertrøje var det hurtigste, jeg kunne komme i tanker om)... Alt sammen noget, der hellere skulle have været færdig i går. Jeg vil nu nok alligevel prioritere sekretæren højt.
Men altså. Lige nu hænger "pligt-strik" (dvs. noget, andre tripper efter) mig langt, langt ud af halsen. Jeg håber meget, det hele kan være afsluttet inden Ravelympics, så jeg kan koncentrere mig om min egen sweater. Derefter? Nå ja - så er der et sjal til en nieces konfirmation, et sjal til en anden niece og to sweatre til søsterens to andre børn. Skal vi ikke sige, at det er nok af projekt-tilsagn til andre for i år? Alt derudover må meget gerne være af lyst. UDEN en deadline!
P.S. Billedet er fra en af Københavns kanaler. Vildt med alt det is!

Efter 3 uger med frost får begrebet "is på Amager Strand" en helt ny betydning....

Min flyttekasse! (Eller... Nytårsforsætter indtil nu)

Her er noget af indholdet i min flyttekasse. Da juletræet røg ud, kom der på den - nu ledige - plads min flyttekasse fra kælderen. Fyldt med garn. Tro mig - det er SÅ hyggeligt at have den dér! På trods af, at den fylder lidt (men ikke meget. Den står op ad væggen) og på trods af en af undulaternes styrt-landing på papkassen, så fylder hyggen nu mest.
Foreløbig har den virket glimrende i forhold til at købe garn. Jeg kan jo ligesom bare se derhen og se den overvældende mængde garn, som allerede befinder sig i mit hjem! Og det er skam lækre sager... Så jeg kan sidde og kigge og mærke lidt og tænke over, hvad jeg mon kan strikke af det her, eller undre mig over, hvorfor i al verden jeg købte noget andet. F.eks. pelsgarn i 100% uld. Årsag? Kostede sølle 1 euro pr nøgle. I Flensborg (og som alle ved er mulighed for garnkøb i udlandet udenfor kategori m.h.t. at måtte købe).
Kassen ryger dog snart nedenunder igen. På fredag kommer der strikkegæster, og selv om de strikker, tror jeg nu alligevel nok, de kune føle sig lidt overvældede over alle herlighederne....
På grund af dens glimrende præventive effekt, kommer den nu nok op at stå i stuen igen. Og så fordi den emmer af hygge, selvfølgelig!

Spejder efter forår....

Jeg ved ikke, hvordan du har det... Personligt synes jeg på en måde, at det er sjovt med en rigtig vinter på "dengang-jeg-var-barn"-måden.
Det er dejligt med de frosne søer og sne, der er blevet liggende så længe. Luften er frisk og frostklar.
Alligevel så synes jeg, den lyseblå himmel lægger op til lidt forår? Fuglesangen udenfor ligeså!
Så jeg er så småt begyndt at spejde efter lidt forår. Ikke, at det har hjulpet.
Men måske et større øje kunne hjælpe?
Dagens opskrift er ihvertfald på et øje, der skulle passe omkring en pilates-bold (hvordan størrelsen på sådan en end er...)
Hvis vi nu alle kigger langt efter foråret?

De Olympiske Vinterlege

Nu er jeg ikke den, der ser mest sport på tv. Ganske særligt ikke, når det bliver sendt på underlige tidspunkter (hvilket er alle tidspunkter ud over mandag og torsdag aften, hvor der er en reel chance for, at jeg ville se det! Jeg ser aldrig
Tour de France, nej. Håndboldkampe siger mig ikke et hak, og den eneste grund til, at vores EM finalekamp i 1996 ikke gik helt hen over hovedet på os var, at mine overboer højlydt nød kampen.
Hvorfor så et indlæg om OL? (Jo, jeg kan høre, at du gerne vil vide det!)
Hmm. Det er da, fordi der også er et strikke-OL!!!!
Jo da! Ravelympics går ud på at strikke et projekt under olympiaden. Man må først slå op, når den olympiske ild tændes, og man skal være færdig, inden den slukkes....
Såre simpelt, ikke? Jeg er på "Team Danish Designers" og mit projekt skal være en ny hjertetrøje, som du kan se et udsnit af på øverste billede. Dejligt mønster - faktisk har jeg elsket den første trøje mere eller mindre ihjel og trænger grumme til en ny. Den skal strikkes i Cascade 220 i en flot, mørkerød farve, og med den helt store fordel, at garnet er til pind 4,5 og 5 mm. Dvs. der skulle være en god chance for at blive hurtigt færdig! Man må gerne lave strikkeprøver inden OL, så jeg skal selvfølgelig liiiiiige have beregnet maskeantal og sådan. Men ellers skulle den sidde lige i skabet!

Grundig fredagshygge!

"Stolthed og Fordom" blev - som sædvanligt - nydt i fulde drag. Der blev grinet igennem og nye detaljer blev opdaget. I år var det f.eks. Mr. Darcy´s utallige stirre-varianter og det faktum, at Mr. Wickham faktisk så temmelig halvgammel ud med alle sine rynker om øjnene....
Vi har nu set den så mange gange, at en enkelt tilstedeværende (ikke mig!) nærmest kunne replikkerne udenad. Ikke, at det ødelagde stemningen!
Altså - sådan en aften løfter januars mørke helt enormt. Filmen er genial, skuespillerne må have haft det usædvanligt sjovt, men kunne man ikke gennemtvinge noget ekstra-materiale med bommerter?????? Der må da være nogle stykker!
Der blev ikke bare grinet, men også strikket igennem. For fulde gardiner! Jeg fik strikket et halvt ærme, og er nu ganske godt med, hvis sweateren skal være færdig i januar (i år).... Nu skal den bare have den sidste skalle, og så skal de 5000 ender hæftes (SUK), der skal strikkes belægninger, sys og strikkes hals. Så skulle den mohair-ged være barberet....

Mr. Collins, Mr. Darcy og alle de andre...

I aften skal jeg tilbringe i selskab med en flok veninder og samtlige 6 afsnit af "Stolthed og Fordom" - den gamle BBC udgave.

Det er blevet tid for det årlige gennemsyn. Sidste år kunne jeg ikke, så da det nu er 2 år siden jeg sidst hilste på de kære personer, glæder jeg mig selvfølgelig ekstra meget....
Hovedpersonen er selvfølgelig den altid charmerende Mr. Darcy. Altså - man kan sidde samtlige 5-6 timer og kigge spændt efter, hvornår han næsten smiler! (Det gør han f.eks. på det øverste billede) Så hot, at der på et tidspunkt var en ældre dame, der fik forbud mod at se serien!

Hele handlingen i Bridget Jones blev noget mere forståelig for mig efter første gennemsyn af "Stolthed og fordom".

Nå. Men nu skal alting jo ikke handle om Mr. Darcy.

Der er selvfølgelig også søde, søde Mr. Bingley med de lede søstre.
Hvis Mr. Darcy ikke smiler, så hjælper Mr. Bingley på det... Halvdelen af filmen stråler han over hele hovedet, den anden halvdel ligner han én, der har fået en spand koldt vand i hovedet.
Hvis han var en hund, ville han være en Golden Retriever, og jeg sværger på, at man næsten kan se skyggen af en logrende hale, når han er rigtig glad...
Nu er der jo ikke kun mænd i serien.

Den første, der lader sin skingre røst gjalde, er såmænd Mrs. Bennett. Mor til hovedpersonerne, Elizabeth og Jane.
"How Very Vexing!" udbryder hun i tide og utide...
En kende hysterisk? Jo, det kan vi da hurtigt blive enige om! Men når man overvejer deres liv, hendes ligeglade mand og den svære økonomiske situation, så giver det måske alligevel mening....

Det ville da være svært tilfredsstillende at få sine smukke døtre gift til økonomisk uafhængighed og til sikring af deres barndomshjem!
Af døtrene er der Jane. Smukke, smukke, stilfærdige Jane. Så smuk og stilfærdig, at det er totalt urealistisk. Desuden Elizabeth - heltinden! Handlekraftig men ikke helt god til at gennemskue folk, viser det sig. Lydia og Kitty bliver skåret over samme læst, hvilket er lidt synd for Kitty.

Mary er et hit! Faktisk burde hun have sin helt egen historie, for hjem ville være bedre til at redde familien end hende? Selv om hun er grim og kedelig, så passer hun ualmindeligt godt til:

Mr. Collins!

Der er jo nok at smukke mænd i filmen, men over årene er arme Mr. Collins rykket godt op af popularitetsstigen.

Magen til jammerligt frieri er aldrig set, og mere udsøgte måder at fornærme damer på kendes ikke....
Hans fedtede hår passer perfekt til hans fremtoning!

Familien er jo så trist stillet, at Mr. Collins (en fjern fætter) arver huset, hvis ikke en af døtrene bliver godt gift. Så det gælder om at stå på god fod med ham.

Åh - men magen til charmør! Jeg tror, han skal opleves....

Mr. Collins har selvfølgelig en heltinde. Nemlig selveste Lady Catherine de Bourgh. En gammel, vissen, mavesur, stenrig kvinde, der har en sygeligt udseende datter og en gigantisk kaminhylde!

Nå. Og sådan kunne jeg blive ved... Men mon ikke de fleste allerede er stået af?

Ihvertfald - strikketøjet er klar til i aften! Jeg er startet på nummer 2 ærme. Det har allerede sine egne fejl, der er anderledes end dem på nummer 1 ærme, så kreativiteten fejler sandelig ikke noget. Der vil stadig ikke være nogen, der kan se fejlene, så derfor får de lov at overleve (og så fordi det er håbløst at pille op)

Slangespændetrøjen ender vist med at få den tvivlsomme ære at være det mest fejl-befængte stykke strikketøj jeg nogensinde laver færdigt!

God fredag.

Find 3 fejl....

Det første ærme til min slangespænde-trøje blev færdigt i går.
Da først det blev prioriteret seriøst, gik det faktisk rimeligt hurtigt, og jeg skal nu holde det høje tempo og se at få nummer to ærme færdigt. Men det skal nok hjælpe med en aften i selskab med Mr. Darcy (mere om det i morgen)...
Der er hele 3 fejl i første ærme. Ikke, at man kan se det, altså! Faktisk tvivler jeg på, at nogen nogensinde vil opdage dem, fordi der er dette mønster overalt.
Nu skal jeg så have lavet samme fejl i nummer 2 ærme, for ellers bliver udtagningerne anderledes, og der kommer til at være 2 pindes forskel i toppen, hvor ærmet er lukket af......
Ihvertfald glæder jeg mig til at få den færdig, og har et bestyrket håb om at det faktisk realistisk kan lade sig gøre, inden januar slutter!

Altså - jeg gad godt lige være et af de her steder.... Bare et par timer!

Det kommer snigende........

Okay. Indtil nu har jeg virkelig ikke købt så meget som ét enkelt gram garn i år. Så langt, så godt!
Alligevel sniger det sig ind på mig, og hvis det her år fortsætter, som det er begyndt, så kommer jeg ikke til at købe meget garn selv!
Først kom der et nøgle garn fra Ruth Sørensen. I går lå der så en kuvert på mit skrivebord, da jeg mødte på arbejde. Det var såmænd sekretæren, der havde købt de to nøgler sort cashmere-garn fra Christel Seyfarth, som jeg havde stillet som betingelse for at strikke håndledsvarmere til hende. Uhm, hvor er det noget lækkert garn!
Jeg synes jo, at når nu hun har købt garn i dyre domme, så skal det da også være nogle fine - hvad skal jeg kalde dem? - håndledsvarmere til op over albuerne (skåneærmer?)
Derfor havde jeg tænkt mig dette mønster på oversiden, kombineret med noget 2x2 rib på undersiden. På pind 4, for det er det tykke cashmere-garn, og det skulle gerne række med de 110 gram (jeg er trods alt ikke ude på at ruinere hende). Sekretæren sagde god for det, så det er vel bare at fatte strikkepindene og komme ud over stepperne.....
Den helt store balancekunst bliver at lave det rigtig flot (det var noget dyrt garn, men det var min "løn" for at strikke dem), men på den anden side ikke så flot at alle de andre sekretærer også vil have........

WoW

Kender du typen? Teenagedreng (eller lige knap, men godt på vej), der med glæde styrter hen på sit værelse for at sidde begravet i computeren.

Hvad han laver? Jo, han udvikler sine engelsk-evner, opøver samarbejde med andre, "leger" med sine venner og har det i det hele taget kanon-hyggeligt...

Han spiller nemlig World of Warcraft!

Hvis du kender sådan en, der får nervøse trækninger over næseryggen, så snart du nævner ordet "Strikketøj", så vis ham lige de her! World of Warcraft strikke-opskrifter.....

Nej, jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad disse tegn og figurer betyder. Men jeg har siddet 30 min og set en dreng spille World of Warcraft, og jeg har set ham lyse op, da han så disse mønstre. Ganske særligt over "Horde"-diagrammet (der f.eks. kan strikkes, filtes og sættes som en lap på rygsækken, eller laves som pulsvarmere) - men den strikkede "Kamui" vakte skam også begejstring.

Hvad skal jeg sige? Prøv at vise det her til WoW-drengen i din omgangskreds og se så selv, hvad der sker!

Er småt nu også virkelig så godt?

De to dukketrøjer blev færdige. Småtterier, der burde kunne klares på en eftermiddag (host), hvis ikke lige det var for pindetykkelsen, altså.
Her er de altså - og mon ikke ethvert barn kan kende forskel på dem? For en sikkerheds skyld har de fået forskellige knapper, og den ene har orange, den anden gule kanter.
Ialt ca. 80 gram Fabel har de slugt. Egentlig lidt imponerende for noget så småt, synes jeg! Den ene vejer af mystiske årsager 2 gram mere end den anden....
I går sad jeg på den sidste (laaaaange) togtur med nevøens nye flammetrøje. Imponerende, at noget så langsommeligt kunne være tæt på at forårsage galoperende vanvid!
Men godt for trøjen at jeg sad i toget, uden flugtmuligheder, for de 3 pinde med 3 farver (med ialt 7 tråde garn) blev strikket færdige, og det ser lysere ud fra nu af. Kun 2 farver i lang tid, og derefter sort, sort, sort.
Næste uge er ud over det sædvanlige. Hele 4 aftener med mulighed for aftensmad hjemme! Det kan jeg jo ikke have siddende på mig, så jeg lægger ud med at hente mindstenevøen i børnehaven i morgen. Han vil så gerne, og det vil jeg egentlig også :-)

Nyt (stort) projekt!

Sådan dér! Endelig er der kommet gang i lidt mere end bare, hvad der kan kaldes småtings-afdelingen. Lego-nevøen fik en Wonderful Wallaby i oktober, men den var sådan liiiiiiige stram nok. Sandsynligvis grundet en akut hjerne-forstyrrelse hos mosteren, der ganske vist (omhyggeligt) havde målt drengen, men glemt alt om ekstravidde mm. Enden på det hele blev, at jeg lovede at lave en ny, og den er der nu taget hul på.
Denne gang et par numre større, og som om det ikke var nok, så bliver den også i anderledes garn.
Første udgave var i 2 tråde Arwetta strømpegarn strikket på p 5. Strikkefastheden var ok, men den var lidt tynd, så denne udgave bliver dels i 3 tråde Arwetta (nemlig flammerne) dels i 2 tråde; en tråd Drops Extra Fine Merino og en tråd Arwetta (alt det sorte). Så får vi se!
Er til møde i Kolding = en glimrende anledning til at starte sådan noget op. Som det ses, er der ikke bare mørkt i Jylland, men også vildt koldt! (he he). Det er vist ikke hver vinter, man får lov at se så meget is på fjorden!

Fed fredag....

I går var en dejlig, dejlig dag. Jeg var (igen) i Odense - denne gang for at besøge min (meget søde) tandlæge. I toget blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg har fået en uddannelses-stilling (Hurra!) - endda min 1. prioritet (dobbelt Hurra!). Det betyder arbejde i cykelafstand, hvilket jeg er enormt begejstret for.
Tandlægen fandt ikke noget, der krævede større reparationer (Hurra!), men kunne anbefale Odenses bedste bager, hvor jeg købte kager til fejring sammen med gode, fynske venner og deres 5 børn. Uhmmmmm, det var nogle gode kager!
Julemandens hjælper afslørede sig selv. Det var såmænd søde Johanne, der havde givet mig noget at hygge mig med! Tusind, mange tak for det, Johanne!
Nå ja, og da jeg så lige var hjemme at vende (inden turen i dag går til Kolding), så var min lille orkide såmænd sprunget ud. 2½ år har den stået i vindueskarmen uden blomster, men har fået flere og flere blade og aldeles ikke lignet noget, der var døden nær og derfor skulle ryge ud.... Pludselig, for nogle måneder siden, kom der en stilk, og i dag er den første af 3 knopper åben.
Er det på sin plads, at jeg udbryder: "Og så det lange! HUrraaaaaaaaaahhhhhhhh!"

Kvikke børn, aflysning og lidt om (for) store (små)planer....

Så overlevede jeg sandelig også onsdagens interview/opgave/samtale ting og venter nu i spænding på en telefon-opringning om evt. stilling.
Tirsdag aften gik med skøjtetur på en tilfrosset sø - uden børn! - megahyggeligt.
Jeg havde tænkt, at jeg da sagtens lige kunne nå at strikke to små babyborn-trøjer inden onsdag aften, men næ nej! Så meget strikker jeg åbenbart heller ikke, eller også var det p 2½ og 3 der spændte ben, for kun den ene trøje blev færdig. Den anden må pænt vente. De er i Fabel og derfor med det fineste mønster. Men hoppe nutidens børn på, at det er et meget indviklet mønster? Nej, skam! (Der er ellers op til flere voksne, der gladeligt tror, at det er meget svært) De var helt med på mønstergarn. Hvad sker der for børn? Jeg har utallige gange siden jul fået at vide - af søde, små, uskyldige børn - at JULEMANDEN IKKE EKSISTERER!!!! (Hvad siger I så?) Præsenteret for det faktum, at jeg rent faktisk modtog en gave fra Julemanden inden jul (nej, jeg kender stadig ikke hans med-sammensvorne) bliver de en anelse tavse, men de begynder skam ikke at tro en smule på Julemanden af den grund. Er der stadig nogen, der undrer sig over at vores land er i krise?
Endelig aflysningen. Kaffe Fassett har slået ribben og hofte på en ferie og har aflyst foredrag på Silkeborg Museum d. 6. februar. Øv, blev der sagt! Håber dog, han kommer sig godt. Han er jo ikke helt ung længere.
Nå, men min (om)hyggelige planlægning af årets første garnkøb i Silkeborg d. 6. februar er lige skudt til jorden. Til gengæld kan jeg så komme til 10-års fødselsdag samme dag. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

En meget fin januar-måne over hustagene

Min nye yndlingsdesigner....

Okay. Jeg sidder her og prøver at blive klar i morgen, hvor den store dag er. Den store dag, hvor jeg skal til samtale/prøve for at få en videre-uddannelses-stilling i hård konkurrence med en masse andre. Pænt nervøs er jeg, på trods af at jeg skal overnatte hos gode venner og er inviteret med på skøjter i aften.
Så banker det på døren - og se lige, hvad jeg fik!
For nogle måneder siden var jeg så heldig at vinde i Ruth Sørensens konkurrence om at navngive hendes nye sjal "Tusindfryd". Det var lige inden webstrikker-festivalen i Svendborg, hvor min med-vinder fik sin gevinst (en opskrift). Men jeg var ikke med, og hørte generelt bare ingenting, trods en mail. I dag kom gevinsten så! (Ca. ganget med 3....) Pga. forsinkelsen har jeg også fået vante-opskrift og et nøgle gul Kauni til sjalet. (Tænk - resten af garnet kan jeg nok lige stampe op et sted, tror jeg!)
På et tidspunkt undervejs sagde nogen til mig, at Ruth er meget, meget sød. Jeg synes ikke helt, de ord er nok......

Imponerende grimt!

Altså - smuk er den helt sikkert ikke, og min frisørs begejstring vil nok kunne ligge på et ret lille sted, men måske vil hans døtre være bare en anelse fornøjede?
Nu har jeg jo til dels lavet den for at lukke munden på ham, når han (ofte) mener, at man skal strikke til sin frisør. Til det formål må den siges at være ganske glimrende!
Jeg har brugt 70 g Drops extra fine Merino - garnet er vist lige det tyndeste til pind 5, og jeg tror egentlig størrelsen ville være lidt bedre med tykkere garn.
Den varmer dejligt - det må jeg sige! Garnet er utroligt lækkert blødt, så til en kold fest kunne den være aldeles passende....

Er du en prinsesse?

Altså, skøjteprinsesse...
Jeg stod på skøjter i går, for første gang i 3 år. Det var superhyggeligt, og jeg slap med alle lemmer i behold, og er faktisk klar til en tur igen i morgen.

Dagens tema er derfor skøjter. For det første noget meget, meget praktisk, nemlig filtet betræk til skøjteklingen, så den ikke slider hul i posen eller tasken.

Den anden opskrift er vist mest for sjov. Strikkede Babyskøjter. Man kan ikke starte for tidligt, vel?

Gram for gram!

Mit strikkeri triller stille og roligt videre i småtingsafdelingen.
En "Alfehue" mere i samme garn som undertrøjen/ vesten. Denne er strikket på p 3 i stedet for p 2½, og jeg synes jo nok, størrelsen har ændret sig en hel del!
(Som i "har babyer VIRKELIG så store hoveder?")
Den er en smule tyndere, hvilket sikkert er udmærket, for dels bliver denne kulde vel ikke ved, dels har man det som regel lunt og godt i en barnevogn med en flyverdragt på, hvor hætten sidder ud over den strikkede hue.
Garnet er stadig Wollmeise, og jeg er stadig vild med det garn... Tænk, det dufter videre, når man vasker det! Modtageren er den lille dreng med et vildt indviklet indisk navn. Efter undertrøjen og huen er der så heller ikke lige planlagt mere til ham, men vi får se!
Nye projekter: Jeg er egentlig over halvvejs med en pink paryk, men har først fået tid til frisøren om en uge, dvs. den bliver nok ikke lige færdig i dag. Desuden er jeg lige startet på et par dukketrøjer str. Babyborn. Lige før jul var jeg den lykkelige modtager af et stort skumpuslespil, og jeg havde da tænkt, at lidt dukketøj kunne være en god tak for hjælpen! Trøjerne er i Fabel - flot mønster uden at gøre særligt meget for det, og de bliver så tæt på ens som muligt, hvor man dog stadig kan se forskel. Man skal ikke behandle to søstre alt for forskelligt, vel? Endelig kom jeg faktisk 5 cm længere på ærmet på min sweater i går. Den trækker altså tænder ud med alt det mønster! Heldigvis har jeg heppekor - det er vist godt for trøjen!

Ingen garnkøb, men

Okay, måske er det her virkelig gamle nyheder for dig, men altså... Jeg har lige opdaget denne side. Fine opskrifter i et online "blad", hvor man køber opskrifterne enkeltvis. Dvs. jeg havde sådan set været inde på siden, men denne gang fattede jeg fidusen og var ret hurtigt den lykkelige ejer af f.eks. mønsteret på de flotte vanter og den ret indviklede trøje.
Smart koncept!
Her strikkes iøvrigt fortsat. En pink "paryk" og den meget grønne lille babyhue.
Min med-ph.d. studerende forsvarede sin ph.d. i går. Det gik rigtig godt, og nu kan jeg jo så "glæde" mig, til det bliver min tur, og iøvrigt stadig håbe voldsomt på, at det kunne blive inden 1. marts. Håbet er lysegrønt!

1 års fødselsdag, lækkert garn og en lillebitte vest

I dag er det simpelthen præcis et år siden jeg flyttede min blog til denne adresse fra Urban. Det har været et dejligt år. Det er superhyggeligt at læse jeres kommentarer, og det er virkelig en slags pisk/gulerod for mig at liiiige skulle være færdig, så det kan komme på bloggen "i morgen" eller der kan komme nogle gram mere på tælleren.
Tusind tak, fordi du gider læse med, og tak for alle jeres kommentarer.
I går blev jeg helt færdig med en lille babyvest/undertrøje til min søsters kollegas lille dreng. Strikket efter Ruths opskrift, der er lige ud ad landevejen. Jeg strikkede den mindste størrelse på pind 3, men gjorde den 3 cm længere, for jeg kan godt lide, at babytrøjer er tilpas lange til ikke så nemt at kravle op.
Garnet er Wollmeise, 100% superwash Merino. Farven er Frosch, som jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk over da jeg åbnede posen. Sådan liiiiige grøn nok! Men den skepsis er da totalt gjort til skamme! Billedet viser ikke farven helt godt (mit kamera har en meget insisterende blitz) - i virkeligheden er den ikke så gullig, men lidt mørkere. Det rigtig smukke er de changerende nuancer i garnet. Den er simpelthen blevet så fin! Garnet er også dejligt spændstigt og blødt, når man først begynder at strikke af det. Jo - jeg er faldet ret hårdt for det her garn! Når jeg nu (forhåbentligt) køber så lidt garn i år, så skal noget af budgettet helt sikkert gå til Wollmeise. Hvis jeg altså lige rammer deres åbningstid.
Efter den færdige vest er jeg fluks startet på en lille alfehue mere, bare i dette grønne garn. Den første hue kunne han vist (måske) passe max. 1 uge, for jeg havde vist forregnet mig m.h.t. babyers hoveder. Desuden er der en paryk på tapetet. Jeg trænger virkelig til at blive klippet nu, men havde jo truet min frisør med en strikket paryk, og den slipper han altså ikke for!

2010 - et år jeg kan li´!

Foreløbig lægger det her år ret godt ud....
Jeg har haft uforholdsmæssigt meget tid til at sidde derhjemme og strikke indtil videre (ja, jeg går også på arbejde), mens jeg ser film. Ligesom sidste år bliver strikketøjet slæbt med alle steder, og ligesom sidste år forventer folk vist også bare at se mig strikkende (og snakkende).
I tirsdags lykkedes det mig endda at strikke lidt med en baby på skødet (de andre troede, jeg ikke gad sidde med baby og ville sende den videre, så jeg måtte jo skynde mig at pakke strikketøjet ned igen....)!
Juletræet er pakket væk derhjemme, men min stue er ekstra, særligt hyggelig, for i stedet for juletræet står der en flyttekasse med garn. "Sjovt nok" får jeg også mindre lyst til at købe noget, når jeg kan se mit garn!
En dejlig overraskelse fik jeg, da jeg kiggede i en garnkasse. For se lige dette garn, som jeg købte i Boston for 1½ år siden! Jeg var ca. 2 døgn i Boston, og det var før jeg opdagede alle Ravelrys fortræffeligheder og finurligheder, så jeg spurgte en tilfældig person på gaden, om de kendte en garnbutik (man kan jo trænge) og rendte derfor ind i "Windsor Buttons". Dejlig butik, forresten! Jeg købte et enkelt nøgle blødt, blødt, smukt garn, men da jeg skulle til lufthavnen, prioriterede jeg at gå ind og købe lidt mere i stedet for at tage en taxa. For en gangs skyld en rigtig god prioritering! Jeg har nemlig lige opdaget, at det garn, der var skyld i, at jeg slæbte mine to kufferter op ned af jeg-ved-ikke-hvor-mange trapper til toget, faktisk er Malabrigo Lace! Tænk, at falde over sådan en skat hjemme hos sig selv.....

Så kom der sandelig også et drys sne i Kbh....

Et par små huer...

Et par små babyhuer er blevet færdig... Den til højre er til trøjen, mens den til venstre er til min søsters kollega fra Indien, der lige har fået en lille dreng. Han skal nemlig ikke fryse om ørerne i denne is-vinter!
Garnet er Drops Delight (igen), mønsteret er "Alfehue" fra Lene Holme Samsøe´s bog "Hotte huer til børn".
Dejligt nemt lille mønster. Ialt har jeg brugt 35 gram garn til begge huer.
Næste projekt er en lille vest efter Ruth´s opskrift, også til den lille dreng.

Det er koldt derude!

Dagens tema er snemænd! Nu er det jo - trods alt - ikke verdens bedste vejr til at bygge snemænd. Let tø og frisk sne er klart at foretrække....
Men hvis man ikke kan bygge dem udenfor, kan man så ikke strikke dem indenfor?
Dagens første opskrift er en dejlig varm, blød snemandshue.
Den er rimeligt hurtig at strikke og skal nok vække jubel.
Der kan selvfølgelig også strikkes små snemænd. Du kan finde en opskrift både her og her.
Når du nu alligevel er i gang, kunne det måske også blive til en snemands-tehætte? Altså, hvorfor ikke?
Sidst (men bestemt ikke mindst) er her opskrift på de utroligt søde snemands-vanter. Jeg må indrømme, at jeg er specielt ret vild med dem!

Ta-daa! Årets første (måske) færdige projekt...

Den lille babytrøje er færdig. Ifølge opskriften. Jeg overvejer stadig en række fastmasker hele vejen rundt, for den trækker lidt skævt nederst i hjørnerne af forstykkerne, hvor den er strikket en smule længere nedad. Rimeligt billig i drift er den. Der er gået knap 2 nøgler Drops Delight til den. Garnet er dejlig blødt og farverne pæne.

Jeg må dog melde i flokken, der synes det er irriterende, at garntykkelsen skifter så meget. Øverst på det ene ærme er der faktisk et par cm, hvor man tydeligt kan mærke, at det strikkede er tyndere. Ufikst, hvis du spørger mig!

Det er altså vældig svært at sy pænt sammen i sådan en gang retriller! På ryggen skulle jeg rigtig være perfektionist og sy sammen med maskesting, så der ikke blev en kant. Jeg

kan ikke klage over det med kanten, for ryggen bliver absolut glat og lige at ligge på, men der er en underlig rille, fordi min sammensyning vist bliver 2. pind fra retsiden i forhold til retrillerne...
Hmm.. Må øve mig lidt mere!

Trøjen fik lyslilla og lyserøde hjerteknapper. Jeg gør mig ellers ikke meget i figurknapper (en længere historie med en niece, en fin gul trøje og fine bamseknapper som I må høre senere!) men de passede så fint i farverne, og kan nemt gå gennem hullerne.

Inden aflevering tirsdag skal den lige vaskes, tørre, evt. have en hæklet kant og der skal strikkes en lille hue til. Så må den lille modtager da kunne holde på varmen! Iøvrigt er ærmerne ret lange, måske med henblik på at lade dem gå helt ud over hænderne? Det ville da være vældig smart!

Strikkekalender

På utallige opfordringer (Johanne - jeg kigger direkte på dig!) kommer her lidt mere om kalenderen. Du kan se den og købe den lige her.
Prøv det, siger jeg bare!

Nyt år - ny strikkekalender!

For 4. år i træk (tror jeg nok) har jeg åbnet årets "godtepose" med en (næsten) daglig lille idé-indsprøjtning; årets strikkekalender.
Det er ikke, fordi jeg sådan får strikket vældig meget fra disse kalendre, men ind imellem er der en rigtig sød ting, der ikke tager alt for lang tid at strikke. Alle kalendrene har desuden en mønster-oversigt, og hvis man mangler et mønster på et eller andet, kan man hurtigt slå op og se efter, om der skulle være kreativ gevinst.
Jeg er blevet så afhængig, at jeg bestiller den over internettet, hvis jeg ikke selv kan købe den i USA - desuden er det smitsomt, for jeg har ihvertfald gjort 1 mere aldeles afhængig! (Hun har allerede smugkigget i sin kalender sidste år, og faktisk strikket hele 2 pigekjoler!)

Godt nytår!

Gab, som jeg dog er træt. Efter en hel uges ferie med masser af søvn, hygge, film og strikketøj samt en enkelt nytårsaften føler jeg mig slet, slet ikke klar til arbejde allerede mandag....
Mon ikke mange kender følelsen?
Nå, men det var en hyggelig nytårsaften, og jeg havde indkøbt denne "beskedne" bordbombe....
Håber, du sumper lige så hyggeligt som mig i dag, dagen derpå!