fredag den 31. juli 2009
Aldeles ikke grimt
Blev straks vasket i hårshampoo, strukket og har ligget til tørre i nat. Er vokset pænt, og har nu den længde, halstørklæder gerne skulle have..... Det er ganske imponerende, som vask og stræk altid hjælper på det meste!
Jeg har brugt ca. 100 g Manos del Uruguay Silk Blend og ca. 60 g Lucca Fino Superwash. Meget, meget blødt og lækkert og dejlig tykt.
Når det ene garn er helt utroligt blødt, og det andet næsten endnu blødere, kan det kun blive godt! Bliver helt sikkert brugt til vinter!
Når jeg så tæller den ene strikkede monster-strømpe med, har jeg nu strikket 5 kg garn siden nytår. Mand - jeg synes faktisk, det er stort! Har også virkelig lagt mig i selen....
torsdag den 30. juli 2009
Virkelig grimt.....
Altså. Personligt tænkte jeg, at lidt garn i glade farver kunne gøre det!
Et par nøgler "beton-garn" (alias strømpegarn fra Kvickly - ikke til at slide op!), en gryde, vand og eddike og frugtfarve. Så langt, så godt!
Så stod det ellers dér og småboblede. Farverne var jo umiddelbart fine, og jeg rørte ikke i noget.
Det lykkedes også delvist! Altså, der er jo et område med lidt blåt, ihvertfald, og et stykke, der ser næsten orange ud!
Gråvejr
onsdag den 29. juli 2009
tirsdag den 28. juli 2009
Malmö by shoppingbus
mandag den 27. juli 2009
Temmelig royalistisk....
Jeg sad troligt og så samtlige minutter af den royale barnedåb i går. Elsker simpelthen sådan noget!
Han var godt nok bare sød, den lille prins, og kunne endda brokke sig lidt, på trods af det velvoksne måltid, han sikkert lige havde fået serveret (og som også fik ham til at falde i søvn til sidst).
Jeg frydede mig over lille prinsesse Isabella. Hun ligner nogle 2-årige jeg har mødt, både i størrelse og temperament!
Fantastisk, at også prinsesser kan blive båret skrigende ud midt i det hele, og endnu mere fantastisk, at hun sad så stille så længe. Dejligt at se "et rigtigt barn" i kongefamilien...
Hun er altid så fin og pyntet. Særligt håret imponerer mig, for de 2-årige, jeg har mødt, har været page-korthårede, fordi de dels har protesteret inderligt, så snart nogle ville lave fikumdik med deres hår, dels har hevet det ud igen, så snart det var sat i.
Den sidste 2-årige, jeg mødte, sagde vrede lyde, så snart man havde en hårbørste i hånden og nærmede sig hendes hår, så Isabellas fine, krøllede, friserede hår med sløjfer er jeg imponeret over! Det ses tydeligt på den lille pige, at hun har en mor, der elsker at pynte hende, og har haft tålmodighed til at lære hende, at man ikke dør af hårpynt. Skønt!
Til alle de andre små, arrige prinsesser derude, der endnu ikke har lært at bære guldkroner og hårpynt, er der en alternativ kronehue.
Også rigtig sød.
søndag den 26. juli 2009
Servicemeddelelse
Hvis du ikke har prøvet at strikke med Supersoft, så har du her chancen.
Og mig? Jeg har proppet fingrene i ørerne, knebet øjnene hårdt sammen, limet dankortet fast i pungen og skråler "La-la-la-la-la-la-la" meget højt.....
Vil gøre mit bedste for at holde mig fra at købe noget, selv om jeg er yderst fristet!
Juli-projekt færdigt
lørdag den 25. juli 2009
En aldeles tilfredsstillende byttehandel
Svogeren har udvalgt sig mønster, og besluttet, at sweateren skal være lysegrå med sort og mørkeblåt mønster. Resten af garnet er til min frie og fornøjelige afbenyttelse. Heldigvis var vi aldeles rørende enige om, at islandske sweatre pr. definition er tykke, og derfør skal strikkes i dobbelt garn. Dobbelt heldigt, når det nu er pladegarn, som jeg føler mig en anelse ulden ved (hi hi) - det knækker jo for et godt ord, men lagt dobbelt er det vel lidt mere stabilt?
Bonusgaver var et kort med billede af vanter (og opskrift indeni) samt servietter med islands-sweater-mønster. Fantastisk!
Dagen i dag byder på tur med de gratis busser til shoppingcenter lige udenfor Malmö. Bliver spændende. Bagefter må jeg en tur forbi Tiger og se, om de har flere af de ekstremt nedsatte strikkebøger, der vist er anbefalelsesværdige.
Uha! Med det indflyttede garn rykkede den lille snegl nederst på siden helt forbi målet på 12 kg... Var det så nemt? Målet er løbende sat op, men jeg ved da med sikkerhed, at jeg ikke er færdig med garnindkøb i år endnu! Uha-uha! Godt, det ikke er min vægt, der lige er + 8 kg nu....
fredag den 24. juli 2009
Arbejde lige nu....
torsdag den 23. juli 2009
Nyt om garn og alting (!)
Jeg sidder her og skriver og skriver. Eller. Prøver i det mindste! Det virker lidt uoverskueligt hvor alting skal få sin plads, men mon ikke det lykkes?
Ind imellem læser jeg artikler, og strikker til. Er nu bukket under og har indført "arbejds-strikketøj" = strikketøj, der absolut ikke kræver hjerneaktivitet, men til gengæld holder hænderne beskæftiget, så de ikke bevæger sig hen til musen og en potentiel overspringshandling.... Der er nu kun 1½ uge til ferie og aflevering af 1. udgave (til rettelse) og det hjælper en del på koncentrationen.
Imens glæder jeg mig til ferie! Det bliver absolut ikke til noget vildt. Det tætteste, jeg har planer om udland, er endt med at være Flensborg og Malmø, men det er også OK med mig. Har allerede bestilt plads 2 gange på den gratis bus til center i Malmø, og glæder mig! Derudover står den på hygge, tur til Odense og besøg af veninde fra Odense, lille besøg fra Sønderborg, derefter 2 ugers afslapning, maling af lejlighed og ture i Nordsjælland. Har købt en seværdigheds-bog, og har planer om kombinerede cykel-tog-ture, hvis altså ikke vejret er helt til rotterne!
Så nå alle kommer tilbage på kontoret i næste uge, og alt bliver hektisk igen, ja... så er jeg snart den, der er smuttet! Hele 3 ugers ferie bliver skønt. Kan egentlig ikke huske, om jeg har holdt det i træk før!
I går ringede søsteren fra Island. De var på uldspinderi, hvor der også er et gigantisk garn-salg. På spoler! Og (hulk!) et helt kilo garn kostede 100 kr! Jamen - det er så billigt, at jeg ville ønske, jeg akut kunne falde i et ormehul og suse til Island. Har engang hørt om én, der købte 5 kg uld med hjem fra Island, og jeg tænkte alligevel mit.... Garngal osv.! Men efter at have hørt prisen, kunne det altså sagtens være mig, der proppede rygsækken ud over alle bredder med billig uld!
Den gode nyhed er, at de købte 1,8 kg garn, og at det hele ender hjemme ved mig i sidste ende, for dels er der garn til svogerens lovede sweater (sort, grå og blå valgte han), dels en garngave til mig! Er det ikke fantastisk, som jeg får feriegarn i år?
onsdag den 22. juli 2009
tirsdag den 21. juli 2009
Mit nye sjal!
Derfor røg det ind på sengen til færdig-tørring, og nu ligger det dér og gør mig glad! Det var godt nok næsten tørt efter en gang på græsset i blæsten, men mangler alligevel lige lidt.
Sjaler vokser jo betragteligt efter vask og udspænding, og jeg er ualmindeligt tilfreds. Kauni-garn har åbenbart godt af at blive strikket på pind 5, for det er dejligt blødt og luftigt!
Jeg har brugt 150 g Kauni - 1 nøgle, indkøbt på Fåreavlerjulemarked i december.
Af nysgerrighed døde smedens kat....
Ved siden af stolen, på gulvet, står marsvineburet. (Åh-åh - du kan nok godt forestille dig, hvor denne fortælling bærer hen!) I går sad de og stirrede meget interesseret ned på dette også voldsomt interessante bur, og pludselig sad de ovenpå buret. (Spændende!) Lågen (i toppen af buret) stod åben, og inden jeg fik reageret, faldt den grønne undulat i.... Marsvinet flygtede i en vis fart ind under høet (Uha! Mærkelige gæster!), og undulaten dels gik rundt ovenpå høet, dels klatrede rundt under toppen af buret. Den forsøgte endda at klemme sig op mellem tremmerne, men kunne kun få hovedet og måske en vinge igennem. Mere fik den ikke lov til, for så fik jeg endelig "plukket" den og hevet den op af buret. Heldigvis døde den jo ikke, men mon den ikke har fået stillet sin nysgerrighed?
mandag den 20. juli 2009
En dejlig weekend....
George, den gæve regnorm
lørdag den 18. juli 2009
Teenagere
fredag den 17. juli 2009
En god nats søvn....
torsdag den 16. juli 2009
Føtex frem for Fona
Skulle købe nye printerpatroner for min mor. Havde omhyggeligt noteret printernavn/nummer, og gik forhåbningsfuld ind i Fona. Men ak. Ekspedienten forklarede mig med en træt stemme, at det var aaaaalt for besværligt for ham at skulle finde de rigtige patroner uden patron-nummer. Skulle han finde dem med printernummer, skulle han jo kigge hele 20 forskellige patroner igennem efter printernummeret på siden!
Øhm - SERVICE!!! Får dette ord en lille klokke til at ringe i din lidende hjerne? HALLO!!!!
Jeg gik i Føtex og kiggede selv pakkerne igennem. Det tog max 3 min, inden jeg havde fundet de rigtige (numrene på siden af æsken står i nummerorden. De er godt nok smarte!!!) <- ironi
Fona gik glip af en handel. Jeg havde forfærdelig meget lyst til at gå tilbage til ham den sløve og sødt sige "Se - jeg fandt selv de rigtige i Føtex, så nu slipper du for at lede efter noget!" - selvfølgelig helst, hvis hans kolleger havde stået ved siden af! Nå, men det gjorde jeg ikke. Han havde ikke fattet budskabet, men var blevet sikker på, at jeg var rablende.... Måske skulle jeg bare have fortalt ham, hvor smart det er med nummerorden på æskerne, så det er hurtigere!
Fordommene? Nå jo - dem må jeg lige huske. Han er garanteret typen, hvis mor smører hans brød og laver madpakke (hvis ikke hun kommer forbi med varm mad til frokost), som han kun sætter tænderne i, hvis han gider. Men i sine egne øjne er han nok ret sej... Hø Hø - hvor fik han lige sat den dumme kunde i arbejde! Hvem tror hun, hun er? Altså - som om han ikke har nok at lave med at sælge fladskærme og andre vigtige ting!
onsdag den 15. juli 2009
Lige nu
Som set - for mange, mange dage siden - her, her og her, bl.a. Men nu måtte det blive min tur. Det er svalernes skyld! Jeg måtte lige nævne dem.
Udenfor mit vindue er der… Frisk, klar luft, hvor jeg kan høre svalerne suse rundt. Tænk - jeg har boet her i knap 8 år og har ikke bemærket svalerne før! Det er så skønt!
Jeg tænker på… weekenden, min skrivning og den kommende ferie.
I køkkenet er der… nogle kirsebær (fra Netto), lidt opvask og det sædvanlige - nøgler, madkasse, stopur til løbeture og sparegris til småpenge. Samt en overordentlig stor samling køleskabsmagneter.
Jeg laver… en overspringshandling inden jeg skal hente vasketøj ind og derefter i seng.
Jeg skal… se at komme i seng. Kom for sent hjem efter babysitning i går og blev vækket kl. 05.40 af de åndssvage, overgearede undulater, der ikke kan klokken.
Jeg læser… lige dagens nye blogindlæg.
Jeg håber… at jeg overlever weekenden! samt at min ph.d. bliver færdig til tiden, så jeg snart kan holde ferie.
Jeg hører… ikke svalerne mere. Var de faret vild? Istedet er der lidt køkken-kling-klang i baggården fra de åbne vinduer og fjern trafiklyd.
Rundt om i huset… er der fyldt med dyr.....
En af mine yndlingsting er… at strikke! Og planlægge de næste 15 projekter, som jeg alligevel skifter mening om mindst lige så mange gange. Alting bliver hyggeligere med et strikketøj.
I løbet af weekenden skal jeg nå... Åh - der kom den. Udover de 4 undulater, den hvæsende hamster og det generte marsvin, bliver lejligheden fyldt med 2 teenagere. En enormt sød niece på 15 og hendes mindst lige så søde fætter på 17. Da han var lille, kunne han sno hvemsomhelst om sin lillefinger (ikke mindst hans faster!) med sine enorme brune øjne. Det kan han formentlig stadig.... Så jeg skal nå at hygge mig, spise pizza, spille spil (både brætspil og nintendospil), tage på kanalrundfart, se min ældste nevøs kirke, hvor der kommer nogen og fortæller om Etiopien og Rastaer, og (her begynder jeg at bide negle!) gå alt for sent i seng (pga. teenagerne) og stå alt for tidligt op (pga. de skøre undulater).
Af billeder har jeg lyst til at dele... Altså - al respekt for alle fine, danske kirker, men denne her slår alt. Den er så smuk. Historien
er så smuk. De blå glasvægge er så smukke. Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche i Berlin. Den gamle, bombede del er lige så smuk på sin helt egen måde. (Ja, okay. Det var bare fantastisk at være i Berlin. Imponerende, rørende, fantastisk, skrækkelig historie i den by – fyldt med minder, jeg ikke anede, jeg kunne relatere mig til)
mandag den 13. juli 2009
Der vil være en beskeden entré....
HamsterBob blev også vist frem af storebroderen. Den hvæsende hamster, der endnu ikke har lært at bide :-S (den skal jeg nok klare!) - det arme skind var vist træt efter ejerens skoleferie, hvor der var blevet leget igennem. (Hamstere kan se meget, meget trætte ud, med bittesmå øjne!) Jeg blev også begavet med en pose gulerødder/rødbeder/radiser fra hans skolehave. Meget fint, omend i babystørrelse. Men dyrene elsker gulerodstoppe!
Mindstenevøen, alias prins Pilfinger, var i fin form "Hvad er der i denne her, moster?" spurgte han, ca. samtidig med, at han åbner min æske med synåle, så indholdet flyver ud over det hele. Suk. Han stod også undrende i køkkenet - "men moster, hvordan har du lavet kaffe?" (uden hjælp fra ham, forstås!) Dyrene skal passes, fordi hele familien flyver til Island i morgen. Hvad spørger dumme moster så om? "Vil du ikke hellere blive her hos moster end at flyve i en stor flyvemaskine?" Hvortil ungen svarer "Jo, jeg vil blive hos dig, moster!", og faderen så ud som om, at det da kunne være en glimrende idé! Aaaarrrggghhhh!!!!!!!
"Nej, men, du skal jo flyve flyvemaskine!" - barnet kigger mig dybt i øjnene med sine største, fugtigste hundeøjne og siger indsmigrende "men - jeg vil være hos dig, moster!"
"Jamen (lettere febrilsk) - du skal jo op og se, om der er mange is på Island" - og den købte han. Pyha. Det søde barn.
(Jeg har lovet at ringe og hulke, at jeg saaaaaaavner ham.....)
Lækre, røde jordbær!
søndag den 12. juli 2009
Cirkus Britney!
lørdag den 11. juli 2009
Fremskridt og en myrdet kaktus
Her det sidste halve år har den så lavet 2 små nye kaktusser, der står nok så fint ved siden af. Eller. Små og små er måske så meget sagt.
De er kuglerunde, fyldt med hår og torne.
Nå. Men altså. I går, efter vinduespudsning, fik den så den store kniv. Så kan de små få plads til at vokse.
Mit juliprojekt er nu nået så langt, at jeg har sat masker på snor til ærmerne, og man kan nu rigtig se bærestykket. Resten af blusen skal bare være glatstrik - ikke mere hulmønster her.
Glæder mig vildt meget, til den bliver færdig! Garnet er sjovt, for selv om det laver (rimeligt gennemskuelige) striber, så er striberne ikke lige brede. Ret spændende..
fredag den 10. juli 2009
Mød Philip - det generte marsvin
Han bliver ellers passet efter forskrifterne - grøntsager morgen og aften, frisk vand og fuldfoder dagligt.
Jeg prøver jo endda at komme i kontakt med ham... Men jeg tror, at hvis noget marsvin kan have hjemve, så er det nok ham her. Lille pus.... Håber for ham, at det hjælper at trøstespise!
torsdag den 9. juli 2009
Skulle bare SÅ meget have medbragt strikketøj...
onsdag den 8. juli 2009
Fyret op under juliprojektet....
Det er lidt spraglet, og striberne smalle, men jeg kan rigtig godt lide farverne og garnet, der er merciseret bomuld. Bliver super her i sommer, især hvis det varme vejr vender tilbage! Har næsten brugt det første af ialt 5 nøgler, så nu begynder det at køre. Når jeg når ned til udelukkende retstrik (om ca. 8 pinde), skal det være mit artikel-læsnings-strikketøj. Så skal der læses artikler!
tirsdag den 7. juli 2009
Marsvinesommerferiepasningsbetaling
Er blevet orienteret om at:
Hr. Philip ankommer i morgen til sin måneds ferie (gad vide, om han opfatter det sådan?)
Cashmeregarn i Kina ikke var i hvidt, råhvid, brunt eller sort i den pågældende garnbutik, men….. Det er indkøbt, og skulle være købt af en person med god smag. Spændende! Yderst spændende, faktisk…
Transformers....
Jeg forstår absolut heller ikke, at jeg var skræmt fra vid og sans over dinosauruserne i "Jurassic Park" og kæmpemyrerne (for ikke at tale om rumvæsenerne) i Indiana Jones 4, når det nu var præcis samme teknik der blev brugt i de film til at lave monstre, som Transformers-filmen havde brugt til de kæmpestore Transformers.
Det var lidt synd for det gamle, ærværdige bibliotek, der blev smadret synder og sammen, men det passede nok fint på målgruppen. Tror ikke, de, der tænder på Megan Fox i Autoværksted og kæmpestore bil-monstre, læser enormt mange, gamle, tykke bøger (Ups! En fordom!).
Undrer mig lidt over, hvorfor det altid skal ende ved pyramiderne og i Petra. Og blev helt glad, da Oompa-Loompa-manden pludselig dukkede op.
Nevøen på 9 (snart 10) labbede alting i sig. Altså. Lige bortset fra... Han er stadig i en alder, hvor han (meget) omhyggeligt holder sig for øjnene, hvis der optræder prinsesser eller er kyssescener. Trods alt var der heldigvis ikke så mange minutter han gik glip af.....
mandag den 6. juli 2009
Krabbegang...
Nu er alle krabbe-strømperne helt færdige... Lidt af et arbejde, men de skal nok blive påskønnet. Er overbevist om, at der bliver snuset til ihvertfald 1 par tæer, så snart strømperne er nået igennem en hel dags invielse! For det smarte, smarte ToFutsies garn har jo krabbeskaller, der skulle virke antibakterielt og dermed (teoretisk) forhindre sure tæer!
Udover det er det altså bare noget lækkert garn. Tyndt og rigtig dejligt blødt. Det indeholder bomuld, sojabønne-fibre, uld, nylon og chitin. Det kan vistnok også købes i DK til ca. 80 kr nøglet, har jeg læst i Hendes Verden engang. Jeg kunne godt finde på at købe det igen engang. (Heldigvis er der stadig garn nok til et par til mig også!)
Nå. Må løbe. Er blevet inviteret med ind at se "Transformers 2". Har travlt med at overbevise mig selv om, at jeg skal være beæret, og at det er selskabet der tæller. For den står altså ikke lige på min "film-jeg-MÅ-se"-liste! (Forhåbentlig kan jeg nå hjem tidsnok til at se "Sagen genåbnet" på DR2?)
Skal du se "Halvblodsprinsen"?
søndag den 5. juli 2009
"Blå" lørdag...
lørdag den 4. juli 2009
Interim analyse
Så her er min lille analyse af 12 projekter i 2009, præcis halvvejs i processen.
Planen fra Ravelry var:
- få brugt noget af alt lagergarnet
- få færdiggjort nogle UFOer
- hvis dine projekter denne måned frem for os andre, der arbejder efter samme koncept.
Mine egne planer blev:
- Hver måned har ét projekt, der hører til denne gruppe. Jo - jeg strikker mere end 1 ting om måneden, men dette månedsprojekt skulle være noget særligt. Syntes også, at jeg kun vil have 1 ting fremvist - der er nogle, der ikke strikker helt så meget, og nogle, der viser 5 ting frem på en måned. Jeg deler mine ting op i måneds-projektet og "alt det andet"..
- Så vidt muligt skal det være til mig selv. De sidste år har jeg skubbet tingene til mig selv lidt til side, selv om jeg da også har strikket til mig.. Tænkte, det kunne være sjovt at prioritere ting til mig selv lidt mere.
Hvordan gik det så?
Altså - det er rigtig sjovt! Det er godt med tidspresset (selv om man gerne må tyvstarte projektet til næste måned) - for tingene bliver jo rent faktisk færdige, istedet for bare at ligge i kurven.
Det er vildt dejligt at skulle finde på en ny ting til mig hver måned. Noget, jeg kan nå at strikke, og som jeg nok også vil bruge. Foreløbig er det gået over al forventning - bortset fra februars nederdel, der endte hos niecen. Jeg er glad for tingene og bruger dem.
Jeg har haft god gavn af Ravelry - dén side er virkelig bare en uudtømmelig skattekiste af spændende ting - opskrifter, idéer, links til bøger, blade, garnbutikker, you name it! Det er spændende at se, hvad andre har lavet, og man får uhjælpeligt idéer langt ud over, hvad tiden (og garnet i lageret, tro det eller ej!) rækker til....
Derfor er halvvejskonklusionen: Det er godt nok endnu sjovere, end jeg troede! Jeg får ikke brugt meget lagergarn. Ikke udelukkende, ihvertfald. Glæder mig til de sidste 6 måneder også.
Juli-projektet bliver nok en sommerbluse i Katia Bombay med rundt bærestykke, strikket oppefra og ned med noget hulmønster... Vi får se...
fredag den 3. juli 2009
Bøgerne, du ikke anede eksisterede.....
torsdag den 2. juli 2009
Alt, alt for nem at lokke.....
Angående overskriften - ja, jeg har købt garn. Igen. Var lige inde og kigge på garnbutik.dk, der nu har de sidste rester liggende - stadig med 35% rabat, hvilket immervæk er en hel del! - sad og snakkede med mig selv om det fine, sorte, Gotlandske pelsgarn, og pludselig også med min kollega, der begyndte at komme med gode argumenter oveni i mine egne, der begrænsede sig til "Det er billigt!" og " Jeg har egentlig ikke noget sort garn, men kunne godt bruge det." Hendes argumenter var "Du kunne strikke en poncho - eller en hue!" (Okay, af de 800 g kunne der nok blive en hel del huer....) og "Sort er sådan en klassisk farve" "En sort bluse ville også være god". Og jeg er så nem, så nem.... Vupti - bestilt var samtlige 800 g, der nu er på vej til mig. Mine kolleger blev i øvrigt rørende enige om, at jeg har et misbrugsproblem.... Men hvad. Garn er jo ikke skadeligt. Man kan lave ualmindeligt fine ting med det (meget pænere end med golfudstyr eller modeljernbaner!), man bliver glad af at se på det og røre ved det. Godt nok kan man bruge en mindre bondegård på at købe det, men på et eller andet tidspunkt giver det jo sig selv. Hjemmet bliver fyldt! Man kan give det væk og gøre andre glade - enten for en garngave eller en hjemmestrikket gave! Nå. Men NU er det slut! For en tid ihvertfald. Forude venter jo garn fra Island (til svogerens bluse og i min fødselsdagsgave, håber jeg!), marsvine-pasnings-betalings-cashmeregarn, strikkefestival på Fanø og (forhåbentlig) en tur til USA til efteråret... Til Minneapolis, der må være en ret kold by i oktober, og garanteret har en masse garnbutikker!
Resten af dagen i går fik jeg ikke rigtig plejet den dårlige samvittighed - mindstenevøen blev passet - i Tivoli! Superhyggelig tur med barnet, der siger "prut". Han er heldigvis så lille, at 3 forlystelser var nok (han skulle jo også hjem i seng!) - Veteranbilerne, flyvemaskinerne og Linie 8. Vi så akvariet med hajerne. Og "Se moster! En Flyvehaj!" - det var ingen ringere end hr. Rokke fra "Find Nemo"!
På hjemvejen hørte jeg så en meget passende bemærkning fra det frække barn. Vi skulle nemlig af på Nørrelort, kom han frem til! (Mosteren fnisede. Højst upassende og upædagogisk) Et yderst passende navn til den grimmeste s-togsstation i Storkøbenhavn efter min mening!