Dette billede
måtte bare på bloggen. IT-nørd-nevøens middagsmad sidste lørdag. Jeg morede mig, gjorde jeg! Det var ganske umuligt ikke at tage dette billede, der må være enhver ernæringseksperts skræk og rædsel....
Jeg var så heldig at være inviteret til bedste ven / bedsteforældre dag på hans efterskole, og det var rigtig, rigtig hyggeligt. Han eeeeelsker sin efterskole, gør han, og forsømmer ikke en eneste chance for at tigge sine forældre om at få lov at gå der i 10. klasse også.
I forhold til de andre gæster den dag følte jeg mig ganske ung og uspoleret. (Hvordan jeg så følte mig i forhold til eleverne - det "taler vi ikke om")
Er jeg så bekymret for nevøens ernæring? Nøeh, ikke specielt. Han skal nok få lov at spise grøntsager hjemme hos sin mor (med "få lov" mener jeg det lidt mere retorisk end det umiddelbart lyder). Siden han var 3-4 år har hans mor fået at vide af sin læge, at hendes 2 drenge vejede for lidt, så hun har efter bedste evne fyldt mad i dem. Hvad har hun så fået ud af det? De er vokset opad. Og opad. Og opad. I en grad, så de nu pænt bukker sig ned, når hun skal have et knus. De er ikke rigtig vokset udad. (Jeg har ellers ihærdigt forsøgt at overbevise hende om, at børn, der vokser opad har den vægt, de behøver. Men uden held!)
Apropros efterskoler og nevøer/niecer, så er det altså en fornøjelse i år med efterskole-pakkekalendrene. Indtil nu havde jeg lavet den til 2 nevøer, men i år er der jo både IT-nørd-nevøen og konstabel-niecen, og man kan da tydeligt mærke forskel på kønnene! Min niece skriver hyggelige små sms-er om gaverne, og det varmer altså et gammelt fasterhjerte.....
Dagens opskrift er på denne hyggelige pebermynte-taske.
SÅ døde Jack Bauer. Eller.... Næh, det gør han vist ikke. For hans kære datter spurtede ind fra sidelinjen og tilbød at donere stamceller så han kunne leve længe nok til at få at vide, at han var blevet bedstefar. På trods af, at han var helt klar til at dø og endda havde talt med en imam (?!), der lød som en humanistisk udgave af en bedre folkekirkepræst. Tony var ond, så god, så ond, så alligevel på bunden god. Bill døde, og den arme præsident Taylor måtte vinke farvel til hele familien pga. sin forkærlighed for at overholde loven. Langt ude? Også i dén grad!
De bittesmå perleengle, der hænger i planten, fik jeg af min bror og svigerinde efter højlydt at have beundret dem i deres hjem sidste år. Vildt nuttede, utroligt fine og endda håndlavede! Jo - dér var jeg lige heldig, at de kom til at bo hos mig og skaber julehygge på det lille plan....
Svogerens sweater har haft godt af lidt opmærksomhed. Jeg er kommet forbi den første gang indtagninger, men det går stadig ikke vildt hurtigt at strikke en omgang!
Så lang tid tager det at strikke en omgang på svogerens julegave lige i øjeblikket, med mønster og det hele.....
Dagens link er muligvis genbrug. Hvis du har set det før, beklager jeg. Men der er en overvejende sandsynlighed for, at du ikke har set det før, og derfor præsenterer jeg i dag stolt muligheden for at slå 2 fluer med 1 smæk:
Adventskransen blev færdig. Noget alternativ for mig! Jeg plejer at have sløjfer og naturpynt, men altså ikke i år.... Det er endt med glasfugle, simili-"sten" (læs: plastic), julekugler og stjerner. Så rødt og guldfarvet som muligt.
Så kom resten af Wollmeise garnet. Mens det første er ren merino superwash, er dette twin, 80/20 merino og polyester, fra gruppen "We´re different" og i farvekombinationen Herbst.
Okay - det er vist ikke 100% de rigtige navne. Det røde hedder nemlig Rottkäpchen - mit tyske er ikke til fremvisning, men jeg føler mig ret overbevist om, at det ikke betyder hjerteblod....
Min adventskrans er ikke engang færdig endnu.....
Så blev grydelapperne færdige. I god tid, endda, inden weekenden! De er præcis så lækre, som jeg husker dem fra for 20 år siden. Tykke, bløde og dejlige. Fine, fine farver, og ikke helt så stort et arbejde i forhold til, at de vil vække glæde og iøvrigt var nemme at tage med på (den p.t. laaaaaange) togtur til Hillerød retur.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men der er en tendens til, at strikkere og katte har en gensidig tiltrækningskraft. Altså - for kattens vedkommende er forklaringen jo simpel nok. Et garnnøgle, der hopper rundt på gulvet er et glimrende bytte....... Men for strikkeren? Se - det går over min fatteevne! (Jeg bryder dog straks sammen og tilstår, at jeg er til fugle, ikke katte. De to ting er svære at kombinere. Læg dertil katte-allergi....)
Lidt mere fra den vestlige del af verden. 
