søndag den 18. juli 2010

Okay, jeg fatter bare ikke det her.....

Se lige her.
De skøre - hvad? Englændere? Virkelig? - mennesker har arrangeret et "cruise" for Titanic´s 100 års jubilæum.
Et cruise med en luksusliner, der har præcis samme afgangs- og (forventede) ankomst-datoer som Titanic. Bare 100 år senere.
MED ophold blandt isbjergene på det sted, hvor Titanic sank 100 år tidligere.
Helt ærligt - jeg fatter det bare ikke. Jeg synes, det er morbidt, og som den (meget store) kylling jeg er, ville jeg sikkert være vildt bange for at synke.....
Hvis min oldefar var druknet med Titanic, ville jeg måske overveje det, men det gjorde han ikke, så - nej tak!
Men, nu jeg er ved Titanic. Jeg så en yderst interessant udstilling om Titanic, sidst jeg var i USA i oktober (du kan se nogle billeder her). Med ting hentet op fra bunden af havet, inkl. kuffert, tøj, breve, billetter og porcelæn. Med rekonstruktion af kahytter på de forskellige klasser (he he - mon de laver en 3. klasse på jubilæums-cruiset? Næppe....). Virkelig spændende, og skræmmende, og frygteligt trist. De sparede på så mange ting ved bygningen af skibet og planlægning af antal redningsflåder, at det nærmest var uundgåeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails