Dødevaskeren

Jeg får overhovedet ikke læst en bog om måneden. Slet ikke. Ret underligt, når jeg nu tilbragte min barndom med at slæbe den ene pose bøger efter den anden hjem fra biblioteket og læste non-stop! Nå, men denne gang har jeg så læst en bog jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. 

Den er ret skrækkelig. Det er vist det eneste ord. Virkelig godt skrevet, ingen tvivl om det, men den handler om en pige som vokser op i en lille kurdisk by i Irak, med krigen i baghaven og i et samfund, hvor mændene bestemmer alt og har ret til at gøre med kvinderne som de vil. Den beskriver også kærlige mennesker, smukke traditioner og duftende mad, men der er ufatteligt mange kvinder som bliver slået ihjel i løbet af bogen. 

Jeg ved jo godt at mange samfund er sådan. Så sent som sidste år dræbte et par forældre deres nyfødte pige i Herlev. Fordi hun var en pige. I vinters blev en syrisk-kurdisk kvinde og hendes lille søn fra Fyn stenet ihjel. Under en rejse til Syrien. Fordi hun ville skilles fra sin mand. Jeg synes det er voldsomt skræmmende at det foregår i Danmark også - for det meste skjult, javist, men alligevel. Jeg er yderst taknemmelig for mit eget liv. 

Mit arbejde er spændende og givende, men nogle gange hårdt. Vi har børn som er så syge at de ikke kan overleve. Vi skal mistænke vold hvis vi får patienter med underlige skader. Vi skal også ind imellem lægge meget krudt på at diskutere med kontrollerende fædre som ikke vil lade deres hustruer lære det nye sprog. Så jeg foretrækker altså at læse bøger som gør mig i godt humør. Derfor synes jeg denne her bog er skrækkelig, og vil nu gå over til at læse om en militant strikkeklub istedet.....

I really don't read a book a month. Not at all. Kind of weird when I spend my childhood dragging home bags of books from the library and read non-stop! Well. But this time, I read a book "The dead-washer" that I got for my birthday last year. 

It is pretty horrible. That's the only word. Really well written, no doubt about that, but it's about a girl growing up in a Kurdish village in Iraq, with the war very close by, in a totally male-dominated society. It also describes loving people, beautiful traditions and wonderful food, but an incredible amount of women are abused and killed during the book. 

I do know that many societies are like that. Only last year, a couple of parents killed their baby-girl in Herlev. Because she was a girl. This winter, a Syrian-Kurdish woman and her little son from Fyn were stoned to death. While in Syria. Because she wanted to divorce her husband. I think it's terrifying that it's happening in Denmark too. Mostly in the dark, surely, but still. I am so grateful for my life. 

My job is very interesting and giving, but sometimes tough. We do have children so sick that they do not survive. We need to suspect violence in children admitted with strange lesions. Sometimes we spend a lot of time working with controlling fathers who refuse to let their wifes learn the new country's language. So I actually prefer reading books that cheer me up. Which is why I think this book is terrible, and will start reading about a knitting circle becoming a gang.