Mere tid / More time

Der er virkelig meget, der er vendt op og ned de sidste uger. Bare i vores forhold til andre mennesker! Alle går over i den anden side af fortovet når man møder nogen. Alle mistænker alle for at være syge og kunne smitte.
Mit liv er pludselig blevet så enkelt. Jeg sover, tager på arbejde, tager hjem, er derhjemme om aftenen, og går i seng. Og ved I hvad? Jeg NYDER at være hjemme om aftenen uden at skulle noget! Det er så dejligt med tid til bare at være sig selv. Ellers er jeg sådan en som med det samme får virkelig dårlig samvittighed over ikke at gøre noget for nogen. Men lige nu skal det bare være sådan.
Jeg elsker også virkelig mit hus. Hvis jeg stadig boede i min lejlighed med studerende i lejlighederne over mig og musik den halve nat, så tror jeg seriøst jeg ville gå ned med flaget.
På arbejdet er det ret fredeligt. Alle undersøgelser tyder på at børn ikke bliver hårdt ramt, så arbejdet går lige nu ud på at holde patienterne hjemme fra sygehuset.
Og vores patienter? De er jo følsomme for infektioner i forvejen, så de gør bare som de plejer. Holder sig væk fra syge mennesker, passer deres behandling, holder en god hoste-hygiejne og tænker sig om. De fleste forældre bliver også glade og lettede når de hører, at vores kolleger i Italien IKKE har set alvorlig sygdom hos patienter med cystisk fibrose. Eller børn med feber efter kemoterapi.
Men det er ikke let at lukke ørerne for alle skrækhistorier alle steder fra.....

A lot has been turned upside down these past weeks. Consider the way we think about other people!
Everybody crosses the sidewalk when meeting someone. Everybody suspect everybody to be sick and being contagious.
My life has suddenly become so simple. I sleep, go to work, go home, is at home in the evening, and go to bed. And you know what? I LOVE being at home in the evening without things to do!
I love time to just be me. Otherwise, I'm the kind of person who immediately feel guilty not doing stuff for someone. But right now, it's just the way it should be.
I also really love my house. If I was still living in my apartment with students living above me, playing music half the night, I seriously think I would have a break-down.
At work, it's quite peaceful. All studies have shown that children are not getting very sick from this, so work is mostly about keeping the patients at home, away from the hospital.
And our patients? Well, they are kind of sensitive to infections already, so they do as they are used to. Keep away from sick people. Stick to their treatment, keep a great cough-hygiene and always think.
Most parents are also happy and relieved when they hear that our colleagues in Italy DIDN'T see severe illness in cystic fibrosis patients. Or kids with fever after chemotherapy.
But it's not easy closing you ears from all the horror stories from everywhere.....