De små grå / The little grey cells

Det der med bøgerne går ikke lige så hurtigt i år. Overhovedet. Men altså - jeg har læst mig igennem endnu en Hercule Poirot bog.
Da jeg nåede til slutningen og afsløringen af morderen, var det sådan "Nå ja."
Tror snart jeg nærmer mig en overdosis? Det er jo heldigt at jeg hækler tæppe når jeg ser det på tv så jeg ikke kan sidde og kigge på det hele.
Denne gang lærte jeg om nikotin-forgiftning. En lidt vildere type end jeg normalt har set på arbejde, hvor et barn typisk har fået fingre i en cigaret og har smagt ret grundigt på den. Det er godt til at jage forældrene en skræk i livet, men i virkeligheden smager cigaretter ikke spor godt at spise, og jeg har aldrig oplevet et barn som gad spise så meget (en halv cigaret) at det var farligt.
Moralen i bogen? Hold ALTID øje med din drink.

The reading books thing isn't getting along very fast this year. At all. But you know - I've read my way through another Hercule Poirot book.
When I got to the end and the murder was revealed, I was like "Oh, of course."
I might be getting close to an overdose? Very fortunate that I'm working on my blanket when watching it on tv, so I'm not paying too much attention.
This time, I learned about nicotine-poisoning. A much crazier type than what I normally see at work, which is typically a child finding a cigarette and having a good taste. It's good for scaring the crap out of the parents, but in reality, cigarettes don't taste very good, and I never made a kid who wanted to eat so much (half a cigarette) that it was dangerous.
The morale of the book? ALWAYS keep an eye on your drink.